Mørkets Hemmeligheder

Ellen har det perfekte liv, hvor intet dårligt finder sted. Hun har veninder hos sig, som altid er der. Kæresten, som elsker hende og retur. Endelig, en familie, som hun holder meget af. Fester hver weekend. Men én fest, vender om på hele hendes liv.
Én handling bliver til flere, og hun ender et sted, hun ikke troede eksisterede.

0Likes
0Kommentarer
119Visninger
AA

1. Den sidste normale aften.

Vi sad dér. Dér hvor Melanie og Josh, nu sidder. Jeg hørt Michael's stemme, og vendte mig så om, og så at han kom hen imod mig med kakao i begge hænder. "Hej, Michael!," sagde jeg glad, og kyssede ham med et smil. Tog imod kakao'en og gik videre ned gennem gaden, hånd i hånd. 
Det er underligt at tænk på, at Melanie sidder på min plads. Med min ekskæreste Josh. Det var vores specielle sted! Og nu har den.... Skank!.. Overtaget... 

Jeg forstod ikke hvorfor jeg brugte mere tid på at skave mig over det, end at påskønne min nuværende kæreste. Da vi nåede helt ned til hans hus, blev stemningen ødelagt. Vi skulle nu sige farvel, mod vores vilje. 
"Jamen.. Vi ses vel?" sagde jeg skuffet, og så på ham med et suk. 
"Vil.. Du ikke med ind? Du må godt? Du kan bare blive og sove her til imorgen?" Han lød lidt forlegen.. Vi har været sammen i snart 1 måned, men vi har ikke sovet sammen.. Eller lave noget seksuelt sammen. Endnu. 
"Det går ikke, Michael. Jeg må hjem," sagde jeg og krammede ham farvel, "Vi ses, okay?" Med disse ord, kyssede jeg ham, vendte om på hælende og gik hjemad. 

Det blev straks koldere. Jakken lynedes helt op, rettede på handskerne, og hænderne i lommen. Det var november, den 27. Det var nogle snebefyldte gader, jeg skulle igennem.
Da jeg kom forbi en gyde, hørt jeg en lyd. Jeg var ikke sikker på hvad det var, så jeg trådte nogle skridt tilbage. Den var helt mørk, men en skikkelse bevægede sig, inde i mørket. "Hallo?" sagde jeg, med svagt rystende hænder. "Er der nogen?"
En fjern hvisken kunne høres, og en mand, højst sandsynligt, trådte frem. Stærk og lidt kraftigt bygget, slidte jeans og sko, sort hættetrøje med hætten over hovedet.
"Dette er en advarsel." Sagde, manden, dystert. "Ser du mig igen, vil ente du, eller Michael, ikke være i stand til at gå, ret længe. " Hurtigt forsvandt han, og tilbage stod jeg. Fortabte Ellen. Fortabt så jeg ud i mørket efter ham. Kendte jeg ham? Hvor kendte han Michael fra? Hvad skete der? Var det en joke? Var det sandt? Vil én af os dø? Blive bevidstløs? Tanker flød igennem mit hoved, alt imens jeg skulle koncentrerer mig om at gå i den rigtige retning. Hvad var der lige sket? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...