Kassen Med Mareridt

Da Naya skal være alene hjemme, er det dømt til at være en hyggelig aften, eller er det? Når det tilfældigvis er Halloween og fuldmåne på samme aften, så bliver den måske ikke så hyggelig, som hun nu går og tror. Og lad os nu endelig ikke glemme kassen på loftet..

- Mit bidrag til Halloween konkurrencen. Jeg har valgt mulighed 1.

4Likes
3Kommentarer
397Visninger
AA

2. Kassen Med Mareridt

Nayas blik landede på kalenderen. Suk. Var det ikke bare ironisk? Hendes forældre skulle til fest, hvilket betød at hun skulle være alene hjemme. Dette var nok noget alle teenagere ville være glade for, men de fleste ville nok græmme sig lidt, når de hørte at det var Halloween aften OG, at der også skulle være fuldmåne. Ved sekstiden tog hendes forældre af sted, og Naya var nu efterladt helt alene, i det store hus.

Hun havde forberedt lidt snacks, og så satte hun sig ellers i den store grå lænestol, godt pakket ind i et tæppe, og tændte for fjernsynet. Naya elskede gys og gru, så hun var rigtigt i sit es, for på Tv’et kørte der nemlig et gysermaraton. Da hun var mindre, var hun rigtig bange for alt der havde med gys at gøre, hun fik nemlig mareridt af det. For at de samme mareridt, ikke skulle blive ved med at hjemsøge hende, så sagde hendes mor at hun skulle tegne dem, og lægge dem i en kasse. Det var flere år siden, at hun havde lagt den sidste tegning i kassen, og hun tænkte ikke rigtigt på den længere, hun var blevet lidt for gammel til den slags pjat. Kassen stod vidst nok oppe på loftet, men hun var nu ikke helt sikker, det kunne også være at hendes mor havde smidt den ud.

Det blev senere og senere, hendes forældre ville godt nok først være hjemme engang efter midnat. Der var nu rigtig mørkt udenfor, og Naya rejste sig for at trække gardinerne for. Et skrig hørtes bag hende. Hun stivnede helt, men vendte sig langsomt om. Et lettelses suk forlod hendes læber. Det var bare fra fjernsynet af. Hun tænkte for sig selv, at hun nok burde finde noget mindre uhyggeligt, for hun begyndte at blive lidt nervøs. På en anden kanal kørte der nogle Venner afsnit, og hun glemte alt om at være urolig for at være alene hjemme.

Tiden gik, og klokken sneg sig langsomt mod midnat. Naya gik ud i køkkenet for at hente lidt flere popcorn, men hendes blik landede på hoveddøren. Havde hun nu husket at låse den? Panik overtog hendes krop, mens hun langsomt sneg sig hen mod døren. Med en klam hånd greb hun fat om dørhåndtaget, og trykkede langsomt ned. Døren gav sig ikke og hun åndede lettet op. Hvor var hun dog fjollet. Bare fordi hun var alene hjemme, så betød det ikke, at det ville foregå på samme måde, som i den gyserfilm, hun lige havde set.

Hun grinede lidt for sig selv, men holdt hurtigt op igen. BUMP! Hendes øjne blev store, og hun vendte blikket mod loftet. BUMP, lød det igen. Hvad i al verden var det for en lyd, der blev ved med at gentage sig? BUMP BUMP BUMP. Et hurtigt minde passerede i hendes tanker, og hendes øjne blev om muligt endnu større. Hun havde hørt den lyd før. Og ikke bare fra hvor som helst. Et mareridt. Det havde været pakket væk i mange år, men lydene havde fået hende til at grave det frem fra gemmerne. Det handlede om at hun en aften havde hørt lyde oppe fra loftet. Tre BUMP. Og to piger, der lignede krakelerede porcelænsdukker, havde jagtet hende igennem huset. Det havde ikke endt godt, så hun havde selvfølgelig tegnet det, og lagt den i kassen. Naya gyste, men blev hurtigt opmærksom på, at lydende nærmede sig lemmen, med stigen fra loftet til entreen.

Lemmen smækkede op, og den automatiske stige rullede ned. En uhyggelig latter kom oppe fra det mørke hul. Hurtigt vendte hun sig om, og løb mod køkkenet. Hun åbnede en skuffe med rystende bevægelser, og fiskede en af hendes fars store kødknive frem. Latteren kom nærmere, og Naya skyndte sig ind i stuen. Der måtte bare være en vej ud. Nu var der en ny lyd, og hun genkendte den straks. Et andet mareridt fra hendes barndom. Et som også var havnet i kassen. Denne gang var det bare om en koldblodig morder, der sneg sig hen ad de knirkende brædder. Hun samlede en af spisebordsstolene op, og smadrede vinduet. Da hun var i færd med at hoppe ud på græsset, skar hun sig på et af glasskårene, og friskt blod begyndte at dryppe. Hun tog sig dog ikke af det, og begyndte bare at løbe.

Pludselig kunne hun høre en hund der gøede. Tegningen fra da hun var syv. En blodtørstig hund havde jagtet hende igennem skoven, bag deres hus, og det var nøjagtigt hvor hun var på vej imod nu. I frygt for at blive fanget og ædt levende, satte hun endnu mere fart på. Ind i skoven og løbe på den velkendte sti. Hun fløj næsten forbi det gamle træhus, og nåede kun lige at skimte en skikkelse, der klatrede ud derfra. Endnu et billede strøg forbi øjnene af hende. Dæmonen formet som halvt menneske og halvt rådden tyr. Tårerne strømmede ned ad hendes kinder. Hun vidste jo godt hvordan alt dette ville ende. Med den sidste rest af håb, spurtede hun igennem den mørke skov.

Men alt håb var ude, da hun i sin iver for at komme væk, snublede over en trærod, og trillede ind i en lysning. Naya landede fladt på ryggen. Hun rejste sig ikke engang, men blev bare liggende og ventede på sin skæbne. Få øjeblikke senere kom de uhyggelige væsner til syne i lysningen. De tøvede ikke et sekund, og kastede sig med stor blodtørst, over den stakkels pige. Det var hurtigt overstået, men det var en pinefuld død. Da politiet fandt hende dagen efter hændelsen, lå hendes lig bare og stirrede med døde øjne op, på hvor den store fuldmåne, endnu engang havde været vidne, til en ung piges tragiske skæbne.

Det er sjovt, ikke? De fortæller altid en, at ens drømme kan gå i opfyldelse, men de glemmer bare ofte at nævne, at mareridtene også kan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...