Nyt liv, (samme) gamle ar

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 okt. 2013
  • Opdateret: 8 dec. 2013
  • Status: Igang
Historien handler om Bella. Hun har altid været ret upopulær. Hun har været meget usynlig for alle omkring hende. Men det ændres helt da hun flytter skole. 1 G. Det vil sige nye lærere, ny "venner", nye lektier. Eller rettere sagt nyt alting. Og da hun pludselig, lidt akavet, støder ind i den veltrænede fodboldfyr Andreas, begynder sommerfuglene i maven at poppe frem, for første gang i rigtig mange år. Bella bliver hurtigt tiltrukket af ham, rygterne siger han er lidt af en player. Men det stopper ikke rigtig hende.
Der kommer både tårer og glæde i deres forhold, men hvis skyld er det?

En rigtig klassiker med Drama og kærlighed!

3Likes
0Kommentarer
268Visninger
AA

4. Tårer, men dernæst glæde

"Hør Bella. Andreas har haft mange andre piger og jeg syntes du skal passe på.” Bella svarede ikke, men kiggede blot ned i hendes nu tomme tallerken. ”Jeg forstår det bare ikke. Jeg ved godt jeg ikke er populær, men seriøst. At gøre sådan et stort nummer ud af det er for sygt og ved du hvad jeg burde gå hen og sige noget mere til ham lige op i hans åbne ansigt.”

Hun rejste sig, men Cristy tog fat i hendes arm. ”Hør Bella, det er klart du er sur lige nu, men du skal ikke gøre det værre for ham end det allerede er. Han skal grave sin grav selv ikke med din hjælp.” Bella kiggede over mod bordet hvor de populære sad. Andreas så på hende, men smilet kom ikke denne gang. Han så godt hvad der foregik ved deres bord. Bella rev sig fri af Cristy’s greb og gik ud af kantinen. En tåre løb ned af hendes kind, men blev tørret væk i Bella’s trøje.   

 

Hun sad i klassen da Andreas og hans fodboldvenner kom ind. De kom grinende ind, men han så Bella’s ansigt stoppede han op. Og gik så stille ned og satte sig ved siden af hende.

Timen startede og læreren kom ind. ”Ja, som i ved så skal i jo forberede ballet.. Ja Bella?” Bella tog hånden ned og mærkede Andreas’s blik på hende. ”Hvad skal vi egentlig med makkere når vi bare skal forberede et bal?” ”Ja altså. Der skal skives nogle ideer ned og så kunne vi bare forestille os at det ville være hyggeligt at folk havde en at kunne dele det med og sådan, men det snakker vi mere om senere.” Hun røg tilbage i stolen og sukkede. ”Ih ja, vildt hyggeligt.” Hun hviskede for sig selv og vendte sig rundt. Hun mødte Cristy’s blik. Hun mundaflæste et stop fra hendes mund. Og da hun vendte sig rundt igen blev der skubbet en seddel hen til hende fra Andreas’s bord.

Undskyld. Kan du ikke tilgive mig?

Hun skubbede sedlen tilbage og tog armene over kors. Han tog sedlen og krøllede den sammen.

 

”Hey Bella?” Hun vidste hvem det var, hun behøvede ikke vende sig om.

Stemmen var usikker. Andreas. Han løb hen til hende. ”Hør Bella, kom lige med.” Hun gik med uden at sige noget. Han gik en i en klasse, der var ingen. ”Jeg er ked af det Bella. Virkelig.”

”Det er fint, jeg forstår. Jeg har lært en lektie.” ”Jamen, jeg vil gerne spørge dig om noget.” Hun løftede øjenbrynene og hentydede til at han bare skulle spørge. ”Okay, vil du følges med mig til ballet?”

Hun kiggede med store øjne. ”Du kunne ikke gøre det værre for mig vel?” ”Hvad mener du?” ”Kig dig omkring Andreas. Der er helt tomt i det her lokale, ingen mennesker. Kan du ikke se at det for det til at se ud som om at du igen ikke vil kendes ved mig?” Han kiggede ned jorden og prøvede at sige noget, men kunne ikke rigtig. ”Og det er ikke engang det værste af det hele..”

Hun begyndte at græde, tårerne kom trillende ned af kinderne. ”Du førte mig ind i det her rum. Og du kunne bare have spurgt mig ude på gangen. Se.. Det havde bevist noget overfor mig, men det gjorde du bare ikke.” ”Bella jeg ved ikke hvad jeg skal sige.” ”Ved du hvad? Bare lad være. Det burde ikke være så svært for dig. Du snakker alligevel aldrig til udover når vi er alene, men det skal du ikke bekymre dig om mere. Fordi du skal bare lade mig helt være!” Hun stormede ud af klassen og ud på pigernes toilet. 

 

Andreas gik ud af klassen, han kom ud til Cristy’s blik. ”Hvad har du gang i? Og hvor skulle hun lige hen?” Andreas trak på skulderne. ”Cristy. Jeg ved godt jeg har dummet mig gevaldigt, men Bella er noget helt specielt og jeg kan lide hende.” ”Så må du lade være med at såre hende. Efter alt det hun har været igennem på hendes gamle skole. Alle de spark og slag hun har fået, både psykisk og fysisk. Så tror jeg ikke hun har brug for en som sårer hende.”

”Vent, hvad er der sket på den gamle skole?” ”Har hun ikke fortalt dig det?” Han rystede på hovedet og havde et meget forskrækket ansigtsudtryk. ”Hun blev mobbet på sin gamle skole. Men det var ikke bare mobning, hun blev slået og banket. Jeg burde ikke fortælle dig det og jeg burde egentlig heller ikke vide det, men jeg fik det af vide af skoleinspektøren. Bella var anderledes på den både at hun var ligeglad med popularitet. Og det burde du også, hvis du kan lide hende som du siger. Så vis hende det!”

 

Kantinen var som en jungle, ligesom altid. Også selvom folk havde fri. Eller ikke helt, inspektøren var i gang med en tale omkring noget mobning. Bella sad ved det sædvanlige bord og kiggede ned. ”Hej søde.” Cristy kom hen og lagde hånden på hendes skulder. ”Hvor har du været? Hvorfor har du ikke taget din mobil?” ”Undskyld.” Cristy satte sig ned overfor hende. ”Vi har heldigvis fri lige om lidt. Skal vi så ikke lave noget sjovt?” Hun trak på skulderne. ”Jeg tror bare ikke jeg er i humør til noget sjovt. *Ring.* ”Kom, lad os i det mindste følges ud til cyklerne.”

De nåede hen til udgangen og der var proppet. ”Hvorfor går folk ikke ud?” Folk vendte sig om og stirrede på hende. Cristy prikkede hende i ryggen. ”Kom.” Folk lavede nærmest en sti til hende. Da de kom ud stod Andreas for enden af trappen. Han pegede op. Bella vendte sig om og så et kæmpe banner. Hun læste det.

 

/Bella vil du gøre mig den ære og følges med mig til skoleballet?/

                                                                                                                                  

Hu vendte sig rundt og smilede til ham. ”Vidste du det her?” Hun kiggede over på Cristy. ”Pff. Nej.” Bella kiggede og løftede øjenbrynene. ”Okay, det var ligesom lidt min ide.”

”Bella kom her ned!” Hun gik ned af trapperne. Han tog hendes hænder og kiggede på hende. ”Fremskridt, flot.” Han grinte og kom med smilet. Det længe ventede smil. ”Vil du?” ”Det tror jeg lige jeg skal tænke lidt over.” Folk havde samlet sig omkring dem. Hun kiggede rundt og smilede derefter til ham. ”Hvis jeg så spørger dig om du vil give mig et kys, hva så?” ”Lige her, hvor der er så mange mennesker?” Hun så forbavset på ham og grinte så. De stod stille. Han slap hendes hænder og tog fat om livet på hende. Han trak hende ind til ham og kiggede hende ind i øjnene. ”Ja okay, det kunne måske godt gå så.” Hun smilede til ham og bed sig selv i læben. Han trak hende helt og pludselig stod de helt tæt. Han læber nærmede sig hendes og han kyssede hende. Men de stoppede brat op da folk begyndte at klappe og råbe. De grinte og hun tog hånden op til hans kind og trak ham ind til et kys mere.

 

  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...