Nyt liv, (samme) gamle ar

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 okt. 2013
  • Opdateret: 8 dec. 2013
  • Status: Igang
Historien handler om Bella. Hun har altid været ret upopulær. Hun har været meget usynlig for alle omkring hende. Men det ændres helt da hun flytter skole. 1 G. Det vil sige nye lærere, ny "venner", nye lektier. Eller rettere sagt nyt alting. Og da hun pludselig, lidt akavet, støder ind i den veltrænede fodboldfyr Andreas, begynder sommerfuglene i maven at poppe frem, for første gang i rigtig mange år. Bella bliver hurtigt tiltrukket af ham, rygterne siger han er lidt af en player. Men det stopper ikke rigtig hende.
Der kommer både tårer og glæde i deres forhold, men hvis skyld er det?

En rigtig klassiker med Drama og kærlighed!

3Likes
0Kommentarer
252Visninger
AA

3. Hun er lidt af en taber

Dagene på skolen gik slet ikke langsomt og Bella faldt hurtigt til. Overraskende hurtigt. Men det var ikke det hele. Altså 2 uger havde hun været der og hende og Andreas var blevet rigtig gode venner. Han kiggede altid på hende i timerne og kom med smilet. Det charmerende og forførende smil.

Det ringede ud til frikvarter og Bella samlede hendes ting sammen og gik ud på gangen, og ventede på Cristy. Selvom hende og Cristy nærmest ingen timer havde sammen, så var de bare sammen hele tiden. Og der kom hun, småløbende, smilende og lækker som altid. De krammede hinanden og gik hen mod kantinen. ”Din røv brummer.” Cristy kiggede grinende på hende. Bella tog sig til røven, eller rettere sagt baglommen. Hun hev sin mobil op og åbnede beskeden. ’Hey Bella. Kan vi ikke lige mødes? Andreas.’ Hun smilede for sig selv ved tanken. ”Hallo? Hvem er det du skal møde?” ”Undskyld, det er bare en fra matematik. Han har vidst et par spørgsmål.” Cristy kiggede uforstående på hende. ”Vi er makkere i en opgave.” ”Nårh, nu er jeg med. Bare smut jeg sætter mig bare i kantinen. Så kan du altid komme hvis det er.” Hun nikkede og vendte rundt og gik tilbage af den lange og tomme gang. Mobilen brummede igen. ’Hvor er du?’  Men inden hun overhoved fik svaret blev hun sparket i røven. Hun vendte sig hurtigt rundt. Andreas selvfølgelig, hvem ellers? Han kiggede rundt på gangen, lidt søgende. ”Hva så? Hvorfor skulle vi mødes?” Han kiggede igen rundt og begyndte og gå. ”Kom med.” ”Hvorfor ikke her?” Han rystede bare på hovedet og tog hende i hånden og gik foran. To fra fodboldholdet kom gående et stykke fra dem. ”Hey Andreas!” Han vendte sig lidt rundt og slap straks Bellas hånd. ”Hey.” De kom hen til dem. ”Hvem er hun?” Andreas og Bella kiggede på hinanden. ”Jeg hedd..” ”Det er bare en fra Matematik.” ”Ja okay. Vi ses til træning senere!” De gik videre og gik hurtigt ind i et klasselokale hvor Bella tilfældigvis også skulle have time, lige om lidt. ”Undskyld, men hvad skete der lige der?” ”Hvad mener du?” ”Du slap min hånd lige da de kom og jeg kunne ikke engang præsentere mig selv uden at du skulle afbryde mig?” Han kiggede ned i jorden. ”Det var refleks. Undskyld.” Bella rystede på hovedet og vendte sig om og gik. ”Nej, vent!” Hun stoppede op og vendte sig rundt. ”Det var ikke ment sådan, undskyld.” ”Vi ses bare senere.” Bella gik ind i klassen og fandt en plads.

 

”Hej mor, jeg er hjemme.” Et hoved stak frem fra døren ved badeværelset. Og ud kom Bellas mor. Eller hvem hun nu var. ”Hold da op. Du ser godt ud! Hvad skal du?” ”Ud med nogle venner fra arbejdet.” ”Okay, men øhm. Hvad skal jeg så lave?” Hendes mor trak på skuldrende. ”Se en film eller inviter nogle venner over. Det er fredag Bella, hyg dig. Der er mad i køleskabet og popcorn i skabet, ikke?” Hun nikkede og gik op på hendes værelse. ”Vi ses mor. God aften så!”

 

Fredage var noget af det bedste. Specielt når man var sammen med Cristy. ”Er du klar til projekt på mandag?” ”Ja. Og det bedste er at vi er i samme klasse hele tre dage.” ”Ja, men det er ikke sikkert vi skal være makkere. Det bestemmer lærerne jo.” Hun trak på skuldrene og gav Cristy et klem. ”Ja, men det er lige meget. Vi er jo i samme klasse! Det er fint for mig. Jeg er ligeglad med hvem der kommer til at være min makker.”

 

Okay måske løj Bella lidt. Men det var kun fordi hun så navneskiltene rundt på bordene i klassen. Cristy kom hen ved siden af hende. ”Det er synd for dig.” Og ja, det var virkelig ikke fedt. Hende og Andreas. Seriøst, det kunne jo ikke blive værre. Altså jo, hun kunne godt lide ham, men han ville jo ikke engang kendes ved hende nærmest. Hun gik hen mod bordet og satte sig ned. Timen startede og Andreas var ikke kommet. De havde ikke snakket sammen siden fredag, men det gjorde ikke Bella noget. ”Ja nu kender i jo grupperne. Vi gjorde vores bedste så vi håber at grupperne er okay.” Det bankede og ind kom Andreas. ”Jamen det var da godt du også kunne komme Andreas. ” ”Ja undskyld.” Han stod lidt og så på den tomme plads ved siden af Bella. ”Ja din projekt makker er Bella. Så sæt du dig bare ned.”  Han gik ned mod bordet og satte sig så ned. ”Hej.” Bella svarede ikke og ignorerede ham egentlig bare. Lærerne havde besluttet at projektet skulle være at forberede årets ’Skole bal.’ Det var fint nok, så skulle man jo ikke lave så meget.

*Ring.* Da det ringede ud blev hun siddende indtil Cristy kom hen til hende. ”Kom nu Tornerose.” Hun rejste sig og de gik sammen ud af klassen som de sidste. ”Skal vi ikke gå udenfor? Og bare sætte os og få noget frisk luft?” Cristy nikkede. ”Den er jeg helt med på.” De gik ned af gangen hen mod udgangen. Ved udgangen stod Andreas og en anden gut og snakkede. Bella stoppede op og Cristy gik lige ind i hende.”Hey hvad sker der?” Bella tyssede på hende og lyttede. ”Hallo, er det ikke sygt træls at have fået hende der den nye Bella som makker?” ”Jo, hvad sker der for det?” ”Men dude. Det eneste positive ved det er jo at hun ikke er grim. Hun er jo ret lækker.” ”Ja, men hun er lidt af en taber.” ”Ja, du har ret!”

Bella trak sig lidt tilbage. Hvordan kunne han kalde hende en taber? Hun knyttede hænderne og gik direkte hen imod dem, men så lige forbi. Hun smækkede dørene op og løb udenfor. Cristy gik hen til dem. ”Seriøst drenge?” ”Hey Cristy. Godt at se dig.” ”Ja det er fint Jonas.”

Hun rystede på hovedet af Andreas. Hun åbnede døren og gik udenfor. Bella sad på en bænk lidt væk derfra og hun gik derhen. ”Hva så?” ”Bare gå.” ”Nej jeg vil ikke bare gå. Snak med mig.” ”Det er bare. På den gamle skole blev jeg mobbet og jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg havde troet at det skulle blive anderledes her, men..” ”Bella?” Andreas dukkede op. ”Skrid nu bare med dig.” Hun rejste sig fra bænken og begyndte at gå. ”Nej vent. Jeg vil snakke.” Hun vendte sig. ”Seriøst? Lige her? Skal vi ikke gå et andet sted hen, så du f.eks. kan gemme mig?” Hun vendte sig rundt og gik. Han løb hen til hende og tog fat i hendes arm. ”Slip mig.” Hun rev sig løs. ”Hør her. Jeg..” ”Nej. Nu skal du høre her. Jeg kunne virkelig godt lide dig. Og jeg ved ikke du følte det samme, men du kunne ikke engang se mig i øjnene eller snakke til mig når der enten kom eller var andre mennesker. Andreas, jeg er træt af at være en ’hemmelighed.’ Jeg ved godt jeg ikke er den populæreste, men hvis du virkelig kunne lide mig.. Så havde du ikke gjort som du havde gjort. Jeg er ked af det Andreas.” Hun vendte sig og gik hen mod indgangen. Cristy fulgte efter.

Der var stadig et kvarter tilbage af frikvarteret. ”Skal vi ikke gå ned i kantine og købe lidt mad?” Cristy nikkede bare. Hun var tydeligvis lidt usikker på hvordan hun skulle takle hele den scene der lige var sket udenfor.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...