As Long As You Love Me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2013
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Madison bor i Stratford, Canada. Hun går på St. Michael Catholic Secondary School. Justin, Ryan og Chaz går bl.a. på samme skole og bor i samme by. Madison har en rigtig god ven Olivia. Madison kan ikke finde ud af om det er hendes bedsteven. Justin og Madison begynder at snakke mere sammen. Hverken Madison eller Justin ved ikke om det bliver til mere end venner.

14Likes
5Kommentarer
1046Visninger
AA

1. New Crush?

"DING DING" det var så min mobil. Jeg stoppede min mobil og gabte. GUD! Klokken er jo virkelig mange! Jeg løb ind i køkkenet. Rev skuffen ud og tog en skål og en ske. Jeg løb hen mod køleskabet. Rev det op og tog mælken. Så mangler jeg bare min havre gryn. Jeg lod havre grynet løbe ned i skålen men, der var alt for meget. Jeg endte så med at hælde halvdelen af mælken ved siden af... Der var ikke mere mælk i køleskabet så, nu er havre grynet lidt tørt og smattet. Men jeg har ikke tid til at ordne det. Jeg tog de største skefulde og smid skålen og skeen ned i håndvasken. Jeg var alene hjemme så, jeg ordner bare det når jeg kommer hjem. Jeg løb ind på badeværelset. Jeg kan lige nå at smide en mascara på. Jeg lod mit hår hænge. Andet havde jeg ikke tid til. Jeg løb ind på værelset. Jeg tog noget varmt tøj på. Og vent! Mine sko. Nu havde jeg husket det hele så, nu må jeg ud til vejen. Jeg blev hentet af en gul skole bus. Wow! Det var tæt på. Den svingede lige om hjørnet da, jeg kom ud for enden af vejen. Jeg gik ind i bussen. Jeg satte mig næsten bagerst i bussen. Min taske var lige ved siden af mig. Sådan gjorde jeg altid, for jeg holdte den til min veninde.

 

Nu skulle alle ud af bussen. Min veninde og jeg gik ind på skolen. Vores skabe lagde lige ved siden af hinaden. Første fag er Engelsk. Jeg satte min taske ind i skabet og tog mine engelsk bøger med under armen. Vi gik ned i Engelsk lokalet. Jeg satte mig ved siden af min veninde, som iøvrigt hedder Olivia. Bag os sad Justin, Ryan og Chaz. Ja, man kan kun sidde to men, de sidder altid tre ved et bord. "godmorgen alle sammen. Slå op på første side i 'Verdens kulture' og læs frem til side 3"- læren. Da vi begyndte at læse, blev der helt stille. Udover når folk bladrede i bogen. Da jeg var igang med side 1, fik jeg en fornemmelse af at, nogle kiggede på mig. Jeg drejede mit hovede langsomt om mod venstre. Jeg lod som om jeg kiggede på væggene men, forsøgte at få mine øjne til at kigge helt rundt. Der var bare ikke nogle der kiggede. Jeg læste videre men, fik samme fornemmelse igen. Jeg vente hurtigt hovedet om denne gang. Jeg nåde lige at se, Justin vende sit hovede hurtigt ned i bogen. Han kiggede langsomt op igen. Han vidste godt jeg kiggede så, han kiggede ind i mine øjne og drejede hovedet tilbage, som om jeg kiggede på noget bag ham og så ville han finde ud af hvad jeg kiggede på. Selvom han vidst godt ved at, han er opdaget. Han vendte hovedet om mod mig igen og smilte. Han drejede hovedet lidt til venstre og så hurtigt til højre. Hans hår gled hen over panden. Jeg smilte tilbage og så kiggede vi begge ellers ned i bogen igen. Jeg glemte helt hvad der stod på de sidste sider. Jeg kunne ikke glemme hans smil og hans hår. Det blev ved med at side inde i mit hovede.

 

Da vi fik fri gik jeg ned til mit skab for at, hente min taske. Da jeg lukkede skabet kom Justin gående, direkte ind i mig. Jeg havde nogle bøger i hånden som fløj ud af hænderne på mig. "Undskyld!" sagde vi på samme tid. Vi kiggede på hinanden og grinte. Han er nu ret sød. "Ej, slog du dig?"- Justin. "Nej gjorde du?"- Mig. "Nej"- Justin. Han samlede mine bøger op. "Tak"- Mig. "De var da så lidt"- Justin. Vi smilte til hinanden. Der blev en kort tavshed men, den afbryd han selvfølgeligt. "Vil du med hjem til mig?"- Justin. "Ja!"- Mig. Jeg tog min hat på men, Justin tog den af mig igen. Han tog den på ham selv. "Hey den her passer da vildt godt til mig"- Justin. "Haha jo det gør den da"- mig. Han kiggede i et af spejlene, som lagde i mit skab. Han tog den af sig selv og gav mig den igen. Eller faktisk så satte han den på mig igen. Vi var nogle af de eneste tilbage på skolen.

 

Vi gik ud af skolen. Det sneede uden for. Jeg følte mig forelsket i ham men, noget sagde mig han bare ville være venner. Vi gik ind i bussen. Vi sad ved siden af hinanden. Jeg sad ved vinduet. Sneen uden for var så smuk. Der var hverken for lidt eller for meget. Justin havde fået lov til at skrive hjem til mine forældre at, jeg var hjemme hos ham. Nu var vi hjemme hos ham. Der holdte en bil i indkørslen og så var det bare dækket med sne. Udover ved siden af stien op til trappen. Det stod en busk til venstre for stien. Der var også en sne dynge fra da de skovlede sneen væk fra indkørslen og stien. Det var begyndt at komme et lille lag sne på igen. Vi gik op ad trapperne on ind ad døren. "Hej!"- Pattie. Hun kom ud til os. "Hej, er du her?"- Pattie. "Ja mor, det er hun"- Justin. "Jeg er ved at bage. Jeg kan lave noget varmt kakao, hvis i kunne tænke jer noget"- Pattie. Justin kiggede på mig. "Skal vi gå ud, så kan vi få det når vi kommer ind" -Justin. "Ja, det kan vi godt"- mig. Vi kiggede på samme tid op på Pattie. "Det gør vi"- Justin. "Okay, så kan i bare komme når i har lyst"- Pattie. "Tak"- mig. "Ja. Tak"- Justin. Hun smilte til os og gik ud i køkkenet og vi gik udenfor. Justin løb over i sne bunken og hoppede ned i den. Han vendte sig om med sne i hele hovedet. Man kunne se han smilte. Vi grinte begge to. Jeg gik over til ham. Vi satte os i sne bunken og begyndte at forme sneen til snebolde. "Hvem kan lave den største snebold?"- Justin. "Det kan jeg da"- mig. "Nej, det kan jeg"- Justin. Vi satte hans mobil til at ringe om et minut. Vi ville se hvem der kunne lave den største og rundeste snebold. "DING DING"- mobil. Vi holdte dem oppe ved siden af hinanden. Man kunne godt se hans var størst og rundest. "Yay jeg vandt. Ej din er nu ret flot"- Justin. "Tak og ilm!"- mig. "Tak tak"- Justin. Wow hvor var jeg bare ved at falde for ham. Hans smil, hår og øjne. Det hele var bare så perfekt. Justin sagde en hel masse. Ikke sådan overdrevet meget men, heller ikke lidt. Jeg var lidt bange for hvad jeg skulle sige. Jeg ville jo gerne være mere end venner så, jeg følte jeg skulle passe på med hvad jeg sagde. Det virkede som om han bare følte vi var venner. Han snakkede til mig som han gjorde, med hans venner. Vi kiggede ind i hinandens øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...