Forbudt Venskab

To piger, to baggrunde. Den ene en rigmandsdatter, den anden en slave. Et venskab mellem to så forskellige mennesker burde ikke kunne eksisterer.

11Likes
8Kommentarer
1513Visninger
AA

12. Vrede (Rosaline))

Mit venskab med Fai er vokset meget. Hun er nu blevet min bedste ven, en jeg ikke vil kunne leve uden. Jeg indrømmer blankt, at jeg er bange for at blive opdaget, og for den straf jeg vil få, når det sker. Lige nu er jeg på vej til huset for at hente noget til at forbinde Fais sår med. Men da jeg træder ind af den tunge egetræshoveddør, bliver jeg hurtigt standset af mine forældre. "Rosaline, vi vil godt lige snakke med dig," siger de nærmest synkront, og jeg frygter det værste, da de griber mine hænder og trækker mig ind i den øde dagligstue. Dog er jeg påpasselig med at holde mit ansigt i uvidende folder, noget jeg er blevet ret god til med årene. I stilhed sætter jeg mig ned i den  ukomfortable sofa og venter på, at de skal sige noget. Min mor folder hænderne i skødet og ser på mig med en uvant ømhed i de blå øjne, der ligner mine egne. "Du er blevet så stor Rosaline," nærmest hvisker hun. Lamslået stirre jeg på hende ude af stand til at regne ud, hvor denne samtale vil føre hen.

Min far nikker. "Og smuk er du også...det er tid Rosaline. Det er som at få et slag i ansigtet. Nej det kan da ikke være det, han mener...kan det? Jeg sidder stiv i sofaen fuldstændig lammet. "Vi sender dig tilbage til London så hurtigt så muligt, så du kan blive gift med William Roseweld, hans familie ejer en stor  del af Englands våbenproduktion," siger min far.

Indvendigt skriger jeg. Nej nej nej, jeg vil ikke stop.. Jeg har mødt William et par gange, da jeg var mindre, Han er velsagtens tre eller fire år ældre end mig. En unaturligt bleg dreng med sort hår og kolde stormvejrsgrå øjne. Allerede i en ung alder virkede han følelsesløs og ond overfor slaverne. Ham vil jeg ikke giftes med, men jeg har intet at skulle have sagt i denne sag, det ved jeg. Men det værste er, at de vil sende mig tilbage til London, det betyder, at Fai igen bliver efterladt. Hun vil ikke længere have mig til at hjælpe sig. Tanken er ulidelig. Stift rejser jeg mig mig op og går værdigt ud af rummet. Først da jeg er tæt på stalden begynder jeg at løbe, jeg kan mærke tårerne presse på, men nægter at give efter.

Jeg træder en i stalden og smækker døren hårdt i bag mig. "Fai," kalder jeg grådkvalt ud i det stille lokale.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...