Forbudt Venskab

To piger, to baggrunde. Den ene en rigmandsdatter, den anden en slave. Et venskab mellem to så forskellige mennesker burde ikke kunne eksisterer.

11Likes
8Kommentarer
1526Visninger
AA

11. Sofia of Greenwood

Jeg kan bedre og bedre lide den pige. Samtidig har jeg det lidt skidt med at hun hele tiden skal redde mit liv. Hun redder mit liv gang på gang og kommer i ballade for det, mens det eneste jeg kan gøre for at hjælpe hende er at holde mund. Og helt ærligt? Det er i hvert fald ikke det jeg er bedst til.

Hun kommer og besøger mig i stalden. Hun har den smukkeste sorte hoppe du kan forestille dig. For hver gang ser hun mere forpint ud. Trods dette smiler hun altid når hun går herfra. Jeg tror det hjælper hende at hjælpe andre. Hvis bare jeg kunne gøre det samme. Hjælpe hende.

Tiden går uendelig langsomt. Dagene går og slavetilværelsen bliver mere bærbar. Min hånd kommer sig og snart ligner jeg ikke et lig længere. Alting ser faktisk ud til at blive lysere. Og jeg ved instinktivt at noget snart, meget snart vil gå galt.

 

"Rosaline? Rosaline, hvor er du?" mit hjerte banker for fuld hammer. Hun er netop gået ud for at finde noget linned jeg kan binde om de sår jeg nødvendigvis vil få. Hvis hun kommer tilbage nu er hun færdig. Hendes sorte hoppe vrinsker, men jeg hvisker blidt at den skal stå helt stille. Jeg har brug for at tænke. Et sted ude i det fjerne kan jeg høre fløjten. Ikke højt nok til at manden der leder efter hende kan høre det, men højt nok til at jeg ved at hun er på vej. Hvorfor kunne jeg også være så dum? Udvikle et venskab med denne pige. Få endnu en person jeg kan miste. Hun må ikke opdages. Forsigtigt åbner jeg slåen for hoppens bås. Hvisker en undskyldning til den og slår den så hårdt. Den sparker og sætter i løb frem, presser den nu ulåste dør op og løber hen mod manden der ikke har nået at opfatte noget. Men hesten er for velopdragen. Manden stiller sig bare i vejen og den standser op. Satans.

En eneste tanke er tilbage. Løb. Grib chancen, og håb for det bedste. Du kommer til at dø, hvisker en stemme bagerst i mit sind. Du ved bedre end at gøre det her. Men nej, det gør jeg ikke. Jeg har kun lært at tænke som en slave. Eller en pige fra landet. Det er en ret primitiv tankegang.

Lad da i det mindste være at løbe væk. Konfronter dem. Stemmen bliver mere og mere insisterende. Jeg rejser mig op og fanger øjeblikkelig mandens blik.

"My name, is and will allways be, Sofia of Greenwood. I'm no mans property." min stemme giver genlyd i stalden. Manden ser overasket ud. Målløs. Den sidste slave som nægtede at kalde sig ved det navn de var blevet givet, blev slået ihjel.

Den muntre fløjten udefra er pludselig forsvundet. Manden der selv er slave ryster på hovedet og får et trist udtryk i øjnene.

"Det skulle du ikke have gjort, Fai."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...