Forbudt Venskab

To piger, to baggrunde. Den ene en rigmandsdatter, den anden en slave. Et venskab mellem to så forskellige mennesker burde ikke kunne eksisterer.

11Likes
8Kommentarer
1528Visninger
AA

19. Lord Ondskab

Jeg hader lord William. Alt mulig respekt til hans kommende kone, men han er et røvhuld! Ond, grusom og brutal. 20 år gammel men allerede den ondeste man jeg nogensinde har mødt. Sebastian er slem, men ham her. Her er slaver ikke bare dyr, men skadedyr.

Jeg opdager dette allerede morgenen efter vi er ankommet. Jeg er blevet indkvarteret i et kosteskabs agtig lignede rum ved siden af Rosalines. Men det er mit eget og det kan jeg lide. Ikke at det var Williams idé, men da jeg tjener som Rosalines kammerpige skal jeg være tilgængelig døgnet rundt. Jeg vågner helt tidligt. Hurtigt tager jeg min 'uniform' på og lister ud på den øde gang. Solen er endnu ikke stået op. Klokken burde være omkring fem. På bare tæer går jeg på opdagelse i palæet. Det er stort. Meget stort. Efter at have indprentet et mentalt kort over huset, finder jeg køkkenet. Jeg skal til at gå ind da jeg hører gråd. Jeg kigger ind og ser en ung slavepige hænge over skulderen på lord William. Hun græder og hvisker noget om kærlighed og at han kunne gøre hende fri og at de kunne leve lykkeligt sammen. Hun hulker at så kunne deres barn vokse op som et frit menneske. Han skubber hende væk med afsky. 

"Det der er ikke mit ansvar! Hvis det stod til mig var det blevet aflivet sammen med dig for længe siden." han slår hende og ovre fra hjørnet høres nu barnegråd. Han griber fat i slavepigen og rusker hende. "Få den bastard til at holde kæft!" 

"Du lovede...Du lovede vi skulle være sammen." skriger hun. Han slår hende igen. Og så kommer en slavedreng, muligvis hendes bror, stygende ind og skubber til William så han bakker væk fra pigen. Og med gru ser jeg William tage glødetangen fra ildstedet og svinge den mod drengen. Hurtigt vælger jeg at handle. 

"Jeg er kommet for at hente morgenmad til frøken Rosaline." Og med tilfredshed ser jeg William hurtigt samle sig og gå ud af køkkenet uden at gøre mere skade. Hurtigt løber jeg hen til pigen der ikke har rejst sig endnu. "Er du okay?" hun ryster men nikker. 

"David...vil du være sød at trøste ham?" Usikker nikker jeg og tager den lille baby i armene, mens søster og bror hjælper hinanden på benene. Jeg rækker barnet til pigen. "Frøkenens mad står derovre." 

Jeg vil sige mere men ved ikke hvad. Jeg tager bakken med mad og går ud af køkkenet. Og gruer for Rosaline der skla giftes med den mand. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...