Forbudt Venskab

To piger, to baggrunde. Den ene en rigmandsdatter, den anden en slave. Et venskab mellem to så forskellige mennesker burde ikke kunne eksisterer.

11Likes
8Kommentarer
1507Visninger
AA

27. Bryllupsplaner

De næste dage gik uden videre ballade, men der var en trygget stilhed over stedet. Rosaline var ked af at hun ikke kunne se David og jeg var bange for at der skulle ske hende noget. Det var trods alt min ide med by turen. Endelig blev det så markedsdag igen. Rosaline blev med et glad og vi tog afsted så snart solen var stået op. 

Markedet blev vores fristed. Jeg kunne ånde frit, var fri for evigt hårdt arbejde og Rosaline kunne se David. 

Hjemme blev tingene dog kun værre. Brylluppet nærmede sig hastigt og William blev mere og mere utålelig. Han fandt hele tiden på nye måder at gøre liver surt for mig og Rosaline. Jeg arbejde i døgndrift og blev sat til at gøre arbejde der i hvert fald ikke hørte en kammerpige til. William ville have Rosaline til at organisere brylluppet, et job hun hadede. Heldigvis, ellerr hvad man nu skulle kalde det, havde både Rosalines og Williams mødre meninger om alt. Nu skulle hun kun vælge mellem syvogfyrre forskellige hvide nuancer. Smage sytten forskellige lagkager og en hel masse. Der var næsten altid nogen der sov på vores værelse, når Risaline faldt om på sengen af træthed, arbejdede jeg. Når hun lavede bryllupsplaner, sov jeg. 

"David!" Jeg blev revet ud af min tankerække. Hun styrtede hen til boden og jeg fulgte somxn søvngænger efter. Han smilede. 

"Nogen der ikke har fået sovet?" Jeg mumlede noget utydeligt. Han smilede og viste Rosaline hen til boboelsesvognen. Davids far kom gående ud af den og Davis sagde et eller andet. Han kom hen til mig.

"Goddag! Jeg er Peter, du må være Fai." Han rakte mig hånden. Jeg kunne have bandet mig selv langt væk, i trætheden havde jeg glemt at undgå deres blikke. 

"Goddag." Han fik et tænktsomt udtyk. 

"Du minder mig om en jeg kendte engang." 

"Gør jeg det? Hvem dog?" Jeg smurte en tyk walisisk accent på. Han måtte ikke opdage det!

"Sofia Greenwood, hun boede på herregården hjemme i Liverpool. Indtil de.....flyttede." Han vidste at der var sket noget. Hvor ville jeg ønske jeg kunne sige det. 

"Hvad skete der med dem?" 

"Faderen handlede mod kongens ordre, han blev dømt som landsforræder, hvad der skete me resten af familien, det ved jeg ikke. Nå ikke mere sørgelig snak, jeg har noget dejligt brød jeg synes du skal vise din frue, når hun kommer tilbage."

Da vi senere gik tilbage var jeg en smule trist, men Rosaline var glad.

"Er der noget galt?" spurgte hun. Jeg gabte som svar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...