Forbudt Venskab

To piger, to baggrunde. Den ene en rigmandsdatter, den anden en slave. Et venskab mellem to så forskellige mennesker burde ikke kunne eksisterer.

11Likes
8Kommentarer
1545Visninger
AA

9. Besøg

"F.....Fai," fremstammer jeg. Jeg er utrolig bange, uden at kende den egentlige årsag. En stemme i mit hoved hvisker at jeg skal holde mund og undgå mere ballade. En anden, en dybere stemme jeg kender fra lysere tider, fortæller at der intet er at frygte. Hun er en 'ven.' Jeg smager på ordet. Ven. Det virker på en gang fremmed og bekendt. Som en kær slægtning man ikke har set i mange år. Dianna er min ven. Men hvis vi havde mødt hinanden i den virkelige verden, eller hvis vi begge havde været frie, ville vi ikke være det. Skæbnen ville at jeg skulle møde hende. Ikke det åbenlyse bånd mellem to mennesker. Vi blev ført sammen. Men denne pige...hun er anderledes. Hendes åbenlyse modvilje mod slaveri. Hendes undskyldning. 

Syv år som slave lærer dig et og andet. Jeg har lært at læse mennesker. Jeg ved at hun intet ondt ønsker mig. Men hun må da forstå, at selv om jeg aldrig har beskyldt hende for noget, ikke kan tillade mig at tale med hende. Men på den anden side, jeg må heller ikke undlade at svare. Og side hvornår har jeg gjort som der blev sagt? 

"Hvordan går det, frøken? Er der noget jeg kan gøre for Dem?" Hurtigt griber jeg den nærmeste halmballe og kaster mit tæppe hen over den så hun kan sidde på den. Jeg undgår hendes øjne, men jeg prøver med mit tonefald at vise, at jeg er glad for at se hende. nervøst gnider jeg min håndflade mod mit lår. Uden at tænke først. Ved den svidende smerte der udløses ved denne handling, falder jeg på knæ. Mit sår er betændt. Og de sorte striber breder sig.  Jeg kigger op, smiler og nærmest umærkeligt gemmer jeg hånden.

"Sikke et dejligt vejr det er, synes De ikke, frøken Rosaline?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...