35 days (1D) Ændring!

Hvordan ville du have det, hvis du var på et cruise togt, sammen med den kendte Harry Styles? Og du har stødt ind i ham, og løb væk, og endte med at besvime? Og så ende i hans soveværelse, på skibet? Men være så bange, at du flygtede fra ham, og ind på dit eget værelse? Som faktisk lå lige ved siden af? Og så når skibet synker, og dig og Harry ender på en øde ø? Uden at vide hinanden er der? Og I tro I er alene på den store ø? Og støder ind i hinanden en dag, og I har fuldkommen had til hinanden, fordi du flygtede, og du bare i det hele taget er bange for ham? Han kunne jo udnytte dig, slå dig, og hvem ved hvad? Kan had blive til kærlighed? Eller er det bare noget man siger? Og hvad med drengene der hjemme, hvordan har de det, og hvordan reagere de på Harrys forsvindende? Tror de han er død? Og hvad med Harrys kæreste Taylor Swift? Og Gabriellas plejefamilie? Ja, velkommen til Gabriellas og Harry liv. *Læses på eget ansvar, stødende sprog og scener kan komme*

44Likes
38Kommentarer
3465Visninger
AA

9. Day 8


Gabriellas synsvinkel: 

Jeg føler at tiden nærmest er gået i stå, og at dagene bliver længere og længere. Er det overhovedet muligt? Nej vel? Det er sikkert bare mig, som er skør, så er det jo heller ikke første gang. Jeg ligger i sengene, og faktisk ikke aner hvad, jeg skal lave, hvem jeg skal skrive til, for jeg har jo ikke nogle venner. Jeg blev jo mobbet i skolen, sikke en overraskelse. 

Jeg sætter mig op i sengene, og sukker et langt, højlydt suk. Jeg rejser mig langsomt op, fra min super dejlig bløde seng, som jeg kunne bruge hele dagen på, at lægge i, for helt seriøst den er virkelig skøn. Man vil først forstå, hvad jeg snakker om, når man har prøvet at lægge i den. Den er min gud, helt seriøst. Lige efter chokolade. Hvilket minder mig om, jeg har lyst til chokolade, men nej, jeg skal ikke have noget, niks nej slut. Ud af min tanke chokolade. 

Jeg får mig bevæget hen mod min taske, hvor min computer lægger i. Eller rettere min macbook pro, som jeg selv har sparet op til, ved at stjæle lidt, hist og pist, men det fortæller vi ikke til nogle, så det holder vi lige hemmeligt. Ikke? Jo, godt så, det er godt vi er enige. 

Jeg tager fat i kanten på min macbook, og løfter den op, så jeg kan få et ordenligt greb om den. Jeg sukker, og bevæger mig hen over gulvet, som er belagt med et gulvtæppe. Det er faktisk meget dejligt, helt seriøst I burde være her, det er seriøst luksus, men okay, nu var det også rimeligt dyrt, men ja, sådan er det jo, nogle gange.

Jeg sætter mig på min helt seriøst dejlige seng. Jeg åbner min macbook, og trykker så på tænd knappen. Den begynder ligeså stille at starte op. Det er faktisk lang tid siden, jeg sidst har været på den, og jeg kunne godt mærke, at jeg savnede den. Altså så meget man nu kan savne sin computer. Hvilket for mig, er virkelig meget, det føles som 1000 år siden, jeg sidst bare har set den, hvilket det jo ikke er, for, øøh ja, så gammel er jeg ikke engang endnu. 

Jeg stirrer på skærmen og venter bare på, at komme til at skrive min kode ind, så jeg kan komme ind på den, og kigge facebook, selvom jeg sikkert har fået en del hade beskeder og hvad ved jeg, men sådan er livet nogle gange. Jeg vil faktisk også gerne tjekke twitter, og se om der er sket noget spænede, men det tror jeg nu næppe, men man har vel lov at håbe, har man ikke?

Jeg kommer endelig hen til, hvor jeg skal skrive min kode for, at komme helt ind på computeren. Jeg lader hurtigt mine fingere kører over tasteturet, i en meget fin og hurtigt bevægelse. Jeg har efterhånden skrevet den så mange gange, at jeg ved hvor jeg skal trykke på tasteturet, også uden at kigge. Og hvis I gerne vil vide det, er min kode, enhjørning1234.

Ja, engang var jeg virkelig vilde med enhjørninger, men de er nu også meget nice. Da jeg var lille, legede jeg tit, at jeg havde en pink enhjørning, som hed Pink. Meget kreativ navn, I know. Var altså hellere ikke mere end de 5 år, så det er klart det er så kreativt. Kan i mærke ironien?

Jeg kommer endelig ind på computeren, og trykker så ind på internettet. Jeg fører musen op til søgefeltet, og skriver hurtigt facebook, hvor jeg åbner en ny fane, og skriver twitter. Jeg går ind på fanen med facebook, og skriver min email ind. Og bagefter min kode. Jeg kommer ind og ser jeg har fået 20 beskeder, og jeg giver mig til at kigge dem. Der står alligevel næsten altid det samme, så ja, det kunne jo ikke skade, for helt ærligt, hvor slemt kunne det lige være?

Fra: Maria Smith.

Din lille luder! Så du stikker bare af fra det hele, på et cruis togt, hvor selveste Harry Styles er på! Så du tro måske du kan scorer ham, din lille klamme luder. Men du har ikke en chance for at få ham. Han er både flot, og berømt, og lækker, og du, ja du er bare alt modsat. Fatter overhovedet ikke du prøver, som om han vil have ondt af dig. Dine forældre er sikkert meget glade for, at de døde i den ulykke de kom ud for!

Jeg synker en klump. Tænk nogle kunne få sig selv til, at skrive sådan noget. Og Harry Styles? Hvem er han? Okay, nu virker jeg måske ret dum, eller jo, jeg ved han er kendt, men mere aner jeg ikke, jeg ved for gud sake ikke engang hvordan han ser ud? Og at han overhovedet var på det her skib. Tog bare med det, for at komme væk. Jeg sukker, og trykker videre til den næste, magter ikke at svarer på nogle af dem.

Fra: Silver Miller.

Nå, så hygger du dig, mens du er stukket af, din kælling? Tror du alt bliver bedre, og vi vil lade dig være? Næ nej, der kan du godt tro om, vi lader dig aldrig være, din fede, grimme, dumme, taber, ko, elefant, monster, emo, nørd, luder, idiot. Fatter ikke engang de lukkede dig om bord på skibet, så grim og fed du er, skibet burde være sunket, ligeså snart du trådte om bord. Læste du ikke skiltet: ”Flodheste ikke tilladt?”, det tror jeg ikke. Håber fandme du dør, eller du cutter dine blodårer over, og dør!

Tænk, at ens gamle bedste ven, skrev sådan noget pis. Jeg kn mærke tårerne komme op, og overvejer, at svarer tilbage, men det vil bare gøre det hele være, og hvis jeg oprettede en status, ville det bare blive værre, så måske jeg kunne gøre det på twitter? Så fik jeg nok ikke så meget had. Jeg læser de sidste beskeder igennem, og der står ca. noget af det samme pis. Hvorfor har alle så meget i mod mig? Ja, jeg ved godt, det de skriver passer, men alligevel? Kunne jeg ikke bare have en ven, som kunne lide mig, for den jeg er, og for hvordan jeg ser ud? Hmm, måske ikke, måske er min skæbne bare sådan, hmm, det må den jo være.

Jeg logger af facebook, og trykker fanen væk, og kommer så automatisk ind på fanen med twitter. Jeg logger ind, og skriver så oppe i søgefeltet, Harry Styles. Jeg kommer ind på den rigtige profil, og ruller ned, og ser hans tweets. De fleste er, om hvordan det går på skibet, og hvor han svarer nogle fans, og de andre drenge. Jeg sukker, og ser han har oprettet en om mig.

’Lige oplevet noget mærkeligt, en pige flygtede fra mig, det plejer da at være omvendt? Omvendt dagen er vidst kommet’

Jeg griner over det han har skrevet, men var det virkelig ham jeg flygtede fra? Der kan man bare se. Det føltes rart, at grine igen, som om ens bekymringer forsvandt i et kort øjeblik. Ja, desværre kun i et kort øjeblik. Jeg valgte at jeg ville svarer ham, selvom det nok ville skabe nogle problemer, men sådan er det nogle gange.

@Harry_Styles, så en pige flygtede fra dig? Sikke et tilfælde..

Jeg vælger ikke, at skrive mere, for så ville der falde mere mistanke, og det magter jeg virkelig ikke. Ikke lige nu, og faktisk ikke i den nærmeste fremtid. Måske kunne det være hyggeligt, at lærer ham at kende, men igen, stol ikke på andre end dig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...