35 days (1D) Ændring!

Hvordan ville du have det, hvis du var på et cruise togt, sammen med den kendte Harry Styles? Og du har stødt ind i ham, og løb væk, og endte med at besvime? Og så ende i hans soveværelse, på skibet? Men være så bange, at du flygtede fra ham, og ind på dit eget værelse? Som faktisk lå lige ved siden af? Og så når skibet synker, og dig og Harry ender på en øde ø? Uden at vide hinanden er der? Og I tro I er alene på den store ø? Og støder ind i hinanden en dag, og I har fuldkommen had til hinanden, fordi du flygtede, og du bare i det hele taget er bange for ham? Han kunne jo udnytte dig, slå dig, og hvem ved hvad? Kan had blive til kærlighed? Eller er det bare noget man siger? Og hvad med drengene der hjemme, hvordan har de det, og hvordan reagere de på Harrys forsvindende? Tror de han er død? Og hvad med Harrys kæreste Taylor Swift? Og Gabriellas plejefamilie? Ja, velkommen til Gabriellas og Harry liv. *Læses på eget ansvar, stødende sprog og scener kan komme*

44Likes
38Kommentarer
3770Visninger
AA

5. Day 4

 

Gabriellas synsvinkel: 

Jeg vågner ved lyden af min mobil, hvilket betyder, at jeg har fået en bedsked. Kan I gætte hvem det er fra? Gætter i på Kenneth, har I helt ret. Han har første svaret mig nu, og det får mig til at tænke på, at jeg måtte have faldt i søvn, og sovet i rimelig lang tid. Nå, men det kan være lige meget, det er en ny dejlig dag, eller på en måde ikke, jeg var stadigvæk chokeret over det med ham drengene der, som jeg faktisk ikke engang vidste hvad hed. 

Incoming from Kenneth

No, but you have obviously.

Jeg sukker, hvis jeg havde mistet min hjerne, ik? Så havde jeg nok ikke tænkt så langt, at jeg overhovedet ville flygte der fra. Man kan godt se, hvem der er klogeste af os to, og for ikke at lyde selvglad, for det er jeg bestemt ikke, men så er det mig. 

Sent to Kenneth

Of course, that was why I was wise enough to flee from you idiots

Jeg trykker på send knappen, og jeg fortryder ikke noget, for hvad kan de gøre mod mig, når jeg er ude på vandet? Nu er det jo ikke fordi de et efterlysning hold ud efter mig, eller at skibet ville synke? For helt seriøst, at sende et hold ud for at få mig hjem igen? De burde være lykkelig over, at jeg ikke er der mere, og de ikke skal døve med mig mere, for ja, lad os sige det på den måde, jeg var stædig, og ville ikke overholde deres regler, for de var skuda også for platte, og når jeg ikke måtte andet end, at sidde og glo på mit værelse, og lave lektier, og de pligter som jeg nu havde, som jeg faktisk næsten aldrig fik lavet, men det er en mindre snak, den undgår vi lige. 

Og skibet som synker? Haha, det er jo ligesom ikke titanic. Det ville nok også være lidt mærkeligt, hvis det var, og desuden, skulle et isbjerg komme ud af den blå luft? Nej vel? Okay, jeg burde måske få styr på mine tanker, for de er virkelig mærkelig,  men som nogle siger, de hører til ejeren, og der kan jeg så ikke benægte noget. Ja, jeg er mærkelig, når jeg åbner mig op, og tør at åbne mig op, men hvornår sker det igen? Hmm, ville gætte på.. Aldrig. Jeg havde prøvet i starten da.. Ja.. Mine forældre døde, men det endte ud i alt muligt, som jeg troede var mine venner, og veninder, som jeg kunne fortælle alt til, de var forræder, de ville ikke en skid med mig, andet end at få mine dybeste hemmeligheder af vide, sige det til de populære, så de ikke ville blive mobbet, ligesom jeg endte med at blive, men sådan er livet sku nogle gange. Nogen skal blive mobbet, og nogen skal have det dårligt, mens andre nyder livet, og har det godt. 

Jeg sukker, og får mig hurtigt revet ud af mine egne tanker. Nogen gange ik? Så sidder jeg bare i min egen lille verden, i min egen lille boble, og glemmer alt, og alle omkring mig, det er som om tiden står stille. Det burde I vel kende noget til? I sær noget man gør på de dårlige dage? Og også i skolen? Det har jeg gjort tit, og så glemme at høre efter, og jeres lærer spørger om noget til det han lige har sagt. Du bliver gjort til grin, tror mig, hvis du ikke har prøvet det, skal du være glad for det, det ender ikke godt. Heller ikke hvis du er 'Freaken' som ingen kan lide, og alle vil af med. Tro mig når jeg siger det, det skal I aldrig ønske jer. Jeg siger det kun for jeres eget bedste, og af egne viden. 

Jeg ryster på hovedet af mig, ingen kom jeg ind i min egen verden, jeg burde til at stoppe med et. Jeg rejser mig op, fra min seng, og går ud på badeværelset. Jeg tænder vandhanen, og tager hurtigt noget vand i mit hoved, hvor jeg så slukker den, og tørrer mit hoved med håndklædet, som hænger ved siden af vasken. Jeg går ind på værelset igen, og finder min kuffert frem. Jeg finder en top frem, hvor på der står: 'You know my name, not my story', det er en af mine ynglings-trøjer, fordi teksten også passer perfekt til mig. Jeg finder et par cowboy shorts frem, og smutter ud på badeværelset igen, for ligesom at skifte ik? Jeg skifter og smider det tøj jeg havde på før, i vaksetøjskurven. Jeg børster hurtigt tænder, og børste hurtigt mit hår igennem, så det ikke filter så meget, det er det jeg hader ved mit hår, det filter virkelig meget, og er svært at redde ud. 

Jeg fik til sidst reddet mit hår ud, og lægger så hårbørsten tilbage, der hvor den nu har fået sin plads. Jeg bevæger mig ud fra badeværelset, og ind på værelset igen, da et suk forlader mine læber. Hvad skal jeg lige give mig til? Jeg kunne gå op på dækket, hvor der var en pool, eller det var der da på billederne på plakaten, som jeg så. Men der ville jo også være mange mennesker, og det magter jeg altså ikke, ikke lige i dag. Så derfor bliver jeg siddene nede på mit værelse, på min seng. Jeg leder efter min mobil. Jeg ved, jeg lagde eller kastede den hen i sengen. Jeg tager fat i dynen, og river den op.. Okay, det lød meget forkert, eller er det bare mig? Okay, glem lige det der, det var ikke min skyld. 

Jeg hører noget lande på gulvet, og jeg kigger automastisk der hen, og gæt lige hvad der faldte på gulvet? Nemlig min mobil, min elskede mobil. Jeg griner lidt for mig selv, jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg gør det, måske er jeg bare træt endnu? Eller kan jeg stadigvæk være det? Ja, det kan jeg vel nok. Jeg gaber, hvilket gør min tro om, at jeg er træt stærkere, men jeg er næsten lige vågnet, så vil ikke sove endnu. 

Klokken var efterhånden ved mange, så jeg vælger at skrifte til nattøj, hvilket jeg hurtigt får gjort. Jeg lægger min ind under den varme dejlige dyne, og lukker mine øjne. Jeg sukker stille for mig selv, og kan mærke trætheden nærmere sig igen. Lidt efter falder jeg i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...