35 days (1D) Ændring!

Hvordan ville du have det, hvis du var på et cruise togt, sammen med den kendte Harry Styles? Og du har stødt ind i ham, og løb væk, og endte med at besvime? Og så ende i hans soveværelse, på skibet? Men være så bange, at du flygtede fra ham, og ind på dit eget værelse? Som faktisk lå lige ved siden af? Og så når skibet synker, og dig og Harry ender på en øde ø? Uden at vide hinanden er der? Og I tro I er alene på den store ø? Og støder ind i hinanden en dag, og I har fuldkommen had til hinanden, fordi du flygtede, og du bare i det hele taget er bange for ham? Han kunne jo udnytte dig, slå dig, og hvem ved hvad? Kan had blive til kærlighed? Eller er det bare noget man siger? Og hvad med drengene der hjemme, hvordan har de det, og hvordan reagere de på Harrys forsvindende? Tror de han er død? Og hvad med Harrys kæreste Taylor Swift? Og Gabriellas plejefamilie? Ja, velkommen til Gabriellas og Harry liv. *Læses på eget ansvar, stødende sprog og scener kan komme*

44Likes
38Kommentarer
3770Visninger
AA

15. Day 14.

                   Gabriella's synsvinkel.

Jeg er så træt af alt. Jeg er så træt af mit liv. Jeg savner at føle mig elsket. Jeg savner følelsen af at nogen vil have mig. Jeg savner ikke at føle mig alene. Det er ligemeget hvor jeg er. Jeg har altid den der tomme følelse. Jeg er ikke glad, men jeg er heller ikke overdrevet ked af det. Jeg er bare tom indeni. Alt føles så forkert. Jeg fortjener ikke at leve mere. Jeg fortjener ikke være til. Hvis bare jeg aldrig var blevet født. Så ville alt være så meget nemmere. Alt ville for engangs skyld måske føles godt. Jeg ville jo ingenting kunne føle. Alt ville være tomt. Jeg ville ikke have følelser. Jeg ville aldrig skulle være bange for at blive såret. Få følelser. Jeg ville ikke skulle være bange for nogen ting overhovedet. Ingen bekymringer. Alt ville jo være perfekt.

Jeg føler mig så uønsket. Jeg er blevet mobbet. Jeg har ikke ligefrem haft det godt hjemme. Jeg har ingen venner eller veninder. Det her skib var den eneste mulighed, for endelig komme væk fra min plejefamilie. Det virkede. Jeg ved ikke engang nu om det var det rigtige valg. Mine tanker tager langsomt livet af mig. Jeg kan langsomt føle mig selv falde fra hinanden. Mit liv er som et stort puslespil. Der er bare kun halvdelen af brikkerne tilbage. Resten er forsvundet. Jeg vil bare så gerne være ønsket. Bare engang. Det er alt jeg beder om. Hvad fanden har jeg gjort, for at få det her lorte liv. 

Det er fandme ikke retfærdigt. Det giver jo ingen mening. Hvorfor lige mig.. Hvem mener jeg har fortjent det her liv. Jeg er forhelvede bare en knust pige. Jeg kan ikke mere. Jeg vil ikke mere. Livet er for svært. Hver gang jeg kommer bare lidt op, bliver jeg trukket det dobbelte ned. Jeg lever i et hul. Forestil dig følelsen af at drukne, sådan har jeg det.. Jeg trækker desværre bare stadig vejret. Det lyder som om jeg har ondt af mig selv. Og det har jeg faktisk også.. Jeg vil ikke være mig. Jeg vil bare gerne være perfekt.

Har i set Taylor Swift. Hun er jo guddommeligt smuk. Jeg gad så godt være hende. Så ville jeg bare lidt succes i mit liv. Jeg ville faktisk kunne synge. "I KNEW YOU WERE TROUBLE, WHEN YOU WALKED IN". Jeg gad godt kunne synge den sang som hende. Åh gud, det ville jo være en drøm der gik i opfyldelse. Men det sker aldrig fordi jeg er et nul. Det har jeg altid været og det vil jeg altid være.

Det eneste der virker er at sove. Så er der ingen dårlige tanker. Der er intet andet en ro.

ZzZzZzZzZz

________________________________________________________________________________________

Beklager rigtigt meget for den lange vente tid. Har simpelthen haft så mange ting. Men det bliver bare mig fra nu af. Har ikke fået skrevet med Katja. Så regner ikke med hun skriver på den mere. Der er lige lavet et nyt kapitel for dag 14. Så jeg har nemmere ved at fuldføre den.

- Maloujakobsen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...