35 days (1D) Ændring!

Hvordan ville du have det, hvis du var på et cruise togt, sammen med den kendte Harry Styles? Og du har stødt ind i ham, og løb væk, og endte med at besvime? Og så ende i hans soveværelse, på skibet? Men være så bange, at du flygtede fra ham, og ind på dit eget værelse? Som faktisk lå lige ved siden af? Og så når skibet synker, og dig og Harry ender på en øde ø? Uden at vide hinanden er der? Og I tro I er alene på den store ø? Og støder ind i hinanden en dag, og I har fuldkommen had til hinanden, fordi du flygtede, og du bare i det hele taget er bange for ham? Han kunne jo udnytte dig, slå dig, og hvem ved hvad? Kan had blive til kærlighed? Eller er det bare noget man siger? Og hvad med drengene der hjemme, hvordan har de det, og hvordan reagere de på Harrys forsvindende? Tror de han er død? Og hvad med Harrys kæreste Taylor Swift? Og Gabriellas plejefamilie? Ja, velkommen til Gabriellas og Harry liv. *Læses på eget ansvar, stødende sprog og scener kan komme*

44Likes
38Kommentarer
3470Visninger
AA

11. Day 10.


Gabriellas synsvinkel: 

Ved I hvad jeg lige kom til at tænke på? Nutella. Jep I læste rigtigt, nutella. Ej, helt ærligt, nutella er gud. Omg, jeg skal seriøst snart have noget nutella. Mon de har det nede i restauranten? Jeg har ihvertfald ikke set det. Det er virkelig nederen. Helt ærligt. Nutella er min livs kærlighed. Min gud, mit alt, mit et og alt. Nutella, nutella, nutella, kulde.. Hey, vent kulde? Hvor fra kom der kulde fra? Jeg kigger hen på vinduet, og ser at det står åben. Jeg sukker, og rejser mig op, for at lukke vinduet, der her efterhånden er ret koldt. Jeg lukker vinduet, og kigger rundt i mit værelse, som jeg efterhånden har kigget rundt i mange gange. Hvad skal jeg lave? 

Har jeg overhovedet fået min bikini med? Det tror jeg faktisk ikke. Og hvad skal jeg overhovedet med min bikini, når jeg ikke vil bade, og jeg er vandskræk. Nogle gange ik? Så bruger jeg ikke min hjerne. Og hvad fuck laver den sodavand på mit bord? Okay, nu føler jeg det er, er lidt skræmmende. Okay, nu skræmmer jeg bare mig selv. Hvorfor fuck er jeg så mærkelig lige nu? Jeg skræmmer virkelig mig selv, og jeg skræmmer nok også jer. 

Jeg går hen til døren, og åbner den. Jeg skal ned til restauranten, og have noget saftevand. Jeg trænger virkelig til noget at drikke, og hvorfor saftevand, det må I ikke spørger mig om. Jeg bevæger mig ned af de lange gange, og kommer så ned til restauranten. Jeg nærmest løber hen til bordet med saftevanden. Helt seriøst, saftevand er virkelig også godt. Jeg finder et glas, og hælder hurtigt noget blandet saftevand op i mit glas, som jeg hurtigt får bundet. Jeg stiller glasset hen på bakken, hvor alt det beskidte står. 

Solen skinner ind af oven vinduet, i restauranten. Den var faktisk meget skrab. Jeg kneb øjnene sammen, og gik ud fra restauranten, og hen mod poolen. Man kunne jo lige se, hvem der sad der, og var der ik? Jeg havde forresten heller ikke været ude, og se den endnu, havde kun set den på billeder. Jeg gik der ud, og kiggede rundt. Jeg kunne se en baby, plaske ude i vandet, hvilket faktisk var meget sødt. Jeg vendte om, da jeg så, hvor mange mennesker der lige var. Jeg sukker, og går hen mod mit værelse igen. 

"Cool" hørte jeg en pigestemme sige. Jeg smiler lidt. Hun lyder faktisk sød, men stadigvæk, jeg kan ikke stole på hende. Jeg skynder mig, at åbne døren til mit værelse, og går ind, hvor jeg lukker den igen, uden at vende mig om. Hvis I altså forstår, hvad jeg mener? 

Jeg kunne mærke, at mit hoved begyndte at dunke, hvilket nok ville sige, at jeg havde fået hovedpine. Hvorfor skulle jeg også tænke så meget. Jeg sukker, og sætter mig på sengene, og vender mit blik ned på min arm, som er fyldt med ar. Jeg kan mærke minderne komme frem, fra min fortid, og kan mærke, at tårerne er ved at komme frem i mine øjne. Hvordan kunne han få sig selv til det? Virkelig. Han måtte hade sig selv, ellers havde han virkelig ikke et hjerte, hvilket jeg faktisk tror han ikke er. Måske han havde fået det fjernet, da han var lille? Havde han altid været så ond, og led? Jeg.. Jeg kan ikke mere, hvorfor skal de minder forfølge mig? Hvorfor? Hvorfor kunne de ikke bare forlade mig? Hvorfor skulle jeg altid mindes om dem. De saltede tårer løb om kamp, ned af mine tørre kinder. 

Jeg tørrer mine øjne, men min håndflade. Det er fortid, ikke fremtid. Jeg sukker, og rejser mig op for sengen. Måske jeg burde gå ned til restauranten og tage noget kage og kaffe? Det er virkelig lang tid siden, at jeg sidst fik kaffe, og faktisk også kage. Især chokoladekage, det er helt klart min ynglingskage, og vil altid være det, for helt ærligt, hvordan kan man ikke lide chokoladekage? 2 af mine ynglings ord går i bare et ord. Kage, og chokolade. Hihi. 

Jeg kigger mig hurtigt i spejlet, og da alt ser fint ud, bevæger jeg mig igen ned mod restauranten. Jeg drejer om et hjørne, og er lige ved at støde ind i en dreng. "Undskyld" siger jeg hurtigt, og bevæger mig uden om ham. Jeg kigger mig tilbage over mine skulder, og ser han kigger på mig. Det er faktisk en meget lækker dreng, nu når jeg tænker over det. 

Okay, Gabriella! Fokuser! Ingen drenge. Jeg sukker, og åbner døren til restauranten. Jeg går hen til bordet, hvor der står kage og kaffe på. Det er en slags eftermiddagskaffe, hvis I forstår. Jeg tager et stort stykke chokoladekage. Jeg kan altså ikke få nok af chokolade kage. Jeg tager en kop, og hælder noget kaffe i, og finder mig et ledigt bord, hvor der ikke sidder nogle. 

Jeg kigger lidt rundt i restauranten, og opdager at de har en is maskine! Ej, den skal jeg altså prøve en dag. Måske have hovedet under den, og trække i håndtaget, så isen falder ned i min mund, som man ser tit i tegnefilm og sådan noget? Ja, det kunne være meget sjovt. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld for et kort kapitel, og undskyld for ventetiden! Men som skrevet i sidste kapitel, har vi mange lektier for, og jeg har først fået tid nu, eller jeg er ikke helt færdigt endnu, men jaja, sådan er det jo ^^

- Og undskyld, hvis det er et meget mærkelig kapitel, jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle skrive, så det endte med, jeg fik nogle tilfældige ord, som jeg så brugte xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...