Slavery

Vil du have en god historie? Vil du have en historie med en lykkelig slutning? Så er jeg ked af at fortælle dig at jeg ikke tror at denne her får det. Ikke på nuværende tidspunkt. Jeg er nemlig blevet slave. Jeg betaler min bedstefars gæld. Min familie er væk. Og nu er jeg helt alene ....
Anna er 15 år gammel da hendes familie bliver taget fra hende. Fortvivlet og alene bliver hun ført til en slavelejr. Hendes usædvanlige evne gør ikke opholdet mere behagelig. Overbevist om at nogen er efter hende, kæmper hun for livet. Mit i alt virvaret møder hun en dreng. En dreng der kender hende. Men som aldrig har mødt hende.
billede/tegninger (c) Viria

12Likes
26Kommentarer
1243Visninger
AA

1. Prolog

"Anna!" mumlede jeg bebrejdende, mens jeg tørrede det moste bær af min kind, som Anna kort forinden havde kastet på mig. Derefter lavede jeg en stor fejl, og kiggede over på Anna, som grinede hysterisk af mig. Jeg vendte mig hurtigt om, og prøvede at lade være med at grine, men det lykkedes ikke særlig godt. Jeg vendte mig om igen, og da vi stod foran hinanden, helt færdige af grin, havde jeg det som folk har det når de kigger sig i spejlet. Jeg vidste at den eneste forskel på mig og Anna, var at jeg var lidt højere, ellers var alting ens, og havde altid været det. 
Jeg tog kurven med bær ud af Annas hånd og sagde "Jeg henter lige en ny kurv derhjemme, kan du så ikke lede efter et jordbær bed, det er så længe siden vi har fået jordbær"
"Skynd dig lidt Asta." svarede Anna, og var allerede igang med at finde et jordbær bed.

Jeg vendte mig om, og begyndte at gå i retningen af vores går. Da, jeg trådte ud mellem de sidste træer, så kiggede op på gården lagde jeg mærke til en hestevogn der holdte foran døren til gården. Foran hestevognen stod to fastspændte rødbrune heste. Jeg havde ikke set dem før, og satte derfor farten op for at se hvem der var hjemme hos os. 

Jeg havde siden jeg var helt lille altid elsket heste, og kendte derfor hver eneste hest i landsbyen, så det undrede mig, at jeg ikke kendte hestene. Jeg åbnede døren, og hørte højlydte stemmer fra stuen af, så jeg gik i den retning. I det jeg åbnede døren ind til stuen hørte jeg det første pistolskud. Jeg tænkte ikke logisk, og åbnede derfor døren mere, og så min mor falde sammen, mens en mørkerød plet bredte sig på hendes brystkasse. 
Som sagt tænkte jeg ikke klart, og skreg derfor højt "MOR" mens jeg løb frem mod hende, jeg nåede ca. halvejs da jeg hørte det andet pistol skud, og derefter mærkede jeg en smerte så stor som aldrig før i min mave. Jeg faldt sammen, og hørte min far råbe op, "Hun har ikke noget med det her at gøre" og derefter kom det tredje skud, og jeg så min far falde til jorden. 

Jeg lukkede øjnene i, og prøvede at lade være med at tænke på smerten, mens jeg trak vejret så stille som muligt, alt i mens jeg håbede at Anna var lidt mere tålmodig end hun plejede, og derfor ventede ude i skoven, til de to mænd der stod foroverbøjet over min fars døde krop var gået.

Da jeg havde ligget der, i noget det føltes som flere år, hørte jeg nogle skridt og lidt efter, hestesko der løb hurtigt over gårdspladsen. Jeg prøvede at rejse mig op, men havde ingen kræfter tilbage i kroppen, og smerten var så slem, at jeg bare havde lyst til at ligge her, til det hele var ovre. 

"Asta, mor, far?" Annas skrøbelige stemme gav mig lidt kræfter tilbage, og jeg mumlede stille hendes navn. Anna løb over til mig, satte sig ned, og lagde mit hoved blidt på hendes lår.
"Det hele skal nok gå. Du kan ikke bare forlade mig. Du skal nok blive okay" Mens Annas tåre trillede ned af hendes kinder, prøvede hun at overbevise mig, og hende selv, om at jeg nok skulle blive okay, men den lettelse at hun var okay, tog de sidste kræfter fra mig så jeg lukkede mine øjne, og åndede ud en sidste gang. 

 

Jeg vågnede med et sæt, og satte mig langsomt op. Jeg kiggede rundt for at finde ud af hvad der havde vækket mig, men som sædvanelig, når jeg drømte om de to piger, så når det sluttede, vågnede jeg og kunne ikke sove mere. Jeg havde altid følelsen af at jeg skulle af med det, men da jeg ikke havde nogle at snakke med, måtte jeg skrive det ned. Jeg havde stjålet noget papir, og noget at skrive med. Jeg var godt klar over konsekvenserne, hvis det blev opdaget, men på den anden side så kunne det ikke blive meget værre. 
Jeg mener, hvad er værre, end at bo i en gammel nedslidt lade, men flere andre på min alder, og bare vente på at det er ens tur til at blive solgt på auktionen, som slaver. 
Jeg kunne lige forstille mig, hvordan det bliver når det er min tur. 17-årig dreng, sælges. Stærk og gør som i siger. Det er sikkert noget i den stil. 
Og oven i alt det, så drømmer jeg om de to samme piger hver nat. Lige siden, jeg blev bragt her til, har jeg drømt om dem. Indtil nu, har det været ligegyldige øjeblikke, men jeg føler at det her, var alt andet end ligegyldigt. 

 

_________________________________________________________________________

Skrevet af AHVM. :-)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...