Slavery

Vil du have en god historie? Vil du have en historie med en lykkelig slutning? Så er jeg ked af at fortælle dig at jeg ikke tror at denne her får det. Ikke på nuværende tidspunkt. Jeg er nemlig blevet slave. Jeg betaler min bedstefars gæld. Min familie er væk. Og nu er jeg helt alene ....
Anna er 15 år gammel da hendes familie bliver taget fra hende. Fortvivlet og alene bliver hun ført til en slavelejr. Hendes usædvanlige evne gør ikke opholdet mere behagelig. Overbevist om at nogen er efter hende, kæmper hun for livet. Mit i alt virvaret møder hun en dreng. En dreng der kender hende. Men som aldrig har mødt hende.
billede/tegninger (c) Viria

12Likes
26Kommentarer
1318Visninger
AA

5. Klodsmajor

Anna's synsvinkel

Jeg viskede tårerne væk med bagsiden af hånden. En dreng på min egen alder, eller måske en anelse ældre, kom ind på værelset. Hans så egentlig ret godt ud , og virkede underlig bekendt.

"Er du okay?" han lød bekymret, som om han snakkede til en person han havde kendt længe. Gyldne solstråler ogen smilende kvinde. En sang, næsten glemt.

"J..ja jeg har der fint," mumlede jeg. Ude af stand til at gøre noget, får jeg kastet en masse oplysninger i hovedet. Oplysninger der, hvis han kendte til det, ville glemme alt om venlighed over for mig. 17 år, 1,77 meter. Muskuløs, smukke træk, grønne øjne. Et næsten usynligt ar under næsen.

"Det virker ikke sådan." Født og opvokset i en landsby kaldet Aidensfield. Søn af en smed, skulle overtage smedjen engang. Nægtede og stak af for at melde sig i hæren. Blevet taget og ført til slavemarkedet. Blev solgt for en masse penge, grundet arbejdskraften.

"Det hele er bare gået så hurtigt. For ikke mere end to uger siden, boede jeg sammen med mine forældre og min søster. Nu er jeg her." Jeg snøftede og så væk fra ham jeg ville ikke vide mere.

"Hvor er de nu, din familie?" Han stemme afslørede skyldfølelse. Endnu engang så jeg min søsters blod på mine mine hænder.

"De er døde," sagde jeg med en stemme ikke højere end en hvisken.

"Det er jeg ked af at høre." Han så ned i jorden, helt sikkert ude på at skjule noget. Han skulle bare prøve. Jeg ville gladelig lade ham have alle de hemmeligheder han kan skjule for mig. "Og du skal ikke være alt for ked af at være endt her. Der findes slemmere steder, og når blot mr. Dallas ikke er hjemme, så er det faktisk ikke værst. Mrs. Dallas, er sød" Han stemme virkede beroligende og varm. Jeg nikkede.

"Jeg hedder forresten Tony," tilføjede han lidt flovt. Jeg fangede antydningen af et smil i hans øjne.

"Anna." Jeg gav ham hånden men trak den rædselslagen til mig igen. Det øjeblik min hud rørte hans så jeg mig selv løbe ned over en eng med min søster bag mig. En episode der var sket mange år tidligere.

"Hvad er der i vejen?" Han løftede et øjenbryn, havde helt klart ikke forventet den reaktion.

"Ikke noget, jeg synes bare lige jeg så..." Jeg stoppede op mit inde i sætningen. "Hvad plejer du at blive sat til om aftenen?"

"Jeg plejer at rydde fra, men har arbejdet i stalden så jeg har fået fri. Du bliver sikkert sat til at severe." Hans øjne fuglte mig da jeg rejste mig op.

"Lyder spændende, vi ses."

 

Jeg skyndte mig ud af døren og ned af gangen til køkkenet. Helt overbevist om at jeg have efterladt denne dreng, Tony, med en mistanke om noget. Og han måtte under ingen omstændigheder få det at vide. Noget af det. Det er min private sag! Men så igen, er folks fortid ikke også deres egen?

"Godt du kom min pige, anden er færdig lige om lidt," sagde Meredith og puffede mig hen mod nogle store gryder. Fedt, tænkte jeg. Jeg er verdens største klodsmajor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...