Slavery

Vil du have en god historie? Vil du have en historie med en lykkelig slutning? Så er jeg ked af at fortælle dig at jeg ikke tror at denne her får det. Ikke på nuværende tidspunkt. Jeg er nemlig blevet slave. Jeg betaler min bedstefars gæld. Min familie er væk. Og nu er jeg helt alene ....
Anna er 15 år gammel da hendes familie bliver taget fra hende. Fortvivlet og alene bliver hun ført til en slavelejr. Hendes usædvanlige evne gør ikke opholdet mere behagelig. Overbevist om at nogen er efter hende, kæmper hun for livet. Mit i alt virvaret møder hun en dreng. En dreng der kender hende. Men som aldrig har mødt hende.
billede/tegninger (c) Viria

12Likes
26Kommentarer
1243Visninger
AA

9. Hemmeligheder

Annas synsvinkel

Hvor vidste han alt det fra? Det var mine hemmeligheder, mine minder! Ting som....ting som kun var oppe i mit hoved, eller på bunden af en kold grav. Noget ingen andre burde kunne vide. Det føltes som om nogen havde set ind i min sjæl. Det gjorde ondt. Frygtelig ondt. Ikke fordi jeg måske ikke ville have delt det med ham alligevel, han var trods alt min ven og den eneste jeg kunne stole på, men fordi han nu også kendte sandheden. Og at han nu havde set....det hele. Jeg havde endda læst noget jeg aldrig selv så.

Det kunne have været mig den dag. Jeg kunne være den, der var død. Hvis ikke jeg havde været så langsom var hun måske overlevet.

"Anna, det var ikke meningen du skulle finde det..."

"Hvor ved du det her fra?" skreg jeg. "Det her er ting....ting som ingen kan vide! Ting som...de eneste mennesker, der ville kunne fortælle dig om det er døde!"

"Anna hør her-"

"Kan du læse tanker, er det det?" Tony rystede opgivende på hovedet og så mindst lige så bange ud som mig. "Fortæl hvad det er! Det er jo sindssygt! Hvordan kan du vide de her ting?" Jeg græd. "Hvordan kan du vide alt det om Asta?"

"Du må love mig du ikke fortæller det her til nogen Anna, jeg får virkelig problemer hvis nogen finder ud af det." Jeg nikkede. Hvad end det var han kunne så kendte jeg godt det med at være i fare. Hvis nogle fandt ud af hvad jeg vidste om dem ville de nok ikke blive så glade. Men måske kunne jeg snakke med Tony om det?

"Jeg har drømt om jer, det er sket nogle gange også før de begyndte at handle om dig. Og det værste er at drømmene er sande." Han så ned i jorden. Jeg kravlede forsigtigt ud fra væggen.

"Hvad mener du helt præcist?" Der var tændt et lille håb i mit indre. Måske var jeg ikke ene om at besidde en viden der kunne få mig slået ihjel. Men hvor glad jeg var for hvad han nu vidste, var jeg stadig ikke sikker på. Men jeg kunne ikke drømme om at forråde ham.

 

_______________________

Skrevet af Alanna.lion

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...