Slavery

Vil du have en god historie? Vil du have en historie med en lykkelig slutning? Så er jeg ked af at fortælle dig at jeg ikke tror at denne her får det. Ikke på nuværende tidspunkt. Jeg er nemlig blevet slave. Jeg betaler min bedstefars gæld. Min familie er væk. Og nu er jeg helt alene ....
Anna er 15 år gammel da hendes familie bliver taget fra hende. Fortvivlet og alene bliver hun ført til en slavelejr. Hendes usædvanlige evne gør ikke opholdet mere behagelig. Overbevist om at nogen er efter hende, kæmper hun for livet. Mit i alt virvaret møder hun en dreng. En dreng der kender hende. Men som aldrig har mødt hende.
billede/tegninger (c) Viria

12Likes
26Kommentarer
1265Visninger
AA

6. Drømmen

Tonys synsvinkel

"Asta kom nu"  ler min søster, og løber videre hen ad engen. Jeg kan høre Annas grin komme tættere på, og da jeg når op til hende står hun forpustet og griner. 
"Hvorfor har du altid så travlt Anna" mumlede jeg surt, og lagde armene over kors. 
"Du må ikke være sur. Ikke idag." Sagde jeg og smilede. 
"For i dag er vores fødseldag" sang hun, og hentydede til at idag, var vores 12 års fødselsdag. 

Jeg vågnede brat ved at døren smækkede. Jeg satte mig op og kiggede forvirret  rundt. 
"Det må du altså undskylde. Det var virkelig ikke med vilje" Først da hun sagde noget lagde jeg mærke til at Anna stod ved døren, og kiggede hen på mig, med et undskyldene blik. 
"Det er okay. Jeg havde alligevel en dårlig drøm" Jeg kiggede op på Anna, og lige i det vi fik øjenkontakt, følte jeg alle mine hemmeligheder strømme ud fra mig, men da hun kiggede væk i samme øjeblik, forsvandt følelsen. Jeg prøvede at fange hendes blik, men det virkede ikke til at hun ville kigge på mig igen. Hun satte sig hen i sin seng, med blikket rettet mod hendes sammenfoldede hænder. 
Da hun ikke virkede i det store samtale humør, lagde jeg mig ned i sengen og lukkede øjnene.

"Sover du Anna?" spurgte jeg. Da der intet svar kom, så sov hun vel. Jeg kravlede ned af min seng, og tog en trøje ud over min natkjole, før jeg stak fødderne ned i et par sko, der stod placeret henne ved døren. Jeg åbnede forsigtigt døren, og holdt vejret da den knirkede. Jeg stod stille et par minutter, mens jeg ventede på at min mor ville komme og sende mig i seng igen. Men hun kom ikke. Jeg listede langsomt ned ad gangen, med retning mod madkammeret, da jeg hørte lavmælte stemmer inde fra stuen. Jeg trådte nærmere mod døren til stuen, så stille jeg kunne. Da jeg nåede døren, kiggede jeg ind ad døråbningen der stod på klem. Min far sad på sofaen henne foran kaminen, med min mor siddende ved siden af ham, med et uroligt blik malet i ansigtet. 
"I har ti dage til at skaffe pengene, ellers ved vi vist godt selv hvad der kommer til at ske" En mørk stemme, der kom fra et sted i stuen jeg ikke kunne se, fik hårrene i min nakke til at rejse sig. 
"V-vi skal nok skaffe pengene" stammede min mor, og min far lagde beskyttende hånden på hendes lår.  
Nogle tunge skridt nærmede sig døren, og jeg skyndte mig væk fra døren. Da jeg nåede værelset, vendte jeg mig om, og så to mænd med sorte kapper på, gå ud ad stuen, med retningen mod mig. Jeg skyndte mig ind på værelset, og over i sengen. Idet jeg trak tæppet over mig, åbnede døren ind til værelset. Mændene stod i døren og kiggede ind, og jeg lukkede mine øjne, og lavede min vejrtrækning dybere og langsommere, så det virkede som om at jeg sov. 
"To smukke unge piger. Hvis i ikke skaffer pengene kan i vinke farvel til jeres døtre" sagde den ene af mændene, og grinede lavmælt. 

 

"De havde ikke pengene, men vi har taget os af problemet" sagde en mand, med stort mørkt skæg. 
"Hvad har i gjort ved det?" spurgte en mand, der sad bag ved et stort bord, i fint tøj. 
"Vi skød dem" svarede den første mand
"Hvad med pigerne?" spurgte manden bag bordet
"De var der ikke da vi kom, men den ene pige kom hjem, lige da vi skulle til at skyde dem." svarede den første mand
"Skød i så pigen?" spurgte manden bag bordet
"Ja, vi havde ikke noget valg" 
"Men du sagde at de havde to døtre. Hvor er den anden?" 
"Det ved vi ikke sir" svarede den første mand 
"Find hende. Så kan hun afbetale hendes forældres gæld. Jeg mangler en pige" svarede manden, og grinede grumt 

"Tony, vågn op" En bekendt pigestemme snakkede til mig, mens et par tynde arme ruskede i mig. Jeg åbnede øjnene, og kiggede op. Anna stod bøjet ind over mig, og da hun så at jeg var vågen, fjernede hun straks sine hænder. 
"Er du okay?" spurgte hun bekymret. "Du rystede helt, da du sov" 
"Mareridt" mumlede jeg, og kiggede væk. Jeg vidste stadig ikke hvordan disse drømme fungerede, og om det bare var min fantasi, eller om det var noget der faktisk skete. Jeg besluttede ikke at indvie hende i mine drømme. Der var ingen grund til at hun skulle bekymre sig, hvis det bare var mig der havde en livlig fantasi.

 

_________________________________

Skrevet af AHVM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...