Stilhed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2013
  • Opdateret: 23 okt. 2013
  • Status: Færdig
Mit indslag til Famile Vold konkurrencen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle skrive i Forfatterportrættet så det er ret underligt... (Cover billedet er fundet på Google)

2Likes
0Kommentarer
326Visninger
AA

1. Stilhed

            

               Stilheden der havde lagt sig over huset overdøvede alt andet. Så højlydt at jeg ikke kunne blokere den ved at presse mine hænder tæt op mod mine øre. Jeg kunne ikke engang hører min egen vejrtrækning, og mit hjerte var blevet tyst.
Mit blik var sløret, men ikke fra tårene der nu lå udtørrede på mine kinder. Hele verdenen var stille.

 

Ikke engang far lavede noglen lyd. Jeg vidste han var der ude, dog. Mor var der også, hun sad sikkert og strikkede, eller så TV uden lyd.

Jeg troede ellers heller ikke hun kunne lide stilheden.

 

       Thomas var her også. Han sad inde på sit værelse. Jeg ville så gerne gå ind og trøste ham, holde om ham. Men jeg kunne ikke klare stilheden. Han var bare så stille.

 

 

       De knirkende gulvbrædder gav ikke en lyd fra sig, men jeg vidste at han var på vej. Dørens hingsler skulle smøres, men der var stille da døren bragede ind I væggen.

Far stod I døråbningen, hans blik blankt men fokuseret på mig.

Hans mund bevægede sig i raseri, vreden var klar I hans udtryk, men jeg hørte ikke et ord han sagde.

Jeg gispede ikke engang da han tog fat I mig og ruskede mig hårdt. Hans mund vred sig stadigt i store bevægelser. Jeg mærkede det skiftene lufttryk mens han skreg mig ind i ansigtet.

 

      Slaget var det eneste jeg hørte. Den eneste lyd i en ellers lydløs verden. Jeg kunne ikke lade være med at føle mig lettet, tiltrods for den svigende fornemmelse på min kind.

De rungene slag der kom igen og igen var den eneste lyd jeg havde hørt i hvad der føltes som evigheder.

 

       Han slap mig, og der blev stille igen. Døren var lydløs da den blev smækket på plads, så hårdt at vinduerne dirrede.

Jeg faldt ned på sengen. Min kind gjorde ondt, og jeg kunne mærke en tynd stribe blod pible ud fra min næse, men jeg havde det ikke i mig til at løfte en hånd op for at tjekke det.

 

       Verdenen faldt tilbage i den totale stilhed. Thomas sad på sit værelse og græd lydløst. Mor var i stuen, fortsatte hvad hun nu var i gang med i stilhed, som hun bedst kunne lide det. Far var sikkert gået ud i køkkenet for at hente en øl, han bevægede sig lydløst som altid.

 

Mine øjne var slørede, men der kom ingen tårer.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...