Watch me.

Dette er primært en historie om en pige ved navn Silje.
Hun bor i en provinsby, lige startet på gymnasiet.
Hun er mentalt syg, og døjer med en masse problemer - følg hende, og se om hun ender med at få en fremtid, eller om hun har et møde med døden tidligere end forventet.

5Likes
1Kommentarer
603Visninger
AA

2. Kapitel 2.

"All we are is broken glass
Thrown to the floor we were never meant to last
And all we are are empty shells
Try to pick us up you’re gonna cut yourself
You cut yourself
You’re gonna cut yourself
You’re gonna cut yourself"

Jeg sang med inde i mit hoved, teksten sad fast i mit hoved, det var som ordene talte til mig. Hvis du nogensinde spørger mig hvad jeg mener om musik, vil jeg have svært ved at forklare det. 

Musik.. er noget så følsomt, og noget så perfekt, som kan få en til at græde og grine.
Det har en dybere betydning for mig, da jeg har klaret mig igennem mit liv ved at lytte til tekster i sangen. 
Når min verden bliver oversvømmet med negative tanker, lukker jeg mig inde, tager høretelefonerne på, og blæser tankerne ud med mit Three Days Grace, Nirvana, Bring Me The Horizon eller noget andet solidt musik hvor teksterne ikke er lige så overfladiske som Nicki Minaj's. 

Nå, tilbage til virkeligheden.
Klokken var 09:11, og i næste time skulle jeg have Engelsk. Det ville jeg nemt overleve - engelsk er mit speciale. Det er noget af det eneste som jeg faktisk gerne vil have i gymnasiet, så jeg gik mod 211, hvor jeg mødte nogle af mine venner fra klassen. 

"Syg, eller pjækkede du?" Sagde Jimmy og smilede sit skæve smil til mig.
Hm.
"Det kommer an på hvordan du definere syg, for jeg er jo faktisk syg, men.. Uh.." 
Det var et følsomt emne, det vidste alle, men jeg har en irriterende vane med at prøve at spøge lidt med at jeg er psykisk syg, fordi det letter ligesom stemningen en smule. 

Jeg vidste udmærket godt hvad han mente, og det vidste han, så han droppede at komme med et come-back. 

Vores lære kom og låste op, og vi fandt alle vores sædvandelige pladser. 

Højre for mig sad Amalie. 
En normal bygget pige, men briller og alvorligt blik i øjnene.
Hun var den første i klassen jeg snakkede med, og hun var så smilende, og åben og glad - hendes positivitet smittede en smule af på mig, og hun har en evne til at kunne få mig til at slappe af, når jeg er anspændt. 

Venstre for mig var Sara. 
En mærkelig, men utrolig sød pige, som jeg ærligt talt ikke kan huske hvordan jeg begyndte at snakke med, men alligevel er glad for at jeg gjorde - vi er gode veninder, og griner tit over latterlige ting i timerne. Vi har begge en forkærlighed til katte

Og på Saras venstre, sidder Jennie. 
En smuk pige, som generelt ser selvsikker, men samtidigt skrøbelig ud. Hun er vel også det man kalder alternativ, men i en mildere grad. 
Super sød, og nem at snakke med. Hun forstår mig, og jeg har åbnet mig for hende overraskende hurtigt. 

Vi har nærmest en lille gruppe. Vi kunne tolerere hinandens særheder, og vi passede alle sammen godt sammen, for jeg ved at både Amalie, Sara og Jennie gemmer mere i sig, end det umildbart ser ud -  det er det samme med mig.

Engelsk timen gik i gang, dog var jeg kun halvt til stede. Mine tanker fløj tit rundt, og visse dage var det svære at koncentrere sig, og selvom vi havde mit yndlings-fag, så var det bare en af de dage. 

 

 

>> Jeg undskylder for en forholdsvis kedelig start, men historien bliver bedre med tiden, I promis<<

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...