Watch me.

Dette er primært en historie om en pige ved navn Silje.
Hun bor i en provinsby, lige startet på gymnasiet.
Hun er mentalt syg, og døjer med en masse problemer - følg hende, og se om hun ender med at få en fremtid, eller om hun har et møde med døden tidligere end forventet.

5Likes
1Kommentarer
602Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Jeg tændte min smøg, jeg indhalerede. Endnu en skole dag fyldt med falske idioter, som lod som om de bekymrede sig om mig, og mine forvirrede blikke. 
Suk - ingen på hele gymnasiumnet vil mig noget godt, det eneste de går op i, er at leve op til deres ego, og holde gang i deres sociale karakter. 
Hvorfor gik alle så meget op i det? Hvorfor vil alle være så fandens perfekte?

"Godmorgen, Silje!"
Jeg så min kusine, Victoria, gå forbi mig. Jeg sendte hende et smil, og gjorde tegn til at jeg hørte musik. Jeg gad ikke snakke. Jeg er ikke et morgenmenneske.

Min kusine er den typiske "perfekte" pige som samfundet beskriver.

>>  En høj, slank, blond og smuk pige med blå øjne, hun var mønster elev, og gjorde alt rigtigt <<

Så er der mig. 

>> En sorthåret, halv-buttet pige med brun/grønne øjne og piercinger << 

Jeg smed min smøg, og begyndte at gå ind - jeg skulle være i lokale nummer 104.. Fysik. 
Da jeg var nået halvvejs, besluttede jeg at jeg ikke magtede det, og valgte at gå ud på toilettet for at ryge en smøg på toilettet i stedet. 
Der var ingen røgalarmer, da rektor var naiv nok til at tro at gymnasium-elever ville gå udenfor for at ryge.

Selv på en skole med flere hundrede elever, kunne jeg alligevel føle en masse øjne der fulgte mig mens jeg gik. 

Hvad fanden.. Jeg kunne vel ikke forvente andet.

Jeg var iført sorte, hullede bukser med kæder som accessories, en band t-shirt med 'Bring Me The Horizon', mit hår var blevet touperet stort, og jeg havde få dreadlocks. 
Selvfølgelig havde jeg min daglige makeup på, som bestod af sort eye-liner hele vejen rundt om øjnene. 

"Ej, det må du undskylde!" 
En overraskende høj pige var af forvirring gået direkte ind i mig. 
"Ey, intet problem." Sagde jeg og bøjede mig ned for at hjælpe hende med at samle hendes ting op. 
(Måske så jeg en smule farlig ud, men ærligt talt er jeg noget af det sødeste i verden - når jeg vil være det.) 
"Tak! God time, og undskyld igen!" Hun sendte mig et hurtigt smil, og smuttede så ned imod 600-afdelingen. 

Pfft.. God time? Jo, tak. Jeg skal sidde på handicap-toilettet, høre musik og ryge smøger. 
Jeg fortsatte min vej mod de store toiletter ved kantinen, og nåede derind lige da man skulle have mødt ind. 

Jeg låste døren, og faldt sammen på gulvet. 
Hvad er det egentlig for et liv jeg havde?
Fuck det. Jeg skal ikke blive følelsesladet nu. 
Ingen behøver vide at jeg har det af helveds til. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...