Long Time Ago

Sarah Paulsen tog engang til London, for at tag en musik uddannelse. Hun lærte Fyren Niall at kende. Han havde et stort talent, endda til flere ting. Sarah sagde altid at han skulle stille op til x-factor, men det ville han ikke.
En dag finder hun ud af at han er stillet op, på den måde mistede de forbindelsen. Årene gik, Men en dag møder hun ham og et nyt bånd skaber sig, og måske også mere end venskab.

15Likes
25Kommentarer
2897Visninger
AA

7. Koncert!

Sarahs synsvinkel

Jeg vågnede. Jeg kunne dufte boller. Varme boller. Hjemme bagte boller. Hjemme bagte varme boller. MHHH! Jeg rakte armen ud for at nå min mobil der lå på mit natbord. Jeg trykkede på knappen. Et skarpt lys lyste i mine øjne. Jeg kneb øjne sammen og så hvad klokken var. Den var 11. Jeg havde fået 13 timers søvn, tror jeg. Igen jeg tæller ikke.

Jeg fik sat mig op og slynget mien ben over sengekanten og rejst mig langsomt op. Jeg kiggede søgende ned på jorden efter mine hjemmesko. De var ikke til at se og jeg var lidt stædig så, jeg ville havde dem på. Jeg bukkede mig ned og kiggede under sengen. Der lå de futter med hjerter på. Total seje, i know. Jeg rakte armen ud og tog dem og satte mig på sengekanten for at tag de total seje futter på.

Jeg traskede ned af gang med søvnen i øjnene. "Godmorgen søde, sovet godt?" Jeg traskede videre hen til bordet, og hoppede op. "Hvad klok stod du lige op?" spurgte jeg med en hæs stemme. Jeg er ikke et morgen menneske, selv om klokken er 11. "Du ved, glæder mig til koncert." Jeg nikkede. Hele køkkenet duftede af hjemme bagte varme bolle. Min mave reagerede ved duften af boller. "Skal vi snart spise, jeg er vist sulten?" Sagde jeg mens jeg tog mig til maven. Hun grinte kort og åbnede lågen til ovnen. Hun tog dem ud, selvfølgelig.

Vi fik spist de super gode boller. Vi sad og snakkede om lidt forskellige ting. Meget om koncerten. Hun fortalte mig om det der Meet and Greet, så jeg skulle altså møde One Direction, for første gang. For håbelig også sidste.

Jeg var nu på mit værelse. Jeg havde fået meget energi, så jeg tænkte at jeg måtte løbe en tur. Også for at trække tiden lidt. Jeg ved ikke hvorfor men jeg glædede mig til min fødselsdag, ligesom et lille barn. Hvis i er i tvivl er det i morgen. 19 år wuhuu!

Men altså, jeg fik trækket i noget varmt løbetøj, og sat en høj hestehale. Jeg gik hen til gangen, og fik taget mine BLÅ løbesko på. Jeg satte høretelefonerne i ørene og satte musik på. Jeg åbnede døren. Den kolde luft ramte mig og jeg fik gåsehud. Det var nok minus grader, ikke ironisk! Jeg skulle bare løbe mig til varmen. Så jeg satte i løb.

**

Jeg var kommet hjem efter jeg løb 7 km. STOLT! Det var is lidt hist og her, men jeg faldt ikke, STOLT IGEN! Jeg fik et varmt bad, og fik sat hår og lagt mascara. Jeg valgt så at slappe af.

Emma var taget ud og shoppe alene. Så jeg havde huset for mig selv. Så jeg valgte ikke at slappe af, men sætte julemusik på, og stå og skråle med og danse skørt, wuhuu.  Men det varede ikke længe før døren blev åben, med et spring var jeg i sofaen og lod som ingen ting. ”Sarah du danser vel ikke?” Stemmen tilhørte Emma, selvfølgelig hvem skulle det ellers være, julemanden? ”Neeeej slet ikke” Sagde jeg med Selvfølgelig.gør.jeg.ikke.det. stemme. Hun slå en stor latter op, og kom så ind med en pose i hånden. ”Du skal bare se det her tøj jeg har købt i …” ”Vero moda” forsatte jeg. Det var ikke svært at gætte, når det er hende ynglings butik vel?? Hun hev noget tøj op af posen, og lagde det på sofaen. Hun startede med tag en laksefarvet trøje med huller omme bag i. Den var pisse fed. Jeg fik mumlet et wow. ”Det er ikke det hele” Hun hev det næste frem. Et par bukser. Der var lidt blå blandet med lyser blå sammen. Lige nu tænker jeg bare hvorfor det ikke er mig. Hun fandt til sidst en neglelak der passede til tøjet. Jeg tror jeg sad med åben mund og lignede et spørgsmål samtidig. ”Jeg skal have det på i aften, HVIS DU ER I TVIVL” Hun lagde tryk på det sidste og små grinte. ”Hvornår er det vi skal være der?” Faktisk noget jeg havde undret mig over hele dagen. For altså hvis nu der kommer drenge (ikke dem der One Direction) så skal jeg da se godt ud. Og det tager altid lidt tid. Pige tid. Ej det er der ikke noget der hedder. Men det plejer da at tag tid?? Right? ”Koncerten starter klokken 7 og varer til klokken 8. Efter det skal vi blive stående også bliver vi ført hen til drengene til Meet and Greet” Hun lignede en smiley med mulen op af. ”Drengene?” Hun sukkede dybt. ”Ja, One Direction?”  Nååååhhh det kunne jeg jo ikke vide. Der er jo mange millioner drenge i Danmark? ”Det vidste jeg da godt” Hun rullede med øjnene og slog mig blidt på skulderen og grinte bag efter.  Hun tog sine ting og skred. Woaw det lød ondt, det var det altså ikke. Jeg kiggede på klokken og så at den var over halv 6?! Gad vide hvor lang tid jeg har været i mine egne tanker og danset som en idiot? Vist lang tid… ups.  Jeg rystede på hovedet og kom til dig selv.  Jeg spænede ned af gangen og ind på dit værelse.

**

Jeg har stået der i 15 minutter nu, og har endelig fundet tøjet og et par sorte støvler. Jeg orker ikke til at forklar, men gør det sq alligevel. Det er et par sorte bukser, woaw var? Så har jeg en hvid normal top, woaw igen? Så har jeg en hvid strik ting uden over, og som sagt et par sorte støvler. Det tog mig også lidt tid at sætte mit hår. Ikke på den måde at sætte, men at gøre sådan det sad ordentlig. Mine krøller drillede… man må ikke drille… snøft! Jeg fandt en brun læder agtig taske, som jeg kunne have ting i.

”Kom nu Sarah” ”Jajajajajajajaja!” jeg stressede rundt og fik mine støvler på, i mens jeg var i min egen verden. Virkelig. Der holdte en GUL taxa og ventede. Vi løb eller jeg løb ikke så meget for jeg kunne ikke i mine sko.

Vi ankom til en stor ting… ømmm… vi kan kalde det bygning. Det var allrede mørkt ude. Vi gik hen til en tyk mand, hvor man skulle aflevere billetterne. Emma rakte hånden frem med billetterne og vi kom ind. En dejlig varm luft mødte os. Det var godt vi ikke skulle være ude for, det er jo minus 15 grader og det er ikke løgn, jeg kiggede efter, hahahah.

Jeg gik stadig lidt mine egne tanker, don’t ask why? Jeg ved ikke hvorfor men jeg havde en sær fornemmelse i maven, og det var mega træls, for jeg ved jo ikke hvorfor. Vi var de eneste, klart nok vi kørte kort tid efter jeg begyndte at gøre mig klar nok 5 i 6.. Typisk Emma. Emma havde styr på alt det der pladser halløj. Jeg fulgte bare efter som en magnet. Vi fandt vores sidde pladser. Vi sad nok længest væk af alle folk. ”Weeee!” Hvinede Emma. Jeg nikkede bare og sad i min egen verden.

Nialls synsvinkel

”Rolig Nialler… De kommer, det er jeg sikker på” Lød det fra Harry. Jeg gik frem og tilbage. Jeg havde fortalt drengene alt, ned til mindste detalje. Så de vidste hvor nervøs jeg var. Sarah vidste ikke den vigtigste detalje om mig… at jeg var verdens kendt. Jeg var så bange for at se hvad hun sagde til det. ”Hvad gør jeg hvis hun bliver sur og skrider for evigt, jeg er jo forelsket og hvis hun går, så ved jeg ikke hvad jeg gør” Det fløj ud af munden på mig. Drengene vekslede blikke med hinanden. ”Jeg går ud og kigger” lød det fra Liam. Den dreng var bare så omsorgsfuld. ”Hun må jo ikke se dig?” han rystede kort på hovedet og forsat så: ”Nej nej, det gør hun heller ikke” Jeg blev helt slap og satte mig ned på den sofa der stod. Liam gik hen til døren og gik ud af den. Louis kom hen og kørte hånden op og ned af min ryg. ”Det skal nok gå, og husk vi er der altid for dig” Jeg kunne ikke lade være med at smile og give ham et stort kram. De drenge var bare de bedste venner man kunne ønske sig.

Liams synsvinkel

Niall var helt ud af det. Han fortrød så groft. Han var bange for at se, hvad hun vil sige til det. Han sagde at han var forelsket, og han ikke vidste hvad han ville gøre hvis hun dropper ham. Den gjorder ondt i hjertet. Jeg sagde til Niall at jeg ville se om de var kommet, så der var jeg på vej hen.

Jeg tog hele vejen uden om, med en bodyguard i hælene. Vi havde lidt travlt for koncerten startede snart. Jeg stilede mig i en revn så man kunne ud over alt, lidt svært at forklar. En pige med en laksefarvet trøje kom til syne… det var Emma. Lige ved siden af sad en anden pige, der så måtte være Sarah, eller det var det, man kunne kende hende krøller og blonde hår, hun havde fantastisk hår.

”2 minutter” Fuck jeg løb alt hvad jeg kunne, hvilket bodyguarden også gjorder. Jeg ankom også alle drengene stod i en gruppe, som vi plejede inden vi gik på. ”Niall..” Begyndte jeg helt forpustet. ”Hu…un er heer” Hans øjne blev fyldt med panik. Vi gik ind i et stort kram og sagde til Niall, at hvis hun ikke elskede ham så havde hun ikke kysset med?! ”Liam i midten, Harry og Niall på hver deres side og Zayn og Louis øverst, 1 minut!” Råbte sådan en jeg ikke ved der hedder, men lige nu tænkte jeg faktisk kun på Niall. Jeg gik op af nogle trapper og fandt det sted jeg skulle gå ind af. ”3,2, 1 GO!” Portene gik op og vi begyndte at synge ’What makes you beautiful’ Der var mange skrigende fans, som der plejede.

Sarahs synsvinkel

Der begyndte noget musik, men ærlig, jeg sad med en elestik i hånden og legede med den. Jeg hørte ikke efter, jeg sad i min egen verden. Det eneste jeg bemærkede var Emma der råbte og skreg, som alle andre. Jeg fandt min telefon frem, og sad og spillede temple run. Kunne ikke finde andet jeg havde lyst til, sååå det blev det.

Sangene skiftede mellem alle mulige, de snakkede, men igen jeg lukkede vist lidt af. Jeg kiggede først op fra mobilen da Emma puffede til mig. ”De er færdige nu, nu skal vi bare møde dem” Jeg nikkede bare og kiggede bare ned i min mobil igen og gamede videre. ”SARAH?!” Jeg kiggede forskrækket op på hende. ”Hvad?!” Hun fniste. ”Asociale menneske.” Jeg slog en latter op og kiggede rundt i håbet om ingen så det. Der var ingen mennesker?! Hvor var de alle sammen?! ”De er jo gået Sarah” ups mine tanker blev høje igen. Jeg nikkede uskyldigt.

Vi sad nok og ventede i 10 minutter mere, så jeg havde kun 9 % strøm på min telefon, så jeg lagde den i lommen. Det var faktisk meget heldigt, for lige da jeg lagde den i lommen, kom ham manden der skulle vise vej. Og selvfølgelig fulgte vi efter.

Vi gik ned af en lang gang, ikke bare lang men mega lang. ”Ømm undskyld, men hvor langt ned skal vi, for jeg orker ikke at gå langt.” Fløj det ud af munden på mig, flot Sarah. Jeg skal tag og styrer min tankegang. Han grinte kort… HAN GRINTE! Jeg har aldrig hørt om en bodyguard agtig ting grine? Men det skete så. Emma puffede til mig og gav mig et skrapt blik. Hun kunne også være skrap. ”Helt ned men du klare det.”  Jeg nikkede bare og kiggede lidt rundt på gangen. Det var flot.

 

Rigtig nok så var vi allrede foran en dør hvor der stod ’One Direction’ Emma hvinede igen??? Seriøst hvad er der galt med hende??? ”Der inde” Ham manden tingen pegede på døren og Emma åbnede den. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg ville hellere vente lidt. Jeg blev bare stående og ham manden tingen gik sin vej. Så jeg nu stod helt alene på gangen. ”Hvor er Sarah?” spurgte en stemme jeg havde hørt før. En hæs stemme. Jeg kunne mærke jeg blev helt bange. ”Hun er nok ude på gangen” Jeg kunne høre skridt og en person sige noget til en anden. Jeg stivende helt over det navn der blev nævnt. Niall.

Jeg gik et skridt hen til døren og åbnede den og gik ind. Jeg stod med åbne øjne og nok også mund. Der stod fucking 5 drenge, jeg havde set før. Var de fucking One Direction?!!!!! ”ER I FUCKING ONE DIRECTION?!” halv råbte jeg. Niall gik et skridt tættere på mig, men jeg gik et skridt tilbage. Nu tænker i nok ’hvorfor det’? Han havde fucking glemt at fortælle mig at han var verdens kendt??

 ”Sarah” Sagde Niall hurtig. Men jeg rystede på hovedet. Vreden var inde i mig. Sorgen var inde i mig. Alt var inde i mig nu. Jeg vendte rundt på hælene og begyndte at løbe ud. Jeg skulle bare ikke være der mere. Jeg løb alt hvad jeg kunne. Selv i de sko jeg havde på som jeg ikke kunne løbe i. Jeg var for enden af den lange gang og drejede rundt om hjørnet. Niall råbte mit navn langt bag mig. Men jeg stoppede ikke. Jeg var skuffet. Jeg var garanteret over alt på nettet, sladderblade og sådan noget?! Det var derfor hende damen på daten flippede da Niall kom. Emma vidste det jo godt? Hvorfor havde hun ikke sagt noget til mig?! Alt kørte rundt i mit hoved. Alt gav mening nu. ALT!

OMG.

Jeg løb ud af dør og forsatte, ned af en smal sti med træer ude i kanten. Til højre var der en lille grøft eller hvad det hedder, hvor jeg vidste der løb vand. Jeg løb her nogle gange. Det var mørkt og koldt. Jeg kunne høre Nialls svage råb og mit eget åndedrat. Lige pludselig kom alt som et flash back. Tårerne pressede sig på. Noget koldt glæd ned af mine kinder, jeg græd.

Jeg holdte ikke, jeg forsat. Jeg kunne ikke rigtig se hvor jeg løb, men jeg skulle bare ud med vreden og sorgen. Jeg kunne se en lygte, okay langt væk. Jeg besluttede mig for at løbe hen i mod den.

Niall var lige noget ud, for jeg kunne høre ham råbe på mig. Så jeg satte farten op. Et hulk kom ud af mine læber, og et bag efter. Jeg følte jeg skulle dø. Som om der var et stort hul i mit hjerte. Jeg havde næsten ikke mere energi. Jeg kunne ikke få pusten, men jeg forsat. Havde Emma virkelig ikke fortalt mig det? Havde Niall løjet? Hvorfor havde ingen sagt det?!

Jeg kom ud af mine tanker, da en råbte af mig, ikke Niall eller jo også ham men en anden. Det lød som om det kom fra lyset. Jeg rystede kort på hovedet og kom ordentlig til mig selv. Det gik først op for mig nu, at det var en cykellist og person der cyklede ikke stoppede op. Der var ikke plads til at begge. Jeg ville tag et lille skridt ud til siden så der måske var plads på den lille sti. Men det blev et stort skridt. Mine støvler gled i noget is, og jeg trillede ned af en bakke tror jeg.. Med et klask ramte min fod noget som jeg ikke kunne se. Der var helt mørkt. Jeg følte mig frem og først nu kunne jeg mærke noget vådt. JEG VAR NEDE I GRØFTEN?!  Min fod summede, men blev til smerten. Stor smerte. ”PAS DOG PÅ!” Råbte manden på cyklen.

Jeg begyndte at ryste. Vandet var jo ikke lige frem varmt vel? Jeg kunne høre hurtige skridt oppe på stien, en der løb. ”SARAH!?” Det var Niall. Jeg ville have svaret, men min stemme knark hver gang jeg åbnede munden. ”Sarah, forhelved?! Jeg ville fortælle dig det, men jeg var bange for du ville hade mig!” Jeg fik tåre i øjnene (Igen). Niall sukkede dybt og gik så. Jeg kunne ikke beskrive hvordan det føltes. Såret, vred, knust, skuffet. Alt på en gang.

Jeg kom til mig selv, efter at have sat lidt i mine egne tanker. Jeg rystede helt vildt og havde det forfærdeligt. Jeg prøvede at rejse mig fra den dybe grøft. Meget dybe. Men min fod. Den gjorder forfærdelig ondt, i kunne ikke drømme om det.

Jeg fik fat i et eller andet og fik mig rejst til sidst. Jeg ville gå et skridt men gled i vandet og landte igen nede i grøften, ikke bare det, men slog mit hoved ned i noget hårdt. Langsomt blev det sort. Smerten var slem over alt. Inden i og uden på. Jeg følte ingen ting alt var forbi. Jeg ville ikke nå at blive 19 i morgen, for så er jeg død…

Louis synsvinkel

”Liam stop det, det er min skyld, jeg skulle have sagt det til hende” Emma sad og bebrejdede sig selv. Niall var gået efter hende. De havde været væk i noget tid. Der var et nedtrykt stemning. Døren blev åbnet og en forvirret Niall kom ind. Drengene og jeg vekslede blikke, sådan noget vi kunne. Drengene var alle bekymret for Sarah. De elskede hende allrede efter 2 dage eller sådan noget. ”Hun…” Startede Niall panisk. ”Er væk” forsat han. Jeg slog øjnene op og kiggede forvirret. Han forstod det og rystede på hovedet ”Jeg kan ikke finde hende, jeg fulgte hende så langt jeg kunne. Men til sidst kunne jeg ikke se hende mere.” Jeg kiggede på Emma, hun havde tåre i øjne. Hun tog straks hende hænder op til ansigt. Et hulk forlod hendes læber. Liam og Zayn var hurtig over ved hende.

Harry fandt sin telefon og satte den op til øret. Han ringede nok til hende. Han tog den langsomt ned og kiggede med store øjne. ”Hun tager den ikke” Jeg gik hen til Niall og stod foran ham. Vi finder hende. ”Hun er skide sur på mig nu. Hun har fucking fødselsdag i morgen?!” Jeg drejede hovedet og så på Emma. ”Vi finder hende rolig folkens.” Sagde jeg. Liam, Zayn og Harry nikkede sig enig.  

*******************************************

Så kom koncerten..

beklager hvis den ikke er så god.

beklager stavefejl

håber i vil følge med. 

Og igen virkelig beklager hvis den ikke er god.

men altså :) glæder i jer til drengens nye album?<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...