Long Time Ago

Sarah Paulsen tog engang til London, for at tag en musik uddannelse. Hun lærte Fyren Niall at kende. Han havde et stort talent, endda til flere ting. Sarah sagde altid at han skulle stille op til x-factor, men det ville han ikke.
En dag finder hun ud af at han er stillet op, på den måde mistede de forbindelsen. Årene gik, Men en dag møder hun ham og et nyt bånd skaber sig, og måske også mere end venskab.

15Likes
25Kommentarer
2928Visninger
AA

12. Jeppe- part 2

*SKRIGER AF LUNGERNES FULDE KRÆFT* *TAGER SIG TIL HÅRET OG HOVEDET* *trækker benene op til sig sel*

”Jeppe..?” hviskede jeg. Hvorfor kom alle de mareridt først nu her? Hvorfor ikke da det skete. Dagen efter? Hvorfor? Jeg har så mange spørgsmål.

Jeg sad op, jeg tog mine hænder ned fra hovedet, og ned til mine øjne. Jeg græd. Har i nogle sinde prøvet at miste nogle i holdte af? Det er forfærdeligt… Det er som om. Man for taget sit hjerte ud. De skyder hjertet. Slår. Sparker. Skære i den. Tager sten i og syer sammen igen. Uden bedøvelse. Det gør ondt.

”Sarah du bliver nød til at fortælle dem det. Ellers vil det aldrig blive ændret. Jeg er stadig hos dig. I dit hjerte. Husk det min kære søster. Du betød alt for mig. Og hvis det var dig der døde, havde jeg også været ked af det.”

Jeg kiggede forvirret rundt. Jeppe havde ret. Jeg rejste mig. Jeg skulle fortælle dem hvad der skete. Så de forstår hvad der sker. De…. Skulle bare vide det. Men altså jeg fik endelig rejst mig op.

Hvis i er i tvivl. Er det blevet bedre med min fod, så må godt en gang i mellem gå uden krykker. For jeg har stadig skinne på. Jeg gik først hen til spejlet. Min mascara var ud over alt. Jeg vendte rundt og gik ind i stuen. Jeg var lige glad. Så kunne de bare se hvor hårdt det er for mig. Jeg var nu noget til lidt inde i stuen. Ikke helt inde, men heller ikke ud.. du forstår. Alle blikke lå på mig. Med halv åben mund. Og overraskkende blikke.

”Sarah er du..” mere noget person ikke at sige før jeg afbrød (Som jeg selv syntes er træls) personen. ”Jeg har noget jeg vil fortælle. Jeg skal ud med det… Jeg kan ikke mere. Jeg for mareridt her tiden om det, så lyt!.” Startede jeg. Lidt strengt, men jeg er presset, okay??

Emma så nok mest undret ud. Jeg kiggede på hende. Jeg ville starte der. Der var ingen vej tilbage nu.

”Emma.. kan du huske da jeg tog til Danmark? For 2.. nok mere end 2 år siden?” 

Emma nikkede. ”Svagt” sagde hun. En tåre kæmpede sig vej. Men jeg var stærk nok til at stoppe den. ”Jeeeg… besøgte min familie. Jeg havde ikke set dem 1 års tid, hvilket var hårdt.” Jeg sank en klump der blev ved med at komme og forsat så. ”Vi fejrede blandt andet min storebror Jeppe. Han havde fået køre kort. Min storebror var alt.” Okay jeg græd. Altså bare med tåre. Ikke hulk og snøft. Altså ikke i nu da.

Jeg forsatte.

”Okaaay… Han havde lige fået køre kort, som sagt. Og skulle ud og køre. Jeg fik lov til at komme med. Det var vinter og sneen dalede ned. Vi snakkede hele vejen. Og vi var begge glade.” Jeg græd… snøftede. Jeg stod stadig op. Det skulle ud. Jeppe sagde det var bedst. Og jeg gjorder altid hvad han sagde.

”Han kiggede på mig med sine brune øjne og sendte mig et varmt smil. Men hvad han glemte i de 5 sekunder, var at kigge frem. Han mistede kontrollen og kørte ned i en grøft. Højre side blev helt mast.” jeg græd mere og mere jo længere ind jeg kom i historien

”Og det var der han sad. Jeg var med. Han blev mast… jeg så det. Det hele. Jeg overlevede…. HVORFOR VAR DET HAM?! OG IKKE MIG?!!” Jeg var kommet op i tonen. Jeg faldt lidt til ro igen og kiggede ned. Og forsat. ”Stemmeningen var trygt der hjemme. Og vi alle blev enige om, at jeg skulle tag tilbage og glemme det hele. Og det var lidt ligesom det jeg gjorder. Jeg ved ikke hvorfor det først er nu det hele kommer.” Røg det ud af munden på mig. ”Folk skrev det. Som hate. Jeg ved ikke hvordan de ved det? Men der brød jeg sammen. JEG så ham dø. Ingen andre. MIG.” Det sidste lød hårdt men det var det bestemt ikke.

Jeg græd. Jeg havde fået det ud. Nu vidste de det. Som nogle af de eneste i hele verden. ”Andet du vil fortælle mig søde?” Kom det fra Emma. Jeg nikkede. De skulle vide det med Oliver.

”Min ekskæreste Oliver.” startede jeg. Emma vidste godt at vi var sammen.. men at han slog mig hver dag vidste hun ikke. ”Han mishandlede mig.” sådan ude. Godt så. ”HVAD?!” kom det fra dem alle. ”Hvordan?” Kom det lidt mere roligt fra Liam. ”Han slog mig. HVER dag. Sparkede mig. Han låste mig en dag inde på et toilet så jeg ikke fik noget mad og drikke en hel dag.” Jeg græd ikke mere. Men var bare…. Nedtrykt. ”Hvorfor har du ikke fortalt mig alt det der, Sarah?” kom det fra Emma. ”Fordi, jeg ikke syntes det skulle hænge på dig.”

Jeg savner også dig Sarah. Min dejlige lillesøster.Jeg begyndte at græde. Mine knæ blev bløde. Ikke sådan kærligheds bløde. Men jeg-kan-ikke-mærke-dem bløde. Jeg faldt ned til jorden og lå græd. Alle kom hen til mig. ”Jeppe. Snakker.. til…mig…” Fik jeg fremstammet mellem alle mine hulk. Niall hev mig op og sidde. Jeg lagde mit hoved til hans skulder og græd. Tuder. Kald det hvad du vil. ”Shhh.. det skal nok gå.” Tyssede han. Jeg nikkede svagt. De andre var gået, for at lade Niall trøste mig. Mig og Niall sad nede på gulvet. Han trøstede mig og jeg græd.

**

”Niall..?” Sagde jeg da jeg endelig var faldt til ro. ”Mhhh?” sagde han mod mig hår. Vi lå inde i min seng. Frækt. Mijuvvv!

”Jeg kan ikke..” han stoppede med at nusse mig hår. ”Kan ikke hvad, søde?” spurgte han… lidt dumt. ”Hate.” svarede jeg. ”Sarah… Det er der jeg altid vil trøste dig og gøre alt for dig. Jeg elsker dig. Jeg kan altså ikke leve uden dig. Og desuden ved de ikke noget om dig.” ”Men..”

Mere noget jeg ikke at sige før hans læber ramte mine. Hans læber var bløde. Og han kyssede godt. Det var vores 3 kys. ”Vil du ikke være min?” jeg sad med åben mund. Spurgte han lige om… jeg ville…. Være hans?? Woaw.

Jeg krammede mens jeg sagde: ”Du er så dejlig. Selvfølgelig vil jeg det.” Jeg kyssede ham blidt på munden. Men blev udviklet lidt til en halv snav. Men den var lang. Indtil den blev afbrudt af Harry og Louis. ”Vi forstyrre vidst lidt.” Jeg grinte. De lukkede døren og kort tid efter kunne man høre dem råbe: ”De er sammen!! De kysser!” kom det fra Harry. ”NEJ Harry… De SNAVER!!” Der lød masser af grin. Også fra mig.

**

Resten af aften var mig og Niall sammen. Vi så film og snakkede. Kyssede, ikke meget måske kun 3 gange. Kællede, igen ikke meget. Krammede. Jeg spurgte Niall om han så aldrig var hjemme. Han svarede at han ville gøre alt for at være hjemme ved mig.

Men der gik desværre ikke lang tid før jeg faldt i søvn. Med mit hoved på Nialls mave. Ja.. mave. Den er for resten mega god!!!!!!!!!!!!!!! Grunden til jeg faldt i søvn var fordi han altså nussede mig i håret.. så sover man på 0,5…

Men godnat! Og glædelig 9 december. 

 

************************************************************************************************************

Så kom kapitel 9 part 2 :)

har lige gjort rent og været i rema og slappet af... men nu er den her <3

 

hvis i er i tvivl så er det Jeppe der snakker til hende.... i hende tanker. Håber i kunne lide det. den forsætter. men kan ikke skrive her i weekenden tror jeg ikke da jeg har fødselsdag :D 

Håber i vil følge med... betyder alt for mig <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...