Besat | 13 +

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2013
  • Opdateret: 23 okt. 2013
  • Status: Igang
2006 - Et år, som alle aldrig glemmer. Dette var året hvor den smukke og uforklarlige Taliba begik selvmord uden nogen form for grund. Men bevidstheden er ikke altid styret af dig selv. Måske ligger der noget og lurer, og springer frem når du mindst venter det. Dette er Taliba's lille 'tilfældighed'. Samme dag som Taliba begik selvmord blev et billede lagt ud på Facebook på hendes profil. Teksten på dette billede var 'The Possessed Demon' og det fik 1000 likes. Teksten var skråt hen over et billede af Taliba. Et billede, der aldrig bliver glemt.

3Likes
1Kommentarer
325Visninger
AA

2. Taken.

Det hele startede en almindelig Tirsdag morgen. Taliba gik arm i arm med sine to venner, Tobias og Katrine. De grinede, som helt almindelige venner. Men pludselig var der et skær i Tobias' øjne, og så var det væk.

 

"Nej, Katrine. Lad være med at røre ved mig," Beklagede jeg mig, og veg tilbage da hun ville stryge mig over armen. "Jeg skal ikke trøstes," Sagde jeg og snøftede. Tårerne trillede ned af mine øjne og ødelagde min mascara og det fine lag af eyeliner. Jeg kunne ikke engang tørre mig om øjnene, for så ville jeg ødelægge min makeup. Det eneste jeg kunne gøre, var at sidde og vente på at de uforklarlige tårer ville holde op.

"Shh, Libi. Hvorfor græder du?" Det var min storebror. Hvad fanden lavede han her? Jeg kiggede ud igennem mine slørede øjne og stirrede indtrængende på Katrine. Det var hende. Det slog mig. Hun hentede Oliver så han kunne trøste mig. Årh, hvor jeg dog hader hende. Mit hjerte begyndte at slå hurtigere og vreden steg op i mig. Helt uforklarligt. Helt uventet. Jeg tog fat i hendes krave og min hjerne slog klik. Jeg kunne mærke hendes puls forsvinde under min finger der pressede til hendes krop blev tung og jeg mærkede trykket fra brystet lette.

Hvad havde jeg lige gjort? Havde jeg for helvede lige dræbt min bedste veninde? Det kan da ikke passe? Jeg åndede ud i stød og stirrede på Katrine's bryst, der ikke hævede og sænkede sig den mindste smule. Jo, hun var død. Men var det mig, der gjorde det? Det kan jo næsten ikke passe.

 

_______________________________

Ok, så det var det første kapitel.

Har en god idé til et næste.

Det her var lidt kort, og ikke så godt, hvis jeg selv skal sige det.

Men det næste bliver godt, det lover jeg! :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...