Hvem dræbte Zayn Malik? ~ 1D.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2013
  • Opdateret: 26 okt. 2013
  • Status: Igang
Hvem dræbte Zayn Malik?

2Likes
0Kommentarer
443Visninger

3. 2.

2.
- Niall Horans synspunkt.

''Zayn Malik.'' Afsluttede jeg sætningen for betjenten. Det kunne alligevel ikke være andre, siden Zayn var den eneste af os, der var involveret med politiet. Selv hans navn fik det til at løbe koldt ned over ryggen på mig. Der var ingen ord for hvor mange følelser den knægt havde tændt i mig. Had, vrede, kærlighed, glæde. ''Hvad har den spasser nu rodet sig ud i?'' Spurgte jeg, og så ned i bordpladen. Jeg havde faktisk ikke set Zayn i noget tid, sidste gang var for nogle måneder siden, da jeg havde brug for noget mere 'sne'.  

Jeg lukkede mine øjne et kort øjeblik, for at få styr på de følelser der raserede min krop.

Jeg havde ikke taget dét siden går-dagen, og efterhånden som minutterne passerede, blev jeg mere og mere trængende. Jeg vidste jo godt at det ikke var godt for mig (eller for nogen, for den sags skyld), men jeg havde behov for det. Det fik mig til at glemme alt om lortet omkring mig for et stykke tid.
Tanken slog mig dog af og til, at det var dét, der rent faktisk skabte alt lortet omkring mig.

Betjenten, en overvægtig mand med gråt krøllet hår, og et faderligt udtryk spredt ud over hans ansigt, hævede sit gråprægede øjenbryn. ''Niall.'' Sukkede han, og lænede sig derefter tilbage i sin stol. ''Zayn Malik blev fundet død i et hotelværelse, natten til søndag. Han var skudt i hovedet, tindingen, hvilket er dødsårsagen. Vi har indkaldt dig til en afhøring, da vi mener, at du var tæt med Hr Malik.'' Han kiggede på mig, for at holde øje med om jeg fulgte med i det han sagde. Jeg nikkede, for at bekræfte hans tanker. 
Du var ikke tæt med ham, forstå det dog.

Dybt inde i mit hjerte, kunne jeg føle noget. Det var en form for vrede og glæde, blandet sammen.
Han hadede dig, og du burde også hade ham.

Den mand havde ødelagt min ungdom. Han havde taget alt fra mig. Min familie, mine penge, mine venner. Men værst af alt; Han havde taget mig fra mig.

Som om, du er udmærket klar over, at han lærte dig hvad det ville sige at 'leve'.

Jeg slog min ene håndflade mod mit hoved, i et forsøg på at få stemmerne til at stoppe. Betjenten, hvis efternavn var Andersson (det stod på hans navneskilt der prydede hans skjorte), så på mig med sine grå øjne. ''Har du brug for et glas vand, du virker lidt intens?'' Spurgte han. Jeg rystede på hovedet.

Midt i alle mine tanker følte jeg noget vådt glide ned over kinderne på mig. Tårer. Det måtte være fordi jeg var frustreret. Jeg græd normalt ikke over de ting Zayn gjorde, eller de ting der var sket med ham. Ikke engang den gang han havde taget en overdosis, og alle troede at han ville dø. Men han overlevede.

For det var sådan Zayn var.

En overlever.

''Jeg vil stille dig nogle spørgsmål, og for din egen skyld vil jeg råde dig til, at du svarer med ærlige ord.'' 

Jeg nikkede. Ærlighed, det var en ting jeg ikke forstod definitionen af længere. Selv før jeg trådte ind i narko miljøet løj folk for mig. Faktisk ville jeg mene, at i mit liv som den Niall, der var søn af rige, egoistiske, kolde forældre, var der flere løgne, end i mit liv som Niall, en stofmisbruger.

''Hvordan lærte dig og Zayn hinanden at kende?''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...