Hvem dræbte Zayn Malik? ~ 1D.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2013
  • Opdateret: 26 okt. 2013
  • Status: Igang
Hvem dræbte Zayn Malik?

2Likes
0Kommentarer
451Visninger

2. 1.

 

1.

- Betjent Andersson's synspunkt.

Endnu en dag, endnu en sag.
Jeg sad i øjeblikket i en stol med en kaffekop i min ene hånd, og nogle papirer med informationer om den nye sag i den anden. Jeg bladrede lidt rundt på siderne, og stoppede ved et billede af ofret.
En ung fyr, omkring de tyve var blevet fundet skudt i hovedet (tindingen for at være helt præcis,) på et hotelværelse. Kuglen havde efterladt et blodigt sår i det ellers så kønne ansigt.
Det lignede et mord, men det kunne også være selvmord.

Stakkels dreng.

Jeg lagde papirene ned, efter at have fået den information jeg skulle. Drengen hed Zayn Malik. Jeg mindedes at have hørt mine kollegaer føre en samtale om ham før, og det var langt fra positivt. Da jeg mødte ind i går-morges havde jeg endda hørt dem sige; ''et afskum mindre''. Han var involveret med narkotika og kokain, hvilket var grunden til mine kollegaers kendskab til knægten. Selvom alle kendte til fyrens forhold til kokain og narkotika, havde han aldrig siddet inde. Der havde aldrig været nok beviser.

Nu var fyren død. Jeg kunne ikke lade være med at forestille mig mine kollegaers glæde over det, fyren havde jo løbet om hjørner med dem de sidste par år.

Jeg sukkede over mine tanker, og løftede derefter min kaffekop. Jeg tog en slurk af den varme drik. Det er sjovt, jeg plejede altid at hade kaffe som barn - nu kunne jeg ikke leve en dag uden. Det var som en energikilde for mig.

Jeg kunne svagt høre Charles (min makker i sagen) ude på gangen. ''Ja Hr Horan, døren til afhørings-lokalet er lige der.'' Sagde han, og jeg forestillede mig, at han pegede på den stabile egedør, jeg sad bag.

Jeg drejede mig mod døren, da den gik op. Stolen jeg sad i knirkede lidt (meget), og jeg lavede en mental note til mig selv - jeg må til at tabe mig.

Ind kom en fyr, ikke ældre end ofret selv. Hans blå øjne var trætte, og to mørke poser hang lige under dem. Han lignede en der enten havde sovet for meget, eller alt for lidt.

Jeg lagde mærke til de typiske tegn på at han var afhængig. Han skulle hele tiden bevæge sine fingre, og han så rundt i rummet, som om han havde noget han skulle nå.

Han kunne naturligvis også bare være nervøs.

Men så lagde jeg mærke til stik mærkerne på hans bare arme.

Jeg fjernede så mit blik fra dem, det var trods alt ikke hans narkotika problem vi skulle snakke om.

''Horan.'' Sagde jeg og nikkede mod stolen. ''Luk døren og sæt dig.'' Han gjorde som jeg sagde, skubbede døren i, hvorefter han gik om på den anden side af bordet. Han satte sig ned på stolen og lænede sig ind over bordet. Han placerede sine albuer på bordpladen, og lod begge hænder finde hvile på hver deres side af hans ansigt.

Det var ikke mere end tre minutter siden, at han var kommet ind af den dør - og jeg havde allerede dannet mig en idé om, hvordan han var som person. Efter så mange år i politiet, var jeg efterhånden blevet en menneskekender.

Han var forvirret.

Jeg greb min notesblok, som havde lagt i baglommen af mine bukser, samt en kuglepen og placerede det foran mig. 

Han mindede mig lidt om en levende død (zombie, om du vil). Det var som om han bare var en krop uden sjæl. Blikket i hans blå øjne var fjernt, som om han mentalt befandt sig et andet sted, end han fysisk gjorde.

Han var ødelagt.

Jeg skrev datoen ned på notesblokken, og derefter Nialls fulde navn.

Han var ikke morderen.

''Niall Horan.'' Startede jeg ud. ''Du er blevet indkaldt i dag på grund af..''

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...