Husets Forbandelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2013
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Færdig
De to søskende Lea og Tom beslutter sig for at gå en tur i skoven en mørk aften.
Pludselig farer de vild, og finder et kæmpestort og gammelt hus midt ude i skoven. De beslutter sig for at overnatte derinde. Men det finder de ud af, at de aldrig skulle have gjort, for i det hus begynder deres livs værste mareridt. For der findes da hverken hekse, vampyrer, spøgelser, monstre eller levende mumier? Eller gør der...?

4Likes
10Kommentarer
840Visninger
AA

4. KAPITEL 4

 Vi fulgte heksen på de lange støvede gange, der virkede endeløse.
Jeg var lige ved at miste håbet om, at vi nogensinde ville standse, men med et stoppede heksen brat op foran en ny dør.Døren gik knirkende op, da heksen åbnede den. Jeg havde forventet et værelse, der var gammelt, støvet og klamt, men det syn der mødte mig, gjorde at jeg fik jordens største chock. Ikke i negativ forstand, men et positivt. Værelset så meget luksuriøst ud, med en flot diamantlysekrone, der hang i loftet. Der var en køjeseng, og ved væggen var et stort klædeskab. Gulvet var skinnende rent, som var det nyvasket.
”Nå, hvad siger I så?” spurgte heksen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. ”Det er perfekt,” sagde Tom, som om vi havde tjekket ind på et hotel. ”Det tager vi”
Heksen smilede.
”Godt” sagde hun bare, og vendte sig for at gå.
Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Hvordan kunne dette være muligt?
”Kom” sagde Tom ivrigt. Han slog et par vejrmøller langs gulvet.
”Hvordan kan du være så glad? Vi kommer aldrig ud herfra” sagde jeg klynkende.
”Hold da op! Selvfølgelig gør vi det” sagde Tom.
Men jeg kunne mærke på ham, at han ikke var så sikker som han lød.
Som om, at han også var bange for at skulle tilbringe resten af sit liv med en vanvittig heks, en masse vampyrer og alt muligt andet skidt i et klamt og modbydeligt spøgelseshus. Jeg var så træt, at jeg ikke kunne holde øjnene åbne. Jeg lod søvnen overmande mig, og lagde mig ned på den nederste køje i vores køjeseng. Jeg faldt i søvn lige, da jeg lagde mit hoved på puden.
 
Da jeg slog øjnene op næste morgen, troede jeg, at jeg var blevet skør.
Jeg havde drømt, at Tom og jeg skulle spærres inde i et spøgelseshus for altid, og at vi befandt os i dette værelse. Jeg kunne høre på Toms vejrtrækning, at han stadig sov meget tungt.
Når han sov meget tungt, var han næsten umulig at vække.
Jeg rejste mig, og ruskede blidt i Tom for at vække ham.
”Jeg drømte noget meget mærkeligt i nat” sagde jeg, da Tom endelig havde sat sig op i sengen.
”Nå, hvad drømte du da?” spurgte han.
”Jeg drømte, at vi gik en tur i skoven en mørk aften. Pludselig fik vi øje på et meget uhyggeligt hus. Det var meget mørkt, og vi kunne ikke finde vejen tilbage, så vi besluttede os for at overnatte der. Men det skulle vi aldrig have gjort, for i det hus boede der en sindssyg ond heks, der ville spærre os inde her for evigt sammen med en masse andre væmmelige skabninger” sagde jeg, uden pause.
Jeg stoppede min talestrøm for at trække vejret.
Toms øjne blev store.
”Ej, hvor mystisk! Jeg har drømt nøjagtig det samme!” sagde han overrasket. Han så sig omkring.
”Lea? Det her værelse, vi befinder os i, minder mig godt nok om det, heksen viste os i drømmen” sagde Tom med skælvende stemme.
Jeg så mig omkring.
”Du har ret. Det gør det faktisk… men så er det ikke… bare en” sagde jeg stille, og så på Tom med et spørgende blik.
Jeg havde håbet, at han bare havde grinet og sagt at jeg var vanvittig, men det gjorde han ikke.
”En drøm?” afsluttedeTom. Han så alvorlig ud. Jeg kunne ikke lide det. 
”Vi bliver altså nødt til at komme ud herfra på en eller anden måde” sagde Tom. Vi gav os til at tænke. Vi kunne ikke bare gå tilbage til hoveddøren, da vi ikke kunne huske vejen. Og vi ville helt sikkert ikke kunne komme ud igen. Så den tanke var umulig.
”Vi kunne jo spørge Dylan, om han ville hjælpe os. Han kender garanteret det her sted som sin egen bukselomme” foreslog Tom efter et par minutters tavshed.
”Jo, det var ikke så dum en idé” sagde jeg. ”Men hvor er han?”
Dette nåede Tom ikke at svarede på, for pludselig blev der taget i dørhåndtaget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...