My hopeless brother.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Færdig
Mit navn er April, min bror Justin har siddet i fængsel og han er lige kommet ud. Han har ingen penge, intet hjem, ja han er stort set fuckt! Men han er 25 år nu og han burde kunne finde en måde at tage vare på sig selv, selvom jeg godt ved at han stadig er som et barn inde i sit hovede. Mange forskellige spørgsmål popper op i mit hovede når jeg tænker på min brors løsladelse. 1) Er han forandret? 2) Hvad vil han gøre når han kommer på fri fod? 3) Skal jeg være bange for ham? 4) Hvad har gjort at han har siddet inde så længe?

39Likes
78Kommentarer
3834Visninger
AA

9. Kapitel 9- "Sandheden"

 

"Hør, April, jeg har rigtig svært ved at tale om det her, så du må ikke presse mig. Jeg skal fortælle det hele, i mit eget tempo" Han stemme lyder skrøbelig og den kan knække over når som helst.

"Justin, jeg vil bare gerne vide hvad der skete, bare tag det stille og roligt" Jeg ligger min hånd op ved siden af ham, som et tegn til at jeg var klar til at lytte.

"Jeg har været venner med de forkerte i lang tid før jeg endte i spjællet" starter han nervøst ud."En aften, hvor vi havde sniffet et par baner og drukket en del, snakkede vi om at bryde ind hos Jasper, du ved ham nørden fra folke skolen" Jeg nikker hurtigt, for at vise at jeg følger med. "Ja, vi var hurtige enige om at det var det vi skulle, men vi skulle jo have noget til at forsvare os med, hvis nu knægten begyndte at skabe sig. En af mine gamle kamerater Jimmy stak mig en lille pistol, og jeg stoppede den ned i buske kanten og hev min trøje ud over, så den var godt skjult" Justin øjne blev mere og mere våde og han begynder at ryste svagt på hænderne.                "vi kom hen til jaspers hus, de andre drenge fik kolde fødder og ville ikke alligevel, men jeg skulle selvfølgelig spille sej, så jeg tog et ko ben og så begyndte jeg ellers at brække vinduet i stykker. Selvfølge vækkede det hele familien i huset og lyset blev tændt. Vi panikkede alle sammen og løb alt hvad vi kunne. Mig og Jimmy gemte os sammen inde i en busk, et godt stykke væk.

Jimmy var godt pist, og han begyndte at råbe og skrige af mig, at jeg var skinrende sindsyg og hvad fanden det skulle til for. Vreden i mig steg og jeg fik en uvirkelig lyst til at lukke munden på ham." 

Justin stopper pludseligt brat op og kigger tomt ud i luften.

"Det okay" Jeg rejsr mig og fanger hans blik. Hans blik er knust og han prøver at snakke videre, men der kommer ingen lyd ud. Jeg lader min kolde tynde arme omfavne ham.

"Justin, tag en dyb indånding og prøv så igen" hvisker jeg ind i mod hans hår. Justin trækker vejret dybt ned i lungerne og puster derefter alt luften ud igen.

"Jeg hev uden tøven pistolen op fra min bukser og i vreden samt panikken, trykkede jeg hurtigt på den lette aftrykker. Og pludselig råbte Jimmy ikke af mig mere. Det gik først op for mig hvad jeg havde gjort, da jeg sad i politibilen med hænderne spændt fast omme på ryggen" Justin snøfter højt og tørrer den tåre væk som løber ned af hans kind. Havde Justin skudt en anden person i galskab. HVAD?! Det kan da ikke passe, sådan er han jo slet ikke. Men hvis det ikke passede hvorfor skulle han så være så ked af det. En frygt stiger underligt og jeg bliver forskrækket over det. Jeg ved godt at jeg selv bad om at få det at vide, men jeg vidste ikke han havde skudt en anden person! Og så endda hans ven. I al refleks tager jeg min taske og rejser mig op.

"April, hvad skal du?" Han kigger op på mig, så jeg kan skimte de saltede tåre skinne på hans kind på grund af lyset.

"Undskyld Justin, jeg har lige brug for lidt tid til at tænke over det her" Mere siger jeg ikke før jeg er ude af døren.

"APRIL! VENT APRIL, DU MÅ IKKE GÅ!!!!" jeg kan høre han råber på vej ned af trapperne, og en smerte af sorg borer igennem mit hjerte. Men jeg kunne ikke blive, jeg bliver nød til at tænke grundigt over det her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...