My hopeless brother.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Færdig
Mit navn er April, min bror Justin har siddet i fængsel og han er lige kommet ud. Han har ingen penge, intet hjem, ja han er stort set fuckt! Men han er 25 år nu og han burde kunne finde en måde at tage vare på sig selv, selvom jeg godt ved at han stadig er som et barn inde i sit hovede. Mange forskellige spørgsmål popper op i mit hovede når jeg tænker på min brors løsladelse. 1) Er han forandret? 2) Hvad vil han gøre når han kommer på fri fod? 3) Skal jeg være bange for ham? 4) Hvad har gjort at han har siddet inde så længe?

39Likes
78Kommentarer
3819Visninger
AA

8. kapitel 8- "Stædig"

 

Stædig. 

 

Tiden i min brors arme virker kun som sekunder, men i virkeligheden har vi ligget her i flere timer. Vi snakker ikke, nej vi ligger bare med lukkede øjne og jeg nyder at min bror var ude af fængslet. Da den tanke strejfer mit hovede kommer jeg til at tænke på hvorfor han egenlig endte inde. Jeg ligger og tøver med ordene liggende lige på spidsen af min tunge og pludselig bliver de trukket ud af min nysgerrighed.

"Justin hvorfor røg du egentlig i spjældet? "  Hvisker jeg uden overhovedet at tænke over hvad det er jeg siger. I et lille håb om at han ikke hørte det, bider jeg mig nervøst i læben. Jeg kan mærke Justin synker tungt og et stort suk bliver undsluppet ud i min nakke.

"Er det ikke lige meget?" svarer han med en hård stemme, som om han helst vil snakke om noget andet. Men hvis jeg ikke fik svar vil min nysgerrighed altså æde mig råt.

"Hvorfor må jeg ikke vide det?" Jeg rejser mig op så jeg nu sidder så jeg kan kigge ham i øjnene, men det er ikke så let, for han fører straks sine hænder op foran hovedet som om han virkelig ikke orker denne samtale.

"Det betyder ikke noget, det er fortid" Han lukker provokerende sine øjne og lader som om han prøver at sove. Jeg rejser mig op og begynder straks at pakke mine ting ned i den lille hånd taske jeg altid har med mig.

"Hvad skal du?" Han åbner øjnene og kigger forvirret over på mig.

Jeg kender ikke din fortid og jeg tør ikke omgås dig så længe jeg ikke aner det fjerneste om hvad du har siddet inde for!" Min stemme er stram og jeg lyder meget bestemt. Jeg smider min taske over skulderen og går så ud af døren uden at kigge tilbage. jeg begynder at gå ned af gangen da en svekket råben gav lyd bag mig.

"April stop nu!"Jeg vender mig hurtigt og ser Justin komme haltende i mod mig. Det hvide hospitals tøj han har på, vil normalt have gjort ham pinlig berørt, men nu virker han fuldstændig ligeglad med hvordan han ser ud. Han skære små grimasser på grund af smerten. Hvad har han gang i, han burde ligge i sengen og tage den med ro.

"Justin gå nu tilbage til din seng" En sygeplejerske kommer hen til ham og opfordrer ham til at gå tilbage, men justin er stædig.

"Nej jeg skal snakke med min søster!" Hans stemme er høj og irriteret. Uden at tænke skubber han roligt sygeplejersken væk og med små skridt vakler han videre hen af det bonede hospitalsgulv.

"April jeg skal nok fortælle dig alt! Du må bare ikke forlade mig." Han står midt ude på gangen og selvom jeg står nogle meter fra ham, lykkedes det ham at fange min øjne. "Jeg ved at du overhovedet ingen tillid til mig har, og det har du også mange grunde til ikke at have" Han undslipper et lille snøft, han virker stresset, ordene kommer ihvertfald hurtigt ud og han gisper efter vejret et par gange.

"Men du må ikke forlade mig"Han slutter sætningen og kigger på mig alvorligt i øjnene trods den afstand der er i mellem os. Jeg løber hen til ham og hiver ham ind i et tæt kram. Jeg mærker min krop er forvirret. Skal jeg være sur, græde eller smile. Jeg aner det ikke! Han giver pludseligt en høj rømmelse fra sig, eftersom han altså stadig er skadet.

"Kom, du skal ind og ligge ned" Min bekymrelse hiver mig ud af krammet og jeg får Justins ene arm svinget rundt om mine skulder og den anden arm rundt om en sygeplejerskes.

Vi fik ham lagt ned og jeg sidder mig i stolen ved siden af sengen. Jeg kigger op på ham med et koncentreret blik.

"Justin fortæl mig o hvad der skete?" Jeg ligger min hånd op på hans, Hans mund bevæger sig, men der kom ingen ord ud.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...