My hopeless brother.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Færdig
Mit navn er April, min bror Justin har siddet i fængsel og han er lige kommet ud. Han har ingen penge, intet hjem, ja han er stort set fuckt! Men han er 25 år nu og han burde kunne finde en måde at tage vare på sig selv, selvom jeg godt ved at han stadig er som et barn inde i sit hovede. Mange forskellige spørgsmål popper op i mit hovede når jeg tænker på min brors løsladelse. 1) Er han forandret? 2) Hvad vil han gøre når han kommer på fri fod? 3) Skal jeg være bange for ham? 4) Hvad har gjort at han har siddet inde så længe?

39Likes
78Kommentarer
3973Visninger
AA

5. Kapitel 5- "Tæsk"

 

Aprils synsvinkel.

 

Der er gået to måneder siden jeg snakkede med Justin sidst, mine tanker har tit drejet over på hvad han går og laver og hvordan han har det. Hvad var der lige galt med ham, altså jeg gjorde jo ikke noget forkert. Havde jeg sagt noget som gjorde at han bare skred på den måde? Nej nu må jeg tænke på noget andet, jeg har en flot lejlighed og der er kun et år til at jeg får et rigtig godt job, ja jeg burde ikke bekymre mig om noget, men alligevel så falder mine tanker altså ikke på andet end på Justin. Jeg har op til flere gange ville køre en tur i området bare for at se om Justin var der, men min fornuft siger mig at jeg burde blive væk. Men jeg kan ikke holde den længere, jeg bliver nød til at finde ud af hvordan han har det. Jeg griber fat i mine nøgler og løber ud til min bil.

Jeg køre langsomt rundt i kvarteret og kigger mig til alle sidder ind i alle hjørner, men der er ingen Justin at se. Min mave giver pludselig  nogle rumlende lyde fra sig og det føles som om den er en kæmpe knude som vred sig frem og tilbage. Jeg skulle måske have spist morgenmad, jeg er ihvertfald meget sulten. Jeg beslutter mig for at holde ind ved en døgnkiosk.

Jeg er på vej ind i butikken, da nogle råb og hårde slag giver genlyd i gennem hele gaden. Jeg vender mig hurtigt om og ser en rundkreds af unge dreng som står og banker løs på en anden ung knægt som ligger i en forsvarsløs fosterstilling og gisper efter vejret. Hvad fanden bilder de sig ind!

"Hey stop det der!"Jeg råber af drenge, men reagere de, Nej ikke det mindste. De bliver bare ved med at sende slag og hårde spark i mod den skyldige.

"Hallo jeg snakker til jer! LAD DOG FORHELVEDE KNÆGTEN VÆRE" Jeg er nået helt der hen og en af de unge drenge vender sig i mod mig.

"Bland dig uden om smukke"udbryder en høj muskuløs mand med alt for store bukser. Hans attitude er ikke særlig truende, men mere klam, og jeg får en ulækker kvalme af at høre hans stemme.

"Du skal ikke kalde mig smukke! Og nu tror jeg også ham der har fået de tæv han fortjener" Jeg går nogle skridt tættere på gruppen for at vise at jeg ikke er bange. De vender sig nu alle om og begynder og komme nærmere og nærmere. Jeg spiller hård, men hårene på mine arme rejser sig. 

"FORSTÅR DU IKKE DANSK" råber en lidt mindre og spinkel fyr. Den store mand skubber hårdt til hans skulder.

"Mikkel slap nu af" mumler han hårdt.

Det er totalt respektløst at stå og slås på åben gade, der går faktisk små børn forbi her. Find dog i det mindste en eller anden afkrog, hvor du kan brække andres knogler!" jeg er lidt nervøs, men min stemme ved det ikke. Jeg holder en hård og stram tone.

"Du skal ikke provokere mig baby, det klæder dig overhovedet ikke"Griner den samme fyr som kaldte mig smukke lige før.

"Så er det godt at jeg ikke prøver at klæde mig pænt over for dig!" Deres ubehallige smil, blev hurtigt ændret til nogle truende ansigter.

Jeg fik stukket en pegefinger helt op til min næse

"Du er fucking heldig at jeg ikke slår på piger" De forlader gaden med grin og lamme jokes.

Jeg vender mig straks min opmærksomhed i mod den sårede dreng. Til min store overraskelse,  det ikke hvilken som helst dreng, men justin som ligger med blod løbende ud af næsen og et hævet blåt øje.

"JUSTIN!" udbryder jeg i et højt gisp. Han vender sig om så han ligger på ryggen. Han jamrer sig voldsomt og hans øjne er knebet sammen i smerte. Jeg kan hurtigt gennemskue at det er andet end bare et blåt øje og lidt næse blod. Jeg griber hurtigt min telefon og taster nummeret til alarmcentralen. Han stønner smertefuldt og han aner ikke rigtig hvad han skal gøre af sig selv. Frygtløst prøver han at kæmpe sig på benene, men det eneste han får ud af det er et smertefuldt gisp. Han kigger på mig og man kunne tydeligt se vandet i det øje som ikke var hævet og blåt.

"Sshh Justin det er okay" Jeg sidder mig ned på hug og ligger min hånd blidt på hans ene skulder.

"Un....undsk....Undskyld" gisper Justin smertefuldt. 

"Det er okay Justin" svare jeg hurtigt tiulbage.

Endelig kommer en mande stemme frem fra den anden ende af mobilen.

 

Det var 4 kapitel, håber i kunne lide det.

Jeg ved godt at kapitlerne er lidt korte, men det gør det nemmere at få nogle flere afsnit ind hver dag, for hvis jeg skulle skrive nogle rigtig lange nogen, ville der måske gå 2 dage før der kom et nyt afsnit. :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...