My hopeless brother.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Færdig
Mit navn er April, min bror Justin har siddet i fængsel og han er lige kommet ud. Han har ingen penge, intet hjem, ja han er stort set fuckt! Men han er 25 år nu og han burde kunne finde en måde at tage vare på sig selv, selvom jeg godt ved at han stadig er som et barn inde i sit hovede. Mange forskellige spørgsmål popper op i mit hovede når jeg tænker på min brors løsladelse. 1) Er han forandret? 2) Hvad vil han gøre når han kommer på fri fod? 3) Skal jeg være bange for ham? 4) Hvad har gjort at han har siddet inde så længe?

39Likes
78Kommentarer
3834Visninger
AA

3. Kapitel 3- "overaskelsen"

 

 

Aprils synsvinkel.

 

Jeg må indrømme at dagens inkøb gik en del hurtigere end den plejer. Tanken om min netop lige lødstelatte bror sidder alene hjemme i min lejlighed. Hvor dumt ar det lige, når jeg nu ikke aner hvad han har gjort. Jeg står foran min lejlighed og får hurtigt lirket min lås op. Jeg træder ind af døren og direkte ind i stuen. Med et hårdt gisp, kigger Justin forskrækket op på mig. Han sidder med et lille plastik rør og på mit lille glasbord som står foran ham, ligger der noget der lignede flormelis. Dum er jeg ikke, så selvfølgelig regner jeg hurtigt situationen ud.

"Er du allerede hjemme?"udbryder forskrækket, og prøver i panik at få det hvide af hans næse.

"Forfanden Justin du sidder sgu da ikke og sniffer coke!" Jeg smider mine indkøbsposer chokeret på gulvet, og er ikke langsom til at krydse mine arme i en bestemt tone. Hans blik flakker frem og tilbage på mig, og ned på bordet.

"Tag det nu roligt søs, jeg skal jo bare have en lille frisk start på det fri liv" han fik et smøret grin  over hans læber og det var ikke behageligt.

Så du vil gerne ødelægge din chance og tilbage i fangeskab eller hvad?" Jeg står og råber, jeg kan slet ikke styre mig. Han er bogstavligtalt lige blevet lukket ud og så begynder han allerede på det pis igen, og så i min lejlighed! Han fortjenter og blive smidt ud.

"Du ryger sgu ud Justin!" Jeg går helt hen til ham.

Søs, det må du ikke sige, jeg har forfanden ikke noget andet sted at være" han får tørret sit klamme smil af og nu sidder han nærmest med tåre i hans øjne.

"Jamen jeg gider ikke blandes ind i alt det her lort. Jeg vil gerne have en fremtid!" siger jeg hårdt. Han ser fortvivlet og bange ud. Hans ansigt fortæller at han ikke har den fjerneste ide om hvad han skal svare.

Hør jeg vil aldrig blande dig ind i noget af mit lorte live" Han smidder det lille plastik rør hen på bordet og læner sig tilbage i sofaen.

Mit liv er fuckt og det vil det sikkert blive ved med at være. Jeg får aldrig et rigtig job, og så tjener jeg ingen penge. Og det medføre så til at jeg ikke får nogen familie, for hvem fanden gider have en mand uden en eneste mønt i lommen. Alle vil stille og roligt glemme alt om min tilstedeværelse, og så ender jeg ensom" En tåre triller ned af hans venstre kind. Jeg sidder mig ved siden af ham og ligger min hånd på hans.

"Hvordan kan du tro at vi glemmer dig?" svarer jeg stille, men nysgerrigt. Han kigger på mig og flere og flere tåre kom til syne. Han undslipper overraskende også et højt snøft.

Du får det fine job som forsvarsadvokat, du får familie, hus og lykke. Der er en masse du skal se til, og så tænker du ikke over mig mere. Mor og far er bare pisse ligeglade med mig, så dem ser jeg nok heller ikke så meget til i fremtiden" Han kaster sit hovede fortvivlet ned i sine hænder og hans hurtigt bevægende ryg, og den højlydte gråd, får straks kuldegysninger til at tone frem på min blottede arme. Jeg ligger hurtigt min arm på hans ryg. Jeg har aldrig set min bror græde på den her måde, det gør faktisk ret ondt indeni.

"Justin du er en del af min familie, jeg glemmer dig aldrig. Og du må endelig ikke tro at mor og far er ligeglade med dig. De er bare lidt fine på den, det ved du jo. Justin du er min bror, og jeg elsker dig!" hvisker jeg med nervøse åndedræt. Hans gråd bliver tydeligere da han kigger op på mig. Jeg tøver overhovedet ikke når jeg vælger at hive ham ind i et kram.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...