My hopeless brother.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Færdig
Mit navn er April, min bror Justin har siddet i fængsel og han er lige kommet ud. Han har ingen penge, intet hjem, ja han er stort set fuckt! Men han er 25 år nu og han burde kunne finde en måde at tage vare på sig selv, selvom jeg godt ved at han stadig er som et barn inde i sit hovede. Mange forskellige spørgsmål popper op i mit hovede når jeg tænker på min brors løsladelse. 1) Er han forandret? 2) Hvad vil han gøre når han kommer på fri fod? 3) Skal jeg være bange for ham? 4) Hvad har gjort at han har siddet inde så længe?

39Likes
78Kommentarer
3949Visninger
AA

23. Kapitel 19 - "Hvorfor?"

 

Efter de mange ubehagelige timer i en lille træ stol, kom en ældre sygeplejerske ind.

"April bieber" råbte hun og spejdede efter mig i det lille lokale, jeg fik hurtigt reageret og jeg fulgte efter hende, men da vi havde gået et stykke ned af gangen stoppede hun op og et alvorligt blik ramte direkte ind i mine øjne.

"April, Francisco's situation er meget kritisk, den kugle har ramt rigtig godt, vi troede kun det var den ene lunge som blev ramt, men det viste sig at den havde ramt være ting" Hun havde det der uhyggelige ansigts udtryk og en kvalme af frygt blev sat ind i mig.

"HVAD!" udbrød jeg, sygeplejersken var hurtig til at tysse på mig.

"Shhhh! hør kuglen har ramt et stykke af hjertet og vi aner ikke om det kan reddes, du må gå ind og nyde at være i hans selvskab, for den næste operation bliver ikke nem" svarede hun hurtigt. Jeg kan mærke tåre løbe ned af mine kinder. Min Francisco kan risikere at miste livet, nej det kunne ikke passe, det her må være en eller anden prank, selvom jeg inderst inde godt ved at det her er ikke for sjov.

"Hvor er han?" spurgte jeg koldt med tårene blev til flere og flere.

"Han ligger lige her inde på stue 12" Jeg nikkede og begyndte at gå imod stuen.

"men April" udbrød sygeplejersken hurtigt. Jeg vendte mig om og hun fik min opmærksomhed.

"Du må ikke fortælle Francisco om det her, det vile bare gøre siuationen meget være" smilte sygeplejersken, jeg kiggede gav hende bare et Jeg-har-forstået-blik og vendte mig så mod stue 12 igen.

 

Sarah's Synsvinkel.

 

Det lille værelse jeg vågnede i til morgen, er meget velkendt, måske fordi at det var her jeg boede med Sam før jeg mødte Justin. Dette værelse har gode, men også rigtig dårlige minder.  Mit første kys var bag disse orange vægge, og det var også her jeg blev inviteret til mit første rigtige bal. Men desværre var det også her jeg har fået utagelige mange tæsk og det værste ved det her rum var den gang jeg var blevet gravid, hvor sam tvang mig til en hjemme abort og det blev gjort her inde. uuhh jeg får kuldegysninger ved tanken. 

Der står en seng i rummet, men jeg vælger at sidde i det smalle hjørne tæt ved et stort skab, bange? Ja, en smule. Der køre forfærdelige tanker rundt i mit hovede, vedrørende Francisco, hvordan mon klare den efter skudepisoden? og Justin, hvordan mon han reagere når han finder ud af at jeg er her?, hvad med min lille skat, hvem passer på hende?, men mest af alt, hvordan klare April's psyke det? hun må være helt rundt på gulvet. 

Imens tankerene i mit hovede flyver, er døren gået op og Sam står midt i rummet og kigger afskyeligt på mig.

"Godmorgen skattepige" smiler han, så man kunne se de rådne pløkker han rendte rundt med i den beskidte mund. Han sadte sig på hug foran mig og tog let fat i min hage.

"Har du sovet godt?" hans blik stirrede klamt ind i mine øjne.

"Det kaldes ikke ligefrem at sove, når man bliver slået i hovedet til man besvimer vel!" vressede jeg af ham.

"når, så vi har lært at svare igen" grinte han og fjernede et hår der hang ned foran min pande.

"Du ved at når Justin får det  her afvide, så kan du godt begynde at tælle ned til din begravelse" jeg havde ingen nåde overfor den mand, så derfor ville det ikke gøre mig det mindste hvis han blev en smule bange eller såret, nærmere fryde mig over det. Han stak et højt grin i vejret.

"Justin, han kan ikke engang klare sin egen mor, den svans er bare virkelig fimset" Han grinte stadig så tårene piblede ud af ham.

"Hvor mange gange har han været i fængsel for vold og hvor mange gange har du, ja jeg er 100% sikker på at Justin vinder denne omgang" råbte jeg snerpet. Sam's klamme grin stoppede brat., han lændte sig helt hen til mig, så jeg kan lugte han ulækre ånde der lugter af råd.

"Justin er bare ikke særlig hurtig i pæren, og forresten så har du lige sikret din forlovedes død" Han rejste sig og det klamme grin blev sat på igen. Han vakler ud af døren og låser den efter sig, ja man kan høre grinet i gennem hele gangen.

Justin's død, nej så stærk var Sam ikke, eller var han? En ting er ihvertfald sikkert, Justin skal holde sig væk! Den tanke når kun lige at strejfe min hjerne da dørklokken kimer overalt i huset og  en velkendt råben bliver hurtigt flettet sammen med den klingrende lyd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...