My hopeless brother.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Færdig
Mit navn er April, min bror Justin har siddet i fængsel og han er lige kommet ud. Han har ingen penge, intet hjem, ja han er stort set fuckt! Men han er 25 år nu og han burde kunne finde en måde at tage vare på sig selv, selvom jeg godt ved at han stadig er som et barn inde i sit hovede. Mange forskellige spørgsmål popper op i mit hovede når jeg tænker på min brors løsladelse. 1) Er han forandret? 2) Hvad vil han gøre når han kommer på fri fod? 3) Skal jeg være bange for ham? 4) Hvad har gjort at han har siddet inde så længe?

39Likes
78Kommentarer
3827Visninger
AA

21. Kapitel 17 - "Hospitalet" (Francisco's synsvinkel)

 

Francisco's synsvinkel.

 

Jeg åbner mine øjne langsomt og et par bekymret øjne kigger straks på mig. En smerte i mit bryst bliver tydligere og tydligere, og jeg stønner højt af smerte. April kommer hurtigt helt hen til mig.

"Skat, er du okay" spurgte hun begymret og lagde sin hånd på min.

"Hvad skete der?" Jeg kan kun huske at jeg så en mand holde Sarah tæt ind til sig. jeg kan også huske at jeg væltede på gulvet og efter der kunne jeg kun gispe efter vejret. Jeg prøvede at sidde mig op i sengen, men uden held, da smerten er for stor.

"Du skal hvile" sagde April bekymret.

"Hvor er Sarah?, hvordan går det med Justin? og hvad er der sket med mig?" Jeg er vildt forvirret.

"Justin har fået en dom på 6 måneder, så han kommer ikke ud forløbig og Sarah er hos sam, politiet er på sagen med at få hende væk fra ham, og" Hun stoppede pludseligt med at snakke da en hånd bliver lagt på hendes skulder. Hun vendte sig om og der stod Justin.

Hun sprang op i hans arme.

"Justin" råbte hun

"Hey søs" svarede han hurtigt og trak sig ud af krammet.

"Hvorfor er du her?" jeg kunne se i April's øjne at hun var bekymret.

"Bliv ikke for glad, der står nogle betjente lige ude foran døren, jeg måtte komme her hen, dad de hørte hvad der var sket med din kæreste" Han vendte blikket mod mig.

"Vi har vist ikke hilst på hinanden" smilte Justin og rakte mig hånden, jeg prøvede at løfte min højre hånd for at hilse på, men jeg kunne bare ikke, der var for meget smerte.

"Jeg kan ikke løfte armen, så det er en smule uhøfligt, men hej jeg er Francisco" svarede jeg venligt. Han grinte bare et hæst grin.

"Det er helt i orden bro, jeg er Justin" Han rettede på sin trøje og vendte sig så om mod April igen.

"Hvor er Sarah og min datter?"  Han havde et bange udtryk i øjnene. April kiggede ned og så fortvivlet ud, hun vidste ikke hvad hun skulle sige, blot stod hun med åben mund og stammede. Jeg måtte hjælpe hende, så jeg over tog den dårlige meddelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...