My hopeless brother.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Færdig
Mit navn er April, min bror Justin har siddet i fængsel og han er lige kommet ud. Han har ingen penge, intet hjem, ja han er stort set fuckt! Men han er 25 år nu og han burde kunne finde en måde at tage vare på sig selv, selvom jeg godt ved at han stadig er som et barn inde i sit hovede. Mange forskellige spørgsmål popper op i mit hovede når jeg tænker på min brors løsladelse. 1) Er han forandret? 2) Hvad vil han gøre når han kommer på fri fod? 3) Skal jeg være bange for ham? 4) Hvad har gjort at han har siddet inde så længe?

39Likes
78Kommentarer
3827Visninger
AA

17. kapitel 14 - "what to do"

 

"April, det er Justin, jeg ved det virker underligt, men jeg har virkelig brug for din hjælp"

Til min overraskelse var det er en bekymret Justin der snakkede i den anden ende af telefonen.

"Justin, hvad vil du?" svarede jeg overrasket og virkelig irriteret. Hvor vover han at ringe klokken 10:00 om aften efter et helt år, og så enda forlange min hjælp. Ha, jeg kan ikke andet end at grine ja ham. 

"Må jeg komme op til dig, jeg står nede foran din lejlighed, please, jeg vil bare tale med dig" han stemme var så forhastet og bange.

"Jeg ved ikke om det er så god en ide Justin" svarede jeg nervøst tilbage.

"Søs, kom nu" Han stemme bad og mit hjerte er alligevel for stort til at kunne lade ham sejle sin egen sø.

"Der er åbent" svarede jeg hurtigt og lagde så på.

Hvad har han nu rodet sig ud i, altså hans skal ikke komme her og ødelægge mit liv igen, nu går det fandme lige så godt.  Jeg skyndte at vække Francisco, så han ikke skulle ligge og sove imens Justin var her.

"Skat, Min bror er på vej op i lejligheden nu" jeg lagde mine hænder stille ned på hans brystkasse og kyssede ham blidt på panden. Han rørte hurtigt på sig.

"Justin?" spurgte han imens han gned søvnen ud af hans trætte øjne. Jeg nåede ikke at svare francisco før hoved døren sprang op og Justin kom løbende ind med Sarah james bag sig. Hun gik og slæbte på en stor grå barnevogn.

"Undskyld mig, men hvad sker der" spurgte jeg hårdt til den fortvivlet Justin.

"Kan vi sætte os?" Justin pegede hen mod spise bordet. Jeg nikkede hurtigt og vi satte os alle fire ned.

"Du skylder mig en RIGTIG god forklaring!" sagde jeg med en vred tone. Justin kigger mig dybt i øjnene og begynder så at fortælle.

"Jo ser du, mig og Sarah fandt hurtigt sammen efter den tur i retten, vi blev forældre til en lille pige i oktober måned, jeg tror det var noget af det bedste der er sket i hele mit liv og mig og Sarah skal også giftes til foreåret, vi glæder os rigtig meget" Han smilte ikke hvilket var virkelig underligt når det var så fantastiske nyheder.

Jeg kunne ikke lade hver med at smile som en stor idiot, da jeg kiggede ned i barnevognen og så de dejligste brune øjne og det sødeste smil. Jeg rejste mig for at kigge nærmere på hende.

"Hvor er det dejligt at høre" sagde jeg imens jeg var dybt optaget af den lille guld klump.

"Ja, alt er gået fint, lige indtil at brian fandt ud af at jeg stadig skylder en helveds masse penge væk" Jeg kunne se på Justin at han er rædselsslagen.

"Justin vi finder ud af det, hvor mange penge skylder?" Jeg satte mig nervøst tilbage på min plads. Han kiggede flovt hen på Francisco.

"3,245,851 kr." Han kiggede ned væk fra francisco og ned i bordet. Shit, så mange penge! Jeg tog hænder forvirret op til mit hoved, og lod mine tynde fingre glide gennem mit blonde hår.

"Det er løgn Justin, Du kan jo ikke leve med et ban når du skylder så mange penge" svarede jeg hurtigt. Justin sprang pludseligt op, så alle i rummet blev forskrækket.

"JEG ER SÅ TRÆT AF AT DU ALTID ER SÅ MEGET KLOGERE END ANDRE, HVAD MED AT PRØVE AT HJÆLPE EN SOM INDERLIDT GERNE VIL PÅ RETTE SPOR IGEN!" Hans råben vækkede deres lille pige og en barne gråd lød i hele lejligheden. Sarah rejste sig og løb hen til den grå barnevogn. 

Jeg kiggede over på Francisco og jeg kunne se at han var ved at springe i luften af vrede. Hvis Just råbte et ord mere, ville Francisco gå amok.

Justin stod lænet ind over bordet og så mig ind i mine øjne. Han ventede på et svar, men som jeg ikke kunne give ham, for jeg vidste ikke om det var en god ide at lande mig i alt det her.

"KAN DU?!" råbte Justin igen og det får Francisco til blive godt pist. Han rejser sig op, så stolen flyver bag over, og stiller sig helt tæt op af Justin. Francisco var en del støre en Justin, både muskelmæssigt, men også højdemæssigt. Justin viste ikke det mindste frygt.

"SÅ STOPPER DU!" råbte Francisco ind i hovedt på Justin. Justin havde det ondeste blik rettet op på Francisco.

"Alt jeg ber om er en smule hjælp" svarede Justin roligt tilbage.

"Jamen Justin vi kan jo ikke hjælpe dig, vi har ikke så mange penge" jeg gik over til Justin og tog fat i hans hånd, så han rejste sig. 

"Prøv og kontakt mor og far, hvis du er heldig vil de hjælpe og hvis du ender i retten, så sig til hvis du mangler en forsvarsadvokat" jeg spurgte med en rolig stemme og et smil på læben. Justin kiggede på mig, hans øjne var glasbelagt og hans mund dirrede.  Han tog fat rundt om mig og hev mig ind i et blidt, men inderligt kram, jeg gengældte det selvfølgelig lige så inderligt.

"Jeg elsker dig" Justin hviskede de ord ind i mit højre øre. Jeg kunne mærke tårene presse på og jeg hev Justin tættere ind til mig.

"Jeg elsker også dig" skyndte jeg mig at svare før min stemme knækkede over.

Jeg står med Justin knyttet ind til mig og jeg kan mærke hans varme ånde ind i min nakke. Pludselig blver døren sparket op og en flok politimænd braser ind i min lejlighed.

"Det er politiet, hver venlig at holde jer i ro" De løb hen og rev Justin væk fra mig og kastede ham ned i bordet, så han slog hovedet til blods.

"SÅ PAS DOG PÅ HAM" Jeg råbte af politiet måske ikke så smart. Justin kæmpede imod, men efter som der nærmest sad 5 politibetjente oven på ham, kunne han ikke rygge en miliemeter.

"KOLKKEN ER 22:45 OG DU ER ANHOLDT FOR ULOVLIG DRUG DEALING" råbte politimanden ind hans øre og spændte ham fast med håndjern på ryggen. Jeg kunne se i Justins ansigt at det gjorde pænt ondt i hans øre at politibetjenten råbte direkte ind hans blottede øregang. En tåre trillede ned af Justins venstre kind. Det kunne jeg ikke styre mit temperamang nok til, så jeg gik truende tættere på en af betjentene, men Francisco holdte mig fast. 

"SÅ LAD DOG HVER MED AT SKADE HAM MERE END NØDVENDIGT" Råbte jeg direkte ind i hovedet på en betjent.

"Så passer du på unge dame" advarede han mig, med en løftet pegefinger.

De slæbte den for slåede og trætte Justin ud af døren og de forsvandt ned af trapperne. Mit blik faldt over på Sarah som stod med deres nyfødte baby tæt ind til sig og hun selv stod med tåre glidende ned af hendes røde kinder. Jeg rev mig fri af Francisco's greb og gik hen til Sarah og trak hende ind i et kram.

"Det skal nok gå Sarah, Vi skal nok få ham ud på ingen tid" Jeg holdte hende tæt ind til mig og lod hende græde, ned i mine sorte t-shirt.

"Du kan være her, indtil vi finder på noget" smilede jeg til hende og hun nikkede glad.

Francisco og jeg, gik ind i gæsteværelset for at redde en seng op til hende, da en svag råben kommer ude fra køkkenet.

"APRIL!?" Det var sarah, jeg gik stille der ud, men jeg stoppede hurtigt brat op. En lomme kniv var løftet mod Sarah's hals og et ondt blik stirrede afskyligt på mig.

"Jamen goddag April, længe siden?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...