My hopeless brother.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Færdig
Mit navn er April, min bror Justin har siddet i fængsel og han er lige kommet ud. Han har ingen penge, intet hjem, ja han er stort set fuckt! Men han er 25 år nu og han burde kunne finde en måde at tage vare på sig selv, selvom jeg godt ved at han stadig er som et barn inde i sit hovede. Mange forskellige spørgsmål popper op i mit hovede når jeg tænker på min brors løsladelse. 1) Er han forandret? 2) Hvad vil han gøre når han kommer på fri fod? 3) Skal jeg være bange for ham? 4) Hvad har gjort at han har siddet inde så længe?

39Likes
78Kommentarer
3826Visninger
AA

13. Kapitel 13- "Jeg er kommet videre"

 

"April vent!?"

Jeg vendte mig hurtigt om og så ind i Justins  smukke nøde brune øjne. 

"Ja?" spurgte jeg ventende og smed arme kors.

"Jeg ER skyldig, men jeg har bare ikke råd til at betale børne penge" Jeg skød hurtigt mit vensre øjnbryn i vejret, han kiggede flovt ned i jorden.

"Justin forhelvede, jeg har gjort hvad jeg kunne for at hjælpe dig" jeg vendte mig om og begyndte at gå videre, da en hånd lægges på min skulder.

"Kan du ikke bare give mig et råd?" hans stemme var forvirret og bange. Jeg vendte mig ikke om, jeg stod blot med ryggen til og svarede med en rolig og selvsikker stemme.

"Jeg ville tage det fulde ansvar, det er trods alt dig der faren og hun er kun 19 år Justin, hun kan ikke tage vare på et barn selv, men det bedste råd jeg kan give dig er følg dit hjerte, så kan det ikke gå galt" Jeg skubbede hans hånd væk fra min skulder og forsatte ud af døren. Jeg åbnede min bil dør og kørte væk fra stedet, uden at kigge tilbage. Han kunne klare sig selv, det blev han ihvertfald nød til, jeg vil ikke ødelægge flere chancer i mit liv, bare fordi Justin render rundt og leger en knægt på 16 år, nej jeg må videre med mit liv og jeg kan ikke tage vare på ham og hans dumheder mere....... 

 

                                          ++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

 

Der er gået et år siden jeg har set eller hørt noget fra Justin, og det passer mig fint, mit liv er nemlig gået perfekt siden jeg cuttede kontakten med ham, Mit job er gået som smurt og jeg er nu en af de mest efter spurgte advokater i U.S.A og ikke nok med det så har jeg har fået en fantastisk kæreste, som hedder Francisco og det bedste af det hele er, at for en måned siden tog jeg en graviditetstest, og vi venter et barn til august, ja, mit liv kunne ikke være bedre.

 

December månede kaster sin hvide sne rundt udenfor, imens julehygge spredes i min op pyntede lejlighed. Jeg står i køkkenet over de nybagte juleboller som jeg netop lige har sat i ovnen. Jeg tørre melen på min hænder af i det røde forklæde jeg har bundet om min mave, jeg tænder udmattet for radioen og straks begynder den kendte jule sang

LAST CHISTMAS at spille. Francisco kommer springende ind fra stuen og griber hurtigt fat om livet på mig, han begynder at svinge hofterne fra side til side og skråle så højt han kan med på den dejlige Julesang. 

Last Christmas
I gave you my heart
But the very next day you gave it away
This year
To save me from tears
I'll give it to someone special

Hans smukke latter borede sig igennem mine øre, og hans dejlige øjne lyste rummet op, jeg elsker ham bare så højt. 

Vores lille dans stoppede brat, da dør klokken ringede. Francisco slap grebet om mig, Jeg slukkede hurtigt musikken og løb ud til hoved døren. Jeg hev i håndtaget og så til en forundring mine forældre stå ude på anden side.

"Mor, far? Hvad laver i her?" spurgte jeg straks. Min mor tog fat om mine kinder og gave dem et luft kys.

"Du sagde du havde noget vigtigt og fortælle, så mig og far tænkte at vi ville komme et lille smut forbi" Hun grinte en overlejen latter og skubber til mig, så hun kan træde ind, min far følger efter som en lille hund. Jeg lukker døren og vender mig om mod mine forældre, som er igang med at tage overtøjet af.

"Vil i så ikke spise med?" Spurgte jeg hurtigt.

"Jo, det ville være skønt" Hun rakte sin jakke til Francisco som var kommet frem ude fra køkkenet. "Her knægt, gør lidt nytte" hun skubbede næsen snobbet i sky og gik mod stuen.

Som den gentelman Francisco er tog han bare imod jakken og hængte den op, efter han har hængt op gik han hen mod min far, og rakte ham hånden.

"Goddag Hr. Bieber" smilte han.

"Jamen Goddag knægt" sagde min far med en blød stemme. Han har altid været en rolig og rar mand med lidt penge på lommen, hvor der imod min mor, opførte sig som om hun stadig var 20 år gammel.

                                     +++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

Den varme mad oser op fra de varme gryder som jeg lige har sat på bordet.

"Velbekomme" smilte jeg og gjorde tegn til at de bare kunne begynde.

Da min mor havde øst lidt på tallerkenen kiggede hun spændt på mig.

"Når skat, lad mig så høre" hun smilte, men smilet var så falsk som noget kunne være.

"Ja, altså mig og francisco er blevet meget glade for hinanden, og så for lidt tid siden begyndte jeg at opføre mig underligt, og vi fik en lille mistanke om en graviditet, så vi tog en test" Jeg nåede ikke at tale helt færdig før min mor afbrød.

"Du er vel ikke gravid?" spurgte hun med en stram tone.

"Altså jo, men jeg er jo også 22 med et godt job og fast kæreste, så" jeg var lidt nervøs, for min mor så bestemt ikke glad ud.

"orgh, mine børn er da hellere ikke til nogen nytte" Hun provokerede mig rigtig meget og en vrede steg inde i min krop, Francisco lagde en hånd på mit skød for at få mig til at slappe af, men det hjælp ikke, for min mor blev ved "I får børn hist og her som om det var et par sokker, ja det var sgu hellere ikke længe før du også ryger en tur forbi fængslet, ligesom din håbløse bror"

Jeg kunne ikke styre min vrede, jeg sprang op og slog mine næver hårdt i bordet, så bestikket raslede.

"SÅ STOPPER DU KRAFTEDME" Jeg råbte af mine lungers fulde kraft. "HVIS DU ER SÅ PISSE FIN AT DU IKKE KAN VÆRE ANDET END FLOV OVER DIN FAMILIE, HVORFOR SKRIDER DU SÅ IKKE BARE. VAR!" Hun så skræmt op på, der gik ikke mange sekunder før, hun løb ud i gangen og man kunne høre hoved døren smække i med et hårdt brav. Jeg satte mig ned på stolen så den var ved at tippe bag over. Min far kiggede forvirret på mig.

"Ja, jeg må jo hellere følge efter hende, jeg har jo bil nøglen. Vi ses skat, jeg ringer i aften" han kyssede mig på panden hvor efter han forsvandt ud af døren lige som min mor.

I al fortvivelse smed jeg mit hovede ned i mine hænder og så begyndte tårene at pible frem. En varm hånd blev lagt på min ryg og en behagelig følelse spredte sig i min krop.

"Hør skat, gå ind og lig dig på sofaen, så ryder jeg af bordet og når jeg er færdig, tror jeg at dine hjemmebagte boller er færdige også kan vi hgge og se en god film" Han er jo bare alt hvad man kunne ønske sig. Jeg kigger op på ham og nikker. Jeg går mod stuen og det vare ikke længe før jeg ligger i den hvide sofa, med lukkede øjne og er langt væk i drømme land.

Mine fantastiske drømme som er godt i gang med at udfolde sig i mit hoved, blev brudt af e skingrende telefon ringen. Det var sikkert min far. Jeg rejste mig op og så Francisco ligge og sove en dyb søvn i en stol ved siden af sofaen. Han var bare så nuttet når han sover, for ikke at vække ham, skynder jeg mig over og tykke på den grønne knap.

"Hej far" sagde jeg udmattet.

"April, det er Justin, jeg ved det her virker underligt, men jeg har virkelig brug for din hjælp?"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...