My hopeless brother.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Færdig
Mit navn er April, min bror Justin har siddet i fængsel og han er lige kommet ud. Han har ingen penge, intet hjem, ja han er stort set fuckt! Men han er 25 år nu og han burde kunne finde en måde at tage vare på sig selv, selvom jeg godt ved at han stadig er som et barn inde i sit hovede. Mange forskellige spørgsmål popper op i mit hovede når jeg tænker på min brors løsladelse. 1) Er han forandret? 2) Hvad vil han gøre når han kommer på fri fod? 3) Skal jeg være bange for ham? 4) Hvad har gjort at han har siddet inde så længe?

39Likes
78Kommentarer
3812Visninger
AA

10. Kapitel 10- "En Nødvendighed"

 

Jeg har holdt mig væk fra hospitalet i flere dage nu, selvom jeg gerne ville besøge ham, kan jeg ikke, og jeg aner ikke hvorfor, Justin er min bror og han har aldrig gjort noget for at skade mig, og han er jo igang med at føre hans liv på rette vej igen, men når det er sagt kan jeg bare ikke ryste det forfærdelige billede af mit hovede, af Justin som trykker på aftrykkeren, på  grund af en boblende vreden. Det kunne ikke være ham. Mine tanker fløj frem og tilbage, da jeg sad i den hvide sofa som jeg næsten lige havde købt, det var sjovt, for min lejlighed plejede at være et hyggeligt og fantastisk sted at være, men nu efter jeg havde snakket med Justin, var alt dunkelt og skræmmende. 

Pludselig, bankede det forsiktigt på døren, mine øjne gled hurtigt hen over rummet, så mit blik stod stift på den mørke brune hoveddør. Jeg rejste mig langsomt og gik lydløst hen til døren. Jeg drejede låsen om og hev håndtaget ned, så døren åbnede sig en smule. Mit hjerte gik fra rolig til at banke som en hammer oppe i halsen på mig.

"Justin" fik jeg hevet frem, med en nervøs tone.

"Hey, må jeg komme ind?" Han kiggede bedrøvet ned i gulvet, med en næsten ned brændt smøg. Min vilje så ja, men min fornuft siger nej, hvad skal jeg lytte til?

"Desværre Justin, det kan jeg ikke"jeg blev nød til at være hård og kontant. Hans blik fløj hurtigt op, så smøgen fald ud af munden på ham.

"April du kan ikke bare lukke mig ude af dit hjerte på den måde, jeg fortalte dig, at du nok ikke burde vide hvad der skete for 5 år siden, for der var jo nok en grund til at mor og far advarede dig tror du ikke?, men lyttede du neeej! Du ville vide det, også når du endenlig har presset det ud af mig, så fucker du mig op på den måde" Han stod med sine arme på hver sin side af døren og råbte ind til mig. Han var ikke vred, men sårede og det kunne tydeligt høres, men jeg kunne ikke for mig selv til at træde til side og lukke ham ind.

"Justin, jeg giver dig stadig den lejlighed vi snakkede om, men indtil vi finder en, kan du altså ikke bo hos mig" Uden at tænke over det fløj ordene ud af mig.

"Hvorfor?" Justin hviskede såret og han smed sig ned på gulvet og lod sin ryg hvile op af den lyse grønne væk, som var i opgangen. Jeg tyggede lidt på ordene han havde sagt, ja hvorfor var det jeg ikke ville lukke ham ind, tænk det vidste jeg ikke selv, det eneste jeg vidste var at jeg ikke kunne.

"Justin, jeg tror bare ikke vi skal bo sammen" Mine stemme holdte jeg i en rolig og lav stemme. Justin rejste hurtigt op og kiggede mig dybt i øjnene.

"Hvis den eneste jeg elsker ikke vil have noget med mig og gøre.........Hvad har jeg så at leve for" Han sagde det på en lav og skummel måde, hvor efter han styrtede ned af alle trapperne i opgangen igen. 

"JUSTIN, STOP, HVAD MENER DU?" tanken om at han ville skade sig selv var forfærdelig, så jeg greb min telefon og gjorde det eneste jeg kunne gøre for at beskytte ham.

"Goddag snakker jeg med New Yorks politi, ja en ung knægt opsøgte mig i min lejlighed og han var ekstremt truende..............Hans navn er JUSTIN DREW BIEBER"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...