Døde Dukker Sladrer Ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2013
  • Opdateret: 19 nov. 2013
  • Status: Igang
"Jeg mærker mit hoved krakelerer. Det klinger i mine ører, når det skrøbelige hvide porcelæn revner, og falder ned i store stykker, og rammer bunden af hovedet. Der er så tomt og stort derinde, og ekkoet af de smadrede skår, runger længe og højt. Jeg lytter, hører hvordan mit indre falder sammen bag blå, blanke dukkeøjne. Dukker føler ikke smerte. "
Mit bidrag til Konkurrencen: Vold i familien.

8Likes
14Kommentarer
680Visninger
AA

2. tik tak

Lucy sad på gangen hårde linoleumsgulv uden for klasseværelse A115. Hun sad med ryggen til væggen og hendes lange mørkebrune hår, hang ned over hendes ansigt. Det skjulte de blå øjne, som stirrede tomt ned på en krøllet seddel i hendes spinkle hænder. På sedlen stod at hun skulle møde op ved klasseværelse A115 kl. 18 onsdag aften, sammen med hendes forældre, for at diskutere en eller anden form for specialundervisning med hendes klasselærer. Der var også en længere uddybning af hvad denne undervisning ville indebærer, men den havde Lucy ikke læst.

Det havde været besværligt nok for hende, at kæmpe sig igennem de første fem linjer, for at få de aller mest nødvendige oplysninger. Hun kiggede på sit armbåndsur. Klokken var kvart over fem nåede hun frem til. Uret var lyserødt og lidt for stort. Der var en revne i glasset, men det gik fint. Tik tak. Sekundviseren klikkede jævnt og beroligende. Lucy havde fundet det i storesøsterens gamle ting, da der var blevet ryddet ud på hendes værelse. På remmen stod der skrevet Silles ur med sprittusch og ubehjælpelig barneskrift. Lucy gik tilbage til at stirre på den krøllede seddel. Ind i mellem rumlede hendes mave. Hun havde ikke fået mad siden i morges, da hun ikke havde været hjemme siden hun kom i skole klokken 9. Lucy havde egentlig fået fri klokken to, og havde godt kunne nå hjem inden aftalen klokken 18. Men hun havde ikke haft lyst, og havde derfor siddet her på gangen i de sidste tre timer. Tre kvarter endnu. Gad vide hvad der nu skulle ske? Gad vide hvad hendes klasselærer ville sige når Lucy kom alene, uden forældre. Hun havde ikke engang spurgt sin far. Kvart i seks. Lucy rejste sig op. Når læreren kom, skulle det ikke se ud som om hun havde siddet her og ventet siden hun fik fri. Det ville sikkert bare rejse flere spørgsmål. Lucy kunne ikke lide spørgsmål. De var alt for besværlige. Hun kunne ikke tage stilling til dem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...