Frugten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2013
  • Opdateret: 22 okt. 2013
  • Status: Færdig
Erstat ordet "frugt" med "frygt" og så vil du forstå.

1Likes
0Kommentarer
161Visninger

1. Frugt

Han hed Per. Gul, stolt og flot. Han havde fregner over hele kroppen og brunt hår. Han havde altid fået at vide, at han var udsøgt. Noget helt specielt og det var altid de specielle der blev gemt til sidst. Nogle gange ventede han egentligt bare. På hvad vidste han ikke, men han vidste at det var værd at vente. At der en dag ville komme noget og så ville han finde ud af hvorfor han havde ventet så lang tid. På at blive spist eller på bare at brase sammen og til sidst ende i skraldespanden. Han ville ingen af delene, men måske var det bedre at blive smidt ud end spist af, for der ville det gøre ondt, hver gang der blev taget en bid af ham. Og så ville han hellere blive gammel og dø naturligt. Han brune hår ville falde af, hans fregner ville forsvinde og hans gule krop ville blive brun. Men det ville han meget hellere have.

Per var en pære.

 

----------------------------------

 

Der var meget frugt. Hvis ikke der havde været så meget frugt, ville de aldrig have brug for så mange kasser. Og kasser var der brug for. For ikke nok med al frugten, så var frugt ikke bare frugt. Der var jo en grund til, at der var så meget frugt. Hvorfor skulle man ellers bruge alle de kasser? På et tidspunkt ville al frugten syne hen. Blive livløs og slap, ligesom dem med den værste frugt. For det var altid dem med den værste frugt, der kom til at bøde for det. Og bøde for hvad? Bøde for deres frugt. Hvorfor have frugt for ingenting? Hvis man har frugt må der være en grund. Og der blev givet en grund. De mennesker med den værste frugt fik en grund til at have frugt. De mennesker uden frugt levede videre, som om der aldrig havde været frugt i verden. Frugt betød ikke noget for dem. Der var mange former for frugt. Og engang imellem var det også godt at have noget frugt. Bare en normal slags frugt. Ikke noget der kunne være farligt og heller ikke noget der var så ligegyldigt, at frugten faktisk ikke gav mening. Frugt var frugt. Bare en lille slags frugt, som i sidste ende ikke ville betyde noget for dig overhovedet. Men nu var det jo bare sådan, at der var virkelig meget frugt. Der blev ved med at komme kasser med frugt og snart ville hele stedet være tomt for folk, der havde frugt. Frugten kom i kasserne. Den blev delt ud til dem, der gad have det. Så var kasserne tomme. Og så skete der noget med frugten. Noget som gjorde, at alle de mennesker, der havde haft noget frugt, endte med at fylde kasserne op igen. Men ikke med mere frugt. Det var med dem selv.

Og noget af den her frugt var kommet hele vejen hen til en helt bestemt mand. Den var blevet sendt i en pakke og han havde fundet en flot skål frem, hvor han kunne vise frugten stolt og flot, som den var. Og på et tidspunkt valgte frugten, at den ikke bare kunne leve nede i den skål. Den kunne ikke bare vente på, at han kom hen til den. Frugten blev nødt til at komme til ham først.

Og den frugt resulterede i, at han blev lagt ned i en kasse. Tilbage i samme kasse, som frugten kom i. Der kom låg på og man så ham aldrig igen.

Hans navn var Per.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...