Drømmelivet

Jeg tror alle bærer rundt på deres drøm om det perfekte liv for dem.
Nu vil jeg dele min drøm.

Mange har uopnålige krav og ønsker, de vil have et pallads, , hvor de og deres drømme prins, alle andre sukker efter at få, drømme hunden der skal hedde noget specielt, de vil ofte være rige og ikke mangle noget....

Er mine krav på samme måde? Har jeg egentlig nogle som helst krav der er så uopnåelige? Jeg kunne godt tænke mig andres syn på mit drømmeliv.

0Likes
0Kommentarer
185Visninger

1. Realiteten

" ..I spread my wings and fly away!"

 

Her sidder jeg, kort sagt.. Jeg drømmer mig langt væk fra alt.
Tænk hvis man kunne, altså bare flyve væk fra det hele, bare sådan!? - Ingen tvivl, hvis det var muligt var jeg væk for længst. Ud af døren, lade fødderne slippe grebet om den jord vi alle har kær, og bare sprede armene, som i Peter Pan! ***

 

'Sebrina du sover! Se at få spist færdig så du kan komme afsted, det går ikke at du misser bussen igen!'

Ak' ja.. Min kære mor, altid streng, altid efter mig, og aldrig den smilende kvinde jeg husker, ikke hende der cyklede med mig da jeg var lille. Men sådan er det, det kan vi ikke lave om på.

Der var engang hvor vi tog på stranden, købte is og hyggede os sammen. Vi tog alle tre i dyreparker. Mor, far og mig sammen. Det er fortid nu. Mor kan ikke noget mere..
 

'Har du husket dine nøgler? Din pung, og din mobil!?

Altid de samme spørgsmål når man skal ud af døren. 
Altid det samme om jeg er på vej ud, altid det samme når man kommer hjem. 
Der var den gang man glædede sig til at træde ind af døren og give mor et kram. Nu er det bare akavet, og ikke særlig rart, faktisk er det ikke noget jeg glæder mig til længere men nærmere væmmes ved. Det gør en ked af det. Hvordan kan man tænke sådan om sin egen mor? Jeg elsker hende over alt på jorden, det gør jeg! Men hun er ikke den samme kvinde mere, og når hun prøver at være det går det den gale vej. Vi bliver uvenner, jeg bliver vred, og hun begynder at græde. Hun tror at jeg bare står og snakker grimt til hende, men hvad det virkelig er.. Det tror hun ikke på. Det er en følelse af en kniv i hjertet over at se hende sidde i den kørestol, at se hendes triste ansigt hver dag, ikke at kunne overfalde hende med et kram. 
Jeg vil så gerne ud med mine forældre som alle andre gør med deres forældre.

Tænk hvis vi kunne tage i tivoli, eller gå en lang tur om søndagen. Bare os tre, vores lille familie. Vi kunne tage ud og købe ind sammen, eller bare tage ud og køre en lang tur. 
Men mor er blevet syg. Hun kan ikke engang komme ind  bilen som vi købte for hendes skyld.
Men nu hvor vi er flyttet fra en lejlighed på 2. sal, og til noget i jordplan, så kan hun da se ud i vores lille have på... 7x7m?  Da vi flyttede ind, stod der et kønt kirsebærtræ i midten. Vi fandt ud af at de tidligere ejere havde sat en bolt igennem det. Træet var dødt, og nu har min far fældet det eller 'skåret det ned' som han kalder det, fordi der stadig står lidt over en meter af stammen, hvor der nu skal vokse roser op af.

 

Hej derude, jeg havde lige lyst til at skrive lidt, og publicer det for at se hvad i siger :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...