My Starbucks Date | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
17-årige Mary Barlett har længe chattet på nettet med en fyr hun ikke kender ansigtet på. Det eneste hun kender til, er hans følelser. Hun kender hans indre ud og ind, så dybt har deres samtaler gået. En dag aftales de at mødes på en nær Starbucks og for første gang se hinanden. Men overraskelsen går endnu dybere end deres samtaler over nettet, da selveste Harry Styles står og venter på hende. Langsomt udvikler de et andet netværk end det de havde før. Nu mødes de på Starbucks lige så tit de kan for at snakke og være i hinandens selskab.

50Likes
40Kommentarer
2017Visninger
AA

10. Only The Beginning (The End)

 

<3 <3 <3

 

    Med en dyb spænding plantet i maven, står jeg nærmest og tripper foran spejlet på badeværelset i mens jeg er i færd med at flette mit hår i to lettere skødesløse fletninger. Jeg har taget sort jeans og en blød, grå sweater på. Harry har fortalt at koncerten skal holdes i på et stadion, men at der ville være overdækket, men måske en smule koldt alligevel. Så jeg valgte at være på den sikre side og tage lunt tøj på.

    Harry har sørget for det hele. Hans bodyguard Phil vil hente mig og køre mig direkte hen til koncerten, hvor jeg skal være backstage. Da jeg så mig i spejlet igen, rystede jeg på hovedet og hev elastikkerne ud af fletningerne og rystede det bølgende hår løst. Det skulle helt klart være løst. Jeg ville være enkel og simpel. Ikke noget hurlumhej og ingen dikkedarer. Bare mig.  

    Mor smilede til mig da jeg trådte ud i køkkenet.

    ”Hvor er du smuk, skat!” sagde hun og snøftede kort.

Jeg himlede med øjnene.”Mor, nu ikke så rørstrømsk. Jeg skal jo bare til koncert.”

Mor sukkede.”Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Men… er der ikke et eller andet mellem dig og Harry? Noget specielt?”

    Jeg ville ikke rigtig indrømme det, men jeg kunne føle det. Hele tiden. Jeg kunne mærke båndet mellem mig og Harry, selv når han ikke var til stede. Så var det som om vi på en måde var bundet sammen alligevel, at jeg altid kunne mærke ham, mærke hans varme.

    Jeg trak på skulderne.”Måske.”

Mor smilede, kyssede mig på panden og strøg mig over skulderne, netop som en bil dyttede udenfor.

    ”Jeg må af sted,” sagde jeg og skyndte mig ud i entreen og trak i støvler og jakke. Mor vinkede til mig inden jeg åbnede døren og løb ned af flisegangen, med tankerne om frost og islag så langt væk at de ikke engang kunne skimtes i horisonten der kaldes mit baghoved. Jeg styrtede bare ned til bilen og sprang ind på bagsædet.

    ”Goddag, Mary,” sagde Phil fra forsædet og sendte mig et høfligt nik i bakspejlet.”Klar?”

    Jeg nikkede energisk.”Ja, fuldstændig.”

    Mens vi kørte af sted, strejfede mine tanker omkring. Det føltes som så lang tid siden jeg havde set Harry og jeg glædede mig til at se ham, se hans glade smil, høre ham synge. Alt sammen.

     Jeg begyndte på en måde at føle en svag, ulmende irritation rettet mod Phil med fuld overlæg. Jeg følte at vi ingen vegne kom og at han hørte som en bedstemor på søndagstur. Jeg trommede utålmodigt fingrene mod mit lår og prøvede at distrahere mig selv med tanker om Harry, men det fik mig bare til at blive mere irriteret, for det var jo ham jeg ville hen til nu. Lige nu.

    Da vi endelig ankom, sprang jeg ud af bilen lige så snart Phil havde standset den. Sneen stod ned fra himlen og mørket var hastigt begyndt at sænke sig. Phil steg ud af bilen, vinkede mig hen til sig. Han svingede fraværende med bilnøglerne mens han førte an hen af den store parkeringsplads bag stadionet. Han trådte hen, åbnede en dør med et nøglekort og gestikulerede til at jeg skulle gå først. Jeg trådte ind i den lunere luft indenfor og trak hurtigt min jakke af. Vi befandt os allerede backstage, hvor travle runnere vimsede rundt med vilde blikke, der både viste hvor travlt de havde og hvor glade de var for deres job. Jeg fik hurtigt øje på drengene. De sad ved en sofagruppe og så ud til at have gang i en form for peptalk med deres manager. Manageren trådte lidt væk, de udstødte alle en form for kampråb og så rejste de sig alle på nær Niall som blev siddende lidt og trommede på bordet og så ud til at gennemgå sangtekster i hovedet, fuldt koncentreret. Jeg smilede da jeg så på Harry. Hans gik en smule åndsfraværende rundt i en cirkel, kiggede lidt rundt med et fjernt blik og kiggede så ned i gulvet. Kiggede han mon efter mig? Han var klædt enkelt i mørkegrå jeans og en løs, hvid T-shirt. Jeg smilede rødmende over hans lækkerhed og smed min jakke på en tom stol ved indgangen. Jeg gik hen mod ham og han opdagede mig først da jeg næsten af helt henne ved ham. Han lyste op i et smil.

    ”Mary!” sukkede han, trak mig hurtigt ind i en tæt omfavnelse. Jeg lod armene glide rundt om ham, netop som nogen råbte noget. Drengene skulle til at gøre sig klar til at gå på scenen. Først nu opdagede jeg de skrigende og hujende fans, som man kunne høre ude fra stadionet. Jeg kastede et blik forbi Harry og hen mod drengene som var begyndt at samle sig. De vendte blikket over mod os.

    ”Øh, Harry?” sagde jeg blidt og trak mig lidt væk. Han så ned på mig med blide og brandvarme grønne øjne.

    ”Du skal på scenen,” sagde jeg og pegede over mod drengene, som stadig kiggede på os, nu med selvtilfredse og skæve smil. Han smilte og strøg mig kort over kinden med sine fingre. De efterlod et brændende spor af kriblende følelser i min hud.

    Han vendte sig om og småløb hen mod drengene. De kastede alle et blik på hinanden, inden de med ét spurtede ud på scenen og de begyndte at snakke i mikrofonerne, byde velkommen og der blev svaret i et kor af tusindvis af summende stemmer. Jeg gik hen til åbning ud til scenen, og stillede mig bag det røde fløjlsgardin, så man ikke kunne se mig udefra, men jeg stadig kunne betragte drengenes igangsatte show ude på scenen. Der var rigtig gang i julen ude på scenen. Alt var i julefarver og julemønstre og ned fra loftet, blandt de mange spotlightlamper, hang der store, guldfarvede stjerner ned og der stod adskillige juletræer med tusind elektriske julelys i. De begyndte alle at løbe rundt og klappe i hænderne for at få publikum i stemning – men efter min mening kunne det publikum ikke komme i mere stemning end de var i forvejen. De var jo næsten ved at sprænges.

   Drengene blev ved med at klappe, bandet klappede også med og det samme gjorde hele publikummet. Der var så mange ude i stadionet, at jeg slet ikke kunne se nogen ende på dem fra hvor jeg stod. Jeg vendte opmærksomheden tilbage mod drengene og smilede da de holdt med at klappe og musikken begyndte, i takt til det stadigt klappende publikum og drengene begyndte straks at synge en af de store julehits: Let it Snow!

   Drengene sang både kendte julesange og så kom der nogle af deres egne kendte popsange indimellem. Mange fra publikummet svajede med til musikken og sang med for fuld hals og der var en stemning uden lige. Mit blik fulgte for det meste Harry rundt på scenen – han holdt virkelig en fest! Jeg kunne se hvor lykkelig det gjorde ham at optræde på en scene, gøre hvad han elsker helt hæmningsløst. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Phil kom på et tidspunkt hen til mig og rakte mig en cola. Jeg tog i mod den og stod og nippede til den af og til. Til sidst var den faktisk helt tom. Som om han havde set det, kom han hen og tog den igen og forsvandt igen.

    På et tidspunkt blev der en ti minutters pause både fra drengene og publikum. Alle de andre drenge strøg forbi og hen mod sofaerne hvor der var stillet vandflasker frem, men Harry gik hen mod mig, helt tæt ind til mig og smilede ned til mig.

    ”Hvad synes du så?” spurgte han.

    ”Helt fantastisk,” smilede jeg.”Det er helt fantastisk! I er helt fantastiske! Du er helt fantastisk!”

     Han smilede og strøg mig igen over kinden, ømt og varmt. Louis kastede en vandflaske til ham og han greb den med en hånd. Før jeg vidste af det, skulle de ud på scenen igen. Stemningen og showet fortsatte som om det aldrig var blevet afbrudt.

    Da der var gået et par timer, og showet skulle til at runde af, bad drengene om helt ro og det overraskede mig hvor stille der egentlig blev. Der var ikke meget larm, når man tænkte på alle de folk der var.

    ”Vi vil gerne synge en ny sang for jer,” fortalte Harry i sin mikrofon. Han smilede og drejede hovedet og mødte mit blik. Han så mig stadig i øjnene, da han sagde: ”Og den hedder My Starbucks Date!”

     Jeg stivnede, spærrede øjnene op, vidste udmærket godt at det var mig han mente. Den måde han så på mig… der var overhovedet ingen tvivl.

     Jeg mærkede varmen brede sig i mig da en blød musik begyndte og jeg opdagede til min overraskelse, at der var en smuk, harmonisk fløjte i musikken. Det lød ufatteligt smukt, men endnu smukkere da Harry lagde ud med at synge.

 

Her smiling face

Everything makes senses

When she’s with me

I’m feeling her magic

Running through my blood

Only she can do that to me

 

Everything she does

Her laugh

Her smile

The warmth she brings in me

Only she can do that

 

My Starbucks Date

The fire in my heart

The feeling in my stomach

My Starbucks Date

It’s her

 

    Jeg havde fået tårer i øjnene. Det var så smukt. Og… den handlede om mig. Det vidste jeg, fordi Harry sang versene helt alene og i omkvædet, sang drengene med som harmonisk kor. Det var hans sang alene… til mig.

     Det er så her at der i film dukker en helt anden endnu smukkere og mere elegant pige op, som i det i virkeligheden er hende han synger om. Det øjeblik hvor hovedpersonen finder ud af at hun bare var en dum brik i et tåbeligt spil, mestret af fyren med to piger under sin magt, men jeg ved at det ikke er tilfældet her og nu. Harry vendte sig og kiggede på mig. Så vendte han sig mod publikum og råbte i mikrofonen.

    ”I skal møde min Starbucks Date!”

Han nikkede han ud mod mig og vinkede til mig om at komme ud til ham. De andre drenge ler og vinkede med. Jeg bed mig i læben, tænkte at jeg var godt tossede og begyndte så at gå derud meget langsomt. Da jeg dukker frem så publikum også kan se mig, bryder alle ud i endnu mere støj og hujen, akkompagneret af sangen som stadig kørte i baggrunden, bare uden lyrik. Jeg stirrede på Harry, som smilede og strakte sin hånd frem mod mig. Jeg strakte også min hånd frem og i uendelige lange sekunder føltes det som om der var flere millioner kilometer mellem os, men så rørte mine fingre hans fingre og et elektrisk stød gik igennem mig. Harry lod sine fingre flette sig ind mellem mine. Han smilede, tog mikrofonen op til munden og sang:

 

After so long time

With only words between us

I can see her

Feel her

Kiss her

 

    Jeg spærrede øjnene op, men kunne nærmest ikke nå at reagere, inden Harry trådte helt tæt på mig, lod sine hænder glide mod mit ansigt og trække mig hen mod sig. Publikum hujede og skreg højere om end muligt. Da vores læber mødtes, sprang ilden gennem os begge, hvirvlede hovedkulds rundt i min krop og fik mig til at gribe fat i hans hår og trække mig tættere på ham. Jeg hørte svagt at han tabte mikrofonen på gulvet og hans hænder gled væk fra mit ansigt og ned over mine skuldre, indtil de nåede helt ned til mine hofter, hvor han lod armene glide rundt om mig og trak mig tæt ind til sig. Jeg smilede mod hans læber og trak mig lidt væk for at se på ham. Han smilede, greb fat om mit ansigt igen og lænede sin pande mod min i en forening. Jeg hev svagt efter vejret og kunne ikke dy mig og trykkede mine læber mod hans igen. Jeg elskede ham. Det var jo så tydeligt. Det kunne lige så godt stå i panden på mig. Jeg hørte drengene synge videre på sangen i en skøn, sammenstemning klang.

   Harry og jeg trak os lidt tilbage på samme tid og så hinanden i øjnene, og vidste begge to, at det her kun var begyndelsen. 

 

<3 <3 <3

 

Et dejligt, langt, sidste kapitel til jer, folkens. Vi slutter af med et brag! 

Som jeg skrev tidligere, vil jeg gerne se om en to'er er en mulighed. Jeg har allerede et par ideer, men jeg vil gerne høre hvad I siger til det. Vil I gerne have en to'er?

Historien slutter her, i hvert fald i denne movella

 

V.H Milla G.

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...