My Starbucks Date | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
17-årige Mary Barlett har længe chattet på nettet med en fyr hun ikke kender ansigtet på. Det eneste hun kender til, er hans følelser. Hun kender hans indre ud og ind, så dybt har deres samtaler gået. En dag aftales de at mødes på en nær Starbucks og for første gang se hinanden. Men overraskelsen går endnu dybere end deres samtaler over nettet, da selveste Harry Styles står og venter på hende. Langsomt udvikler de et andet netværk end det de havde før. Nu mødes de på Starbucks lige så tit de kan for at snakke og være i hinandens selskab.

50Likes
40Kommentarer
1915Visninger
AA

1. Lets Meet

 

   <3 <3 <3 

 

    Den varme luft fra bilen blev straks afbrudt da jeg svingede døren op, lige så snart mor havde parkeret bilen i indkørslen. Jeg sprang ud, løb forbi min egen, stillestående bil i indkørslen og helt op til hoveddøren. Jeg låste hurtigt døren op og skyndte mig ind. Jeg rystede sneen ud af håret og krængede jakken af og sparkede ankelstøvlende af. Adrenalinen pumpede i mig, længslen efter at skrive med ham var til at tage og føle på. Jeg svingede skoletasken over skulderen og løb videre gennem huset, med kursen mod mit værelse.

    ”Hvorfor har du så travlt, Mary?” råbte mor ude fra køkkenet.

    ”Lektier!” råbte jeg hurtigt tilbage – en helt klar løgn.

     ”Det ville så være første gang,” kunne jeg høre mor skumle, stadig ude fra køkkenet.

Jeg lukkede døren i til mit værelse og smed mig på sengen. Jeg hev min lyserøde laptop frem og åbnede den. Skærmen viste med det samme det chatroom jeg altid havde åbnet. Et stort smil bredte sig på mine læber, da jeg så en lille grøn prik ud fra hans brugernavn. Han var på.

     Det her virkede måske meget mærkeligt, men i korte træk havde jeg mødt en virkelig sød fyr i et chatroom på internettet. Jeg vidste ikke meget om ham, kun hvordan han havde det, hvad han følte. Jeg var nærmest blev afhængig af at skrive med ham. Kunne man blive afhængig af en person? Helt sikkert.

   

     Me: Hey du!

 

     CurlyMe: Hey! Hvad så? Hvordan går det?

 

     Me: Helt fint, er hjemme fra skole nu. Lang dag!

  

     CurlyMe: Hehe. Jeg kan fornemme at du smiler!

 

Jeg smilede. Han er så god! Selvom jeg skrev noget helt random, så kunne han altid afkode mine følelser i hvad end jeg skrev. Den her var heller ikke særlig svær, men han havde overrasket mig mange gange.

 

     Me: Har du det godt?

 

     CurlyMe: Kunne ikke have det bedre. Men kun nu hvor jeg skriver med dig.

 

Det kriblede i min mave, da hans svar poppede op på skærmen. Jeg bed mig i læben og tog en dyb indånding. Skulle jeg spørge nu? Var det dumt? Ville han svare, eller ville han bare ignorere det? Frygten gennemsyrede langsomt mit lidt lalleglade humør. Måske ville han slet ikke have mere med mig at gøre efter at jeg spurgte. Nej, tænkte jeg hurtigt. Sådan er han ikke. Og… måske siger han ja.

   Med en resolut mine begyndte jeg at skrive.

 

     Me: Hey, CurlyMe. Jeg havde tænkt på om vi kunne mødes en dag? Sådan rigtigt?

 

 Jeg fjernede mine hænder fra tastaturet og stirrede på skærmen. Min frygt blev bekræftet en smule da han ikke svarede inden for et minut. Men så poppede et svar op.

 

    CurlyMe: Jeg har faktisk tænkt på det samme. Vil helt vildt gerne møde dig. Føler allerede jeg kender dig så godt. Vi har efterhånden skrevet sammen i… hvad, fem måneder. Vil virkelig gerne møde dig.

 

Glæden brusede igennem mit bryst og mine fingre rystede svagt mens jeg skrev tilbage til ham.

 

     Me: Fedt! Skal vi mødes på… Starbucks på Bourchier Street? I morgen?

 

     CurlyMe: Lyder godt! Hvad tid?

 

     Me: Omkring klokken… 11?

 

     CurlyMe: Jeg vil være der klokken 11 præcis.

 

     Me: Super. Vi ses!

   

     CurlyMe: Ses!

 

Jeg pustede tungt ud og smilede stort. Jeg skulle møde ham. I morgen. Yeah!

 

<3 <3 <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...