My Starbucks Date | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
17-årige Mary Barlett har længe chattet på nettet med en fyr hun ikke kender ansigtet på. Det eneste hun kender til, er hans følelser. Hun kender hans indre ud og ind, så dybt har deres samtaler gået. En dag aftales de at mødes på en nær Starbucks og for første gang se hinanden. Men overraskelsen går endnu dybere end deres samtaler over nettet, da selveste Harry Styles står og venter på hende. Langsomt udvikler de et andet netværk end det de havde før. Nu mødes de på Starbucks lige så tit de kan for at snakke og være i hinandens selskab.

50Likes
40Kommentarer
1878Visninger
AA

8. Chocolate

 

    <3 <3 <3

 

   Et bank på hoveddøren fik mig til at fare i vejret. Mor var ikke hjemme, hun var ude og købe julegaver med mormor. Jeg bed mig i læben og vidste ikke rigtig om jeg turde gå ud for at åbne døren. Jeg havde altid været lidt af en kylling når jeg var alene hjemme. Måske fordi jeg ikke var det så tit.

    Men så tog jeg mig sammen og rejste mig fra spisebordet. Jeg trissede lydløst ud i entreen. Det tog mig et par sekunder at gribe fat om dørhåndtaget og trykke det ned. Åh, Gud, tag dig dog sammen, pigebarn, tænkte jeg trodsigt til mig selv og flåede nærmest døren op. Det ville være en underdrivelse at sige at jeg tabte både næse og mund. Jeg tror jeg tabte hele mit ansigt. Harry stod smilende og kæk på dørmåtten med to krus Starbuckskaffe i hænderne og en brun bagerpose under armen.

    ”Hej Mary,” sagde han.”Må jeg komme ind?”

Jeg åbnede munden for at svare, men mit hoved var tomt for nogenlunde begavede ord, så i stedet trådte jeg bare til side og lod ham komme ind. Jeg var begyndt at vænne mig til tanken om Harry Styles som min ven, men den nye tanke om ham i mit hus, såede nye blomster af hvirvlende følelser i min mave. Jeg lukkede døren i – lukkede kulden ude, selvom jeg lige nu var ret sikker på at ikke engang decembersneen kunne køle mig ned lige nu. Mine kinder var brandvarme.

    ”Flot hus du har,” bemærkede Harry mens hans sparkede sine ankelstøvler af og satte kaffen og posen fra sig på skænken under det guldindrammede, ovale spejl. Jeg nikkede tamt og fulgte ham videre ind i huset da han også havde fået sin jakke, sit halstørklæde og sine fingerløse handsker af. Jeg lod blikket glide op og ned af ham og rødmede en smule. Normalt så jeg ham kun i vinterjakke og overtøj, men nu hvor jeg så ham i stramme, sorte jeans og en grå skjorte med opsmøgede ærmer, gik det op for mig hvor godt han egentlig så ud. Brændende godt ud.

    Vi satte os i sofaen og Harry åbnede bagerposen, så den melede, beroligende duft stod ud af den. En duft af fyldig, syndig chokolade strømmede også derudfra og jeg smilede da Harry trak en stor chokoladecroissant ud af posen og rakte den til mig.

    ”Mmm,” sagde jeg og tog i mod den. Harry lo stille og trak en frem til sig selv. Han tog en stor bid og skubbede det ene julerøde papbæger hen i mod mig. Jeg tog fat om det og holdt det op til munden, da en anderledes duft hvirvlede op i min næse. Jeg kneb øjnene sammen og så hen på Harry.

     Han smilede.”Jeg købte varm chokolade i stedet for kaffe i dag.”

Jeg smilede og tog en stor slurk af den lune drik. Den dejlige smag af mørk chokolade gled ned gennem min hals og varmede min krop endnu mere op.

    ”Jeg elsker chokolade,” mumlede jeg og tog en bid af croissanten.

    ”Også mig,” svarede Harry blødt. I et par minutter sad vi bare og spiste og drak; nød smagen af begge chokolader. Harry så sig også om i stuen. Jeg kunne ikke lade vær med at følge hans blik og se det fra hans vinkel. De lyseblå vægge, hylderne med familiefotos og nipsting. Det gamle sofabord af egetræ der var oversåede med kafferinge og tuschstreger fra da jeg var lille.

     ”Du er vokset op i det her hjem,” sagde Harry konstaterende.

Jeg nikkede og trak benene op til mig i sofaen. Jeg lagde den ene arm om dem og holdt papbægeret i den anden. Chokoladecroissanten var for længst væk.

     Han smilede.”Jeg kan godt lide din mor. Hun er rar.”

     ”Hun er noget helt for sig,” sagde jeg og smilede ved tanken om min rare, entusiastiske mor.

     Harry vendte sig og rettede sit hoved – og resten af sin krop – mod mig. Han kiggede mig dybt i øjnene.”Der er noget jeg vil spørge dig om, Mary.”

     ”Du spørger bare løs,” sagde jeg, en smule åndeløst.

     ”Jeg tænkte på… om du vil komme til julekoncerten mig og drengene fyre af stablen her om en uge?” spurgte han, lagde hovedet lidt på skrå og sendte mig et bedende blik.

     Jeg bed mig i læben, velvidende at svaret allerede stod klart. Jeg kunne ikke sige nej.”Selvfølgelig vil jeg komme.”

      Han smilede stort. En krølle faldt ned i hans pande.”Fantastisk.”

 

<3 <3 <3

 

     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...