My Starbucks Date | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
17-årige Mary Barlett har længe chattet på nettet med en fyr hun ikke kender ansigtet på. Det eneste hun kender til, er hans følelser. Hun kender hans indre ud og ind, så dybt har deres samtaler gået. En dag aftales de at mødes på en nær Starbucks og for første gang se hinanden. Men overraskelsen går endnu dybere end deres samtaler over nettet, da selveste Harry Styles står og venter på hende. Langsomt udvikler de et andet netværk end det de havde før. Nu mødes de på Starbucks lige så tit de kan for at snakke og være i hinandens selskab.

50Likes
40Kommentarer
1881Visninger
AA

7. Boys Oh Boys

 

   <3 <3 <3  

 

    En klimrende ringetone vækkede mig. Jeg trak dynen op over hovedet – et svagt gys af kulde strøg ind mod mig og jeg puttede mig endnu mere. Da lyden blev ved med at gentage sig, huskede jeg pludselig at det var min telefon. Jamen, hvem ville ringe så tidligt om morgnen..? Harry!

     Hurtigt sprang jeg op fra sengen og kiggede desorienteret efter min mobil. Jeg havde fået Harrys nummer og han havde fået mit. En opgradering i vores finurlige venskab – det var nemmere at skrive eller at ringe i stedet for at chatte på computeren.

    Jeg fik øje på mobilen på natbordet og greb hurtigt ud efter den. Jeg trykkede på den grønne knap på skærmen.

    ”Hallo?” sagde jeg da jeg holdt den op til øret.

    ”Hey, Mareehh,” sagde Harry i den anden ende med sin hæse stemme.

Jeg smilede.”Hey, CurlyMe. Hvad så?”

     ”Jeg har tænkt på noget,” sagde han eftertænksomt.”Du burde møde drengene.”

Jeg stivnede et kort sekund – hvor efter mit smil voksede.”Virkelig?”

     ”Ja,” svarede han, med et tydeligt smil i stemmen.”Og tro mig, de vil også gerne møde dig. De vil vide hvem der tager så meget af min tid.”

Jeg tillod et kort grin.

     ”Hvornår har du tid?” spurgte han også med latter i stemmen.

     ”Er det ikke mere mig der skal spørge dig om det?” spurgte jeg.”Det er da dig der har et lidt strammere skema end mig.”

     ”Jeg har tid hele weekenden,” fortalte han.”Så jeg har masser af tid.”

Jeg kastede et blik over på min kalender. Det var lørdag i dag. Allerede? Tiden fløj virkelig.

     ”Jeg skal ikke noget i dag,” sagde jeg forhåbningsfuldt.

     ”Perfekt,” sagde Harry.”Jeg kommer og henter dig.”

     ”Vent!” afbrød jeg hurtigt.”Du ved da ikke hvor jeg bor.”

Han var stille et par sekunder.”Mary. Jeg har mine kontakter. Jeg henter dig. Vi ses om tyve minutter.”

Han lagde på. Jeg åbnede munden et par gange, men valgte hele tiden at lukke den igen. Jeg skulle møde drengene. Vildt.

    Da jeg lagde telefonen fra mig på natbordet igen, så jeg ned af mig selv. Nattøj. Jeg måtte skynde mig. Jeg vimsede hurtig ud i bad, hvor jeg kun stod under bruseren et par minutter, før jeg smuttede ud igen og hurtigt kom i tøjet – et par sorte jeans, en mørkeblå tanktop og en vamset, hvid strikcardigan. Jeg kiggede på mit fugtige hår i spejlet, og besluttede mig for at lade det være som det var. Når det tørrede, ville det bølge helt vildt. Det ville være fint nok.

    Jeg skyndte mig ind på værelset igen, kom noget deodorant på og stoppede min mobil ned i lommen.

    Da jeg skyndte mig igennem huset og ud i entreen, stak mor pludselig hovedet ud af døren fra køkkenet. Jeg var i færd med at tage mine støvler på og kiggede op på hende.

    ”Hvor skal du hen?” spurgte hun og lænede sig op af dørkarmen.

 Jeg rettede mig op og trak min jakke ned fra knagen.”Harry kommer og henter mig om lidt. Jeg skal… møde drengene i dag.”

    ”Spændende,” sagde hun med et smil.”Hvor gammel er ham Harry egentlig?”

Jeg smilede beroligende til hende.”Han er kun 19, mor.”

    ”To år,” mumlede hun stille og sendte mig så et smil.”Det er fint.”

Jeg nikkede og fandt et strikhalstørklæde i skabet og et par vanter. Det sneede ret meget udenfor. Fnuggene var ret store og dalede stille ned, da der næsten ingen vind var.

    Pludselig bankede det på døren. Jeg sendte mor et hurtigt blik, som udtrykkeligt sagde at hun lige kunne vove på at være pinlig og så trådte jeg frem og åbnede døren.

    Harry stod derude med et stort smil, snefnug i det krøllede, mørke hår og et bjerg af en bodyguard bag sig.

    ”Hey Mary,” sagde han varmt.

    ”Hej,” sagde jeg svagt. Jeg drejede mig lidt, så min mor kom til syne.”Det her er min mor, Margaret.”

    Harry smilede til mor og rakte hånden.”Harry Styles.”

    ”Godt at møde dig,” svarede mor afmålt og venligt da hun kort trykkede hans hånd.

    ”I lige måde,” sagde Harry ligeledes meget venligt. Han smilede skævt.”Jeg håber det er i orden at jeg låner din datter et par timer.”

Mor smilede tilbage til ham.”Det er helt i orden.”

    ”Så lad os komme af sted,” sagde Harry. Han så sig over skulderen.”Øh, det her er Phil, min bodyguard. Han følger os hele vejen.”

Jeg nikkede og kastede et kort blik på den lidt barskudseende Phil. Han var sikkert en hård nød at knække – ideel til bodyguardkarrieren.

    Harry rakte sin hånd frem mod mig. Det summede svagt i mig, da jeg lagde min hånd i hans og hans fingre hurtig overlappede mine. Han gav min hånd et blidt klem og førte mig ud af døren.

    Mor vinkede til os da vi gik og jeg rystede svagt på hovedet af hende. Men jeg kunne heller ikke lade vær med at smile af hende. Jeg elskede virkelig min mor.

    Ved vejen holdt en skinnende sort bil, hvor Harry satte sig ind bag rattet og gestikulerede til at jeg skulle sætte mig ind på passagersædet. Jeg gik rundt om forenden på bilen, og så Phil sætte sig ind i en anden sort bil lige bag ved. Jeg gled ind på sædet og smækkede døren efter mig. Sæderne var utrolig behagelige at sidde i – af mørkt læder, som smøg sig omkring en som en omfavnelse.

    Harry havde taget et par solbriller på, og drejede nu nøglen i tændingen. Han drejede bilen væk fra kantstenen og snart kørte vi ned af gaden.

    ”Hvor er vi på vej hen?” spurgte jeg og trak mine vanter af.

    ”Hjem til Louis,” sagde Harry.”Han insisterede på at det skulle være hjemme ved ham.”

Jeg nikkede og lænede mig tilbage i det bløde sæde.

 

***

 

     Harry standsede bilen foran et flot lejlighedskompleks. De hvide murer gik nærmest i et med sneen. På hver side af døren, stod der kegleformede ligusterbuske, hvor sneen var strøget ud over dem som flormelis. Der var også viklet lyskæder rundt om begge buske.

     Jeg steg ud af bilen.”Her er vildt flot.”

Harry steg også ud og smækkede døren i.”Ja, meget.”

     Phil havde også parkeret sin bil og stod nu og ventede på at vi gik ind. Harry greb min hånd igen og vi gik ind af døren og tog elevatoren. Der var spejle hele vejen rundt om os i elevatoren og blød popmusik strømmede ud af højtalerne. Harry klemte min hånd i sin og jeg klemte også hans. Jeg kunne dufte hans duft – hans essens. Det duftede godt; trygt, varmt og helt igennem ham.

    Da elevatoren stoppede og åbnede dørene, førte Harry an ned af en bred gang med malerier på væggene og grønne potteplanter stod ude i siden med jævne mellemrum.

     ”Her er det,” sagde han og åbnede en dør. 25a, stod der på den med skinnende messingtal. Da vi trådte indenfor, kunne vi allerede høre livlig snak og dæmpet musik i baggrunden.

    Harry trak mig videre, ud af den lille entre og ind i et køkken, hvor var meget ryddeligt. Inde i stuen ved siden af, sad de alle fire i sofaen og snakkede. Sofabordet var proppet med alt muligt slik – det var farvestrålende og duften af det fyldte hele lejligheden. Jeg rynkede panden en smule. Slik? Her om morgnen? Ikke at jeg havde noget problem med det. Jeg var en værre slikmund. Men så kastede et blik på et stort ur på en væg. Klokken var allerede et! Havde jeg virkelig sovet så længe? Det var ikke tit jeg sov så meget.

    ”Hey, guys!” råbte Harry da han trak mig videre helt ind i stuen.

Drengenes snak hørte straks op og de rejste sig alle på samme tid. Jeg smilede til dem og følte mig en lille smule akavet, men jeg valgte hurtigt at skyde det ned. Ikke akavet nu.

Louis var den første der trådte frem. Han smilede og strakte hånden frem mod mig.”Goddag. Jeg er Louis.”

    ”Mary,” svarede jeg genert og trykkede hans hånd. Han havde bløde hænder.

    Louis vendte hovedet mod Harry.”Så det er din Starbucks date.”

Harry rødmede svagt og nikkede med et stort smil.”Ja, det er det. Drenge, det her er Mary Bartlett. Mary, det er Louis, Zayn, Liam og lille Niall.”

    Ham med det blonde hår, Niall, sendte Harry et blik med et hævet øjenbryn. De brød begge ud i spontan latter.

    ”Sæt jer ned!” sagde Louis og smækkede selv sin bagdel ned i sofaen igen. Drengene fulgte hans eksempel. Harry førte mig over til en lænestol, som jeg satte mig i. Han fandt selv en skammel som han satte sig på.

     ”Tag for jer!” sagde Louis og gestikulerede mod bordet.”Der er nok til alle.”

     ”Tal for dig selv,” spøgte Niall og greb en håndfuld chokoladeknapper.

Jeg smilede og rakte en hånd frem og tog et par salt lakridser. Harry snubbede den ene. Jeg sendte ham en grimasse og skyndte mig at spise den salt lakrids jeg havde tilbage.

    ”Så, Mary,” sagde Liam og lænede sig tilbage i sofaen.”Fortæl lidt om dig selv.”

Jeg sukkede og bed mig i læben.”Øh, der er ikke så meget at fortælle. Jeg er 17 år gammel. Jeg bor sammen med mine forældre. Jeg interesserer mig for læsning. Jeg er generelt ret kedelig.”

    De smilede alle til mig. Zayn lænede sig frem, tog en skumfidus og kastede et blik fra Harry og hen til mig.”Det er ret sjovt, at I mødtes på nettet.”

    ”Ja,” istemte Harry og kiggede på mig. Jeg smilede og mærkede at jeg rødmede en smule. Jeg ville mere kalde det for skæbnen. Det fik mig til at rødme mere.

    ”Hey, Louis,” sagde jeg og nikkede mod skålen med skumfiduser.”Kast lige en skumfidus.”

    Han nikkede og kastede en lyserød en. Jeg greb den med munden. Louis klappede spontant og de andre klappede hurtigt med. Jeg bøjede ærbødigt hovedet og lo stille mens jeg tyggede. De var lige så rare at være sammen med som Harry – men der var noget ekstraordinært ved at være sammen med Harry. En følelse jeg endnu ikke kunne beskrive fuldt ud, men hele tiden kunne mærke i mit hjerte. 

 

<3 <3 <3

 

Her var så et lidt længere kapitel til jer. Håber I kunne lide det. Smid gerne et like hvis du synes om søde Marry. <3 :D

 

VH. Milla G.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...