Den 8. dråbe

Tara er en pige på 15 år.
Hele sit liv har hun boet i Superior, den mest overlegene af de tre byer.
Hun kæmper i al hemmelighed mod diversae, de udstødtes by, sammen med resten af Superiors mandlige indbyggere.
De er udstødte, fordi de er anderledes, men da hun møder drengen Nate opdager hun, at de har mere tilfælles, end hun nogensinde havde forestillet sig.
Hun skal pludseligt tage stilling til en masse ting, som hun ikke troede var mulige.

60Likes
151Kommentarer
3844Visninger
AA

16. Indbydelsen

Jeg havde ligget og stirret op i loftet i de sidste par timer, søvnen ville ikke overtage mig. Flere gange havde jeg været ved at blunde hen, men så kom jeg atter i tanke om Abbadon. Jeg var i familie med ham. Jeg vidste ikke på hvilken måde, men det at vi var i familie gav mig gåsehud. Jeg havde aldrig tvivlet på mig selv, aldrig manglet noget, men nu ændrede det hele sig langsomt. 
Mine tanker landede på min mor, min mor som døde da jeg var ganske lille. Gad vide hvem hun havde været? Var det hende der var i familie med Abbadon, eller var det min ukendte far?

Spørgsmålene rungede i mit hoved, og langsomt gik sandheden op for mig: jeg vidste intet om mig selv. Og med den underlige følelse i maven lukkede mine øjne sig langsomt og min vejrtrækning blev dyb og regelmæssig.

"Tara, det er tid til at vågne nu," Luanas stemme lød i mine ører.
"Hvad?" udbrød jeg med hovedet ned i puden. Hun grinede af min fjendtlighed. 
"Selvom du ikke sov så meget i nat, skal du alligevel op på arbejde, og du skal skynde dig, for festen er i aften!" Før jeg nåede at spørge, hvad hun mente med en fest, smækkede døren bag hende. 

Jeg brugte de armkræfter, jeg havde fået af at træne, på at rejse mig op.
Jeg var dødsens træt. Hele min krop gjorde modstand.
Da jeg endelig var hoppet i tøjet, var klokken allerede mange, for mange. Jeg skulle have været i træningscentret kl. 9, men klokken var lidt over 10.
Jeg tog mine sko, snuppede et æble og sprang nærmest ud af døren.

Jeg åbnede døren til rummet med løbebånd. Efter at have løftet vægte i en times tid, drev sveden allerede ned af mig, og da jeg kun havde en top og tights på, kunne man se sveden glinse fra mine arme og ben.
"Star." Nates stemme fyldte rummet, og det samme gjorde hans duft.
Han duftede naturligt, ikke for vammelt og ikke for simpelt, men tilpas. 
"Star?" denne gang lød mit navn som spørgsmål, hvilket fik mig til at kigge på ham. Hans hår sad som det plejede, det var vildt og rodet, men ikke tilfældigt. Tilfældigt var helt klart ikke et ord man kunne bruge om Nate. Det han gjorde virkede tilfældigt, men det var det aldrig, så meget vidste jeg da.

"Har du hørt om festen i aften?" Jeg beundrede hans mund, og fik pludseligt lyst til at kysse ham. Tanken fik min kinder til at blusse op.
Jeg huskede på hans spørgsmål og nikkede. "Man må godt medbringe en date med..."
Jeg kiggede forundret op på ham, men i hans øjne lignede jeg nok ét stort spørgsmålstegn. Var han igang med at invitere mig med til festen som hans date?

Nate brød, efter det der føltest som en evighed, vores øjenkontakt. Hans kinder blussede op, hvilket fik mig til at smile.

"Det jeg prøver at sige er, om du vil tage med til festen som min date?" Ubevidst forlod et suk mine læber, hvad skulle jeg dog svare? Jeg var aldrig blevet spurgt før, jeg havde altid fulgtes med Drew som en slags selvfølge.
Nates smil falmede, da mit svar ikke kom. Han skulle til at vende om, da jeg udbrød:
"Ja!" Hans blik fangede mit, og jeg fortsatte: "Ja, det ville være rart."
Jeg smilede spændt og en boblende fornemmelse brød ud i min mave.

"Super," Nate smilede skævt til mig. "Kan du danse?"
Hans spørgsmål kom bag på mig, og jeg blev desværre nød til at svare nej.
Jeg så mistroisk på ham. 
"Det kan du da heller ikke?" Prøvede jeg at svare ham igen, men da ordene kom ud af min mund, lød det som et spørgsmål, hvilket irriterede mig.
Jeg havde altid været dårligt til at svare igen. Nate fnes, hvilket bare gjorde mig mere bevidst om min manglende evne.
"Selvfølgelig kan jeg det, min far sagde altid, at en rigtig mand skulle kunne." Nate tog min hånd og svang mig elegant ind til ham så vi stod tæt, meget tæt. Jeg kunne mærke hans bryst mod mit, og blev med ét bange for, at han kunne høre mit hjerte banke hårdt mod mit eget bryst. Vi gik en smule frem og tilbage, og jeg hvilede mit hoved i fordybningen mellem hans hals og bryst.

Efter lidt gik det op for mig, at vi dansede, og at vi ikke bare dansede, vi dansede tæt. Meget tæt. Nates hoved var lige ude foran mit øre, da han hviskede: "Du er dårligere end jeg troede." Hans stemme var hånlig.
Jeg gispede, hvilket jeg vidste betød, at Nates ansigt lyste op i et skævt smil. Derefter trak jeg mig fra ham, og vendte rundt. Min træning var slut.
"Kom kl 19." Råbte jeg til ham, stadig med fronten mod døren foran mig.

 

______________________________________________________________________

Hello guuuys!

Et nyt kapitel efter laaaang ventetid.
Vi har begge haft en smule skriveblokering, og har derfor ikke kunnet komme videre.
Dette kapitel er ikke superlangt, men vi regner med at der kommer 1-2 kapitler her i slutningen af år 2013!! :D
Vi er desuden kede af at vi ikke fik Nates synsvinkel ind i dette kapitel, men regner med at få det ind i nogle af de næste!
Håber at i har haft en god jul, og husk at vi ELSKER ris og ros, dog mest ros.

- SLWagner og Blue Sky.

-Lidt for sent, men glædelig jul! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...