Den 8. dråbe

Tara er en pige på 15 år.
Hele sit liv har hun boet i Superior, den mest overlegene af de tre byer.
Hun kæmper i al hemmelighed mod diversae, de udstødtes by, sammen med resten af Superiors mandlige indbyggere.
De er udstødte, fordi de er anderledes, men da hun møder drengen Nate opdager hun, at de har mere tilfælles, end hun nogensinde havde forestillet sig.
Hun skal pludseligt tage stilling til en masse ting, som hun ikke troede var mulige.

60Likes
151Kommentarer
3742Visninger
AA

2. Drengen

Næste morgen var som altid. Den startede med, at jeg gjorde mig klar til skole, derefter gik jeg op til busstopstedet, hvor jeg ventede på Drew. Han var min bedsteven, og jeg ville aldrig have en anden. Han var perfekt. Vi havde været venner siden, vi var små. Min far og hans far havde også været bedstevenner, så derfor havde jeg mødt ham. Drew og jeg havde et specielt forhold til hinanden, det var som vi altid tænkte i samme bane. Det var ikke fordi, vi var enige i alt, men vi forstod hinanden.

Drew kom smilende gående imod mig. Jeg smilede tilbage til ham, og løb ham i møde. Hans smil blev større, hvis det da overhovedet var muligt, og han bredte sin arme ud. Jeg kastede mig ind i hans favn, og forstod ikke hvorfor jeg var så heldig at have ham. Men jeg ville da ikke brokke mig. Omme i skolen var alle pigerne totalt forelsket i ham, hvilket jeg egentligt godt forstod. Han havde et vildt og oprørsk brunt hår, og hans øjne havde en dejlig blågrøn farve. Han var smuk og attraktiv, men sådan nogle tanker kunne jeg ikke have om ham, han var min bedsteven. Min eneste ven.

I frokostpausen var det smil, jeg havde haft om morgenen væk. En af de største grunde var nok, at fire piger ved navn: Katy, Emily, Amanda og Jasmin havde, som de plejede, hånet mig. Jeg sad sammen med Drew som var min eneste ven. Jeg forstod ikke, hvorfor han gad mig, han kunne blive populær hvis han droppede mig, men heldigvis, tænkte han aldrig på popularitet. Jeg ville være ensom uden ham, mere end jeg allerede var. Da klokken ringede skulle jeg have mit yndlingsfag, hvilket var Diversaes historie. Jeg havde altid interesseret mig meget for byen. Timerne handlede dog mest om, hvorfor deres beboere, diversas, var så forfærdelige, men nogle gange fik man hørt lidt om deres samfund.

Det jeg havde set i skoven i går, kunne jeg ikke lade være at tænke på, så under hele undervisningen var mit hoved et andet sted. Vi havde aldrig hørt, at de havde kræfter. Det eneste vi havde hørt var, at de var anderledes. Det virkede som om, at alle på skolen var ligeglade med deres eksistens. Jeg havde personligt altid tænkt på, hvordan det måtte være at bo ude med dem. Efter det jeg havde set, var min interesse for dem ikke faldet, tværtimod. Diversas var nu endnu mere spændende end før. Superios ville til hver en tid være ligeglade med alt andet end udseende, fremtid og penge. Det var nok også en af grundene til, at jeg altid havde følt mig udenfor og anderledes, undtagen da jeg var sammen med Drew. Han gik nemlig også op i mere end sig selv og sit eget ego, hvilket nok var nogett af det mest attraktive ved ham.

”Hvad er det specielle så ved Diversae, frk. Keenan?” spurgte vores lærer imens han kiggede undrende på mig, jeg plejede nemlig altid at være både mentalt og fysisk tilstede i hans timer. ”Deres unormale tankegang, professor,” svarede jeg lydigt. ”Helt korrekt,” blikket i hans øjne var erstattet med et venligt glimt, ”Og hvordan er deres tankegang anderledes.” Hans øjne blev mere farvestrålende, hvilket var et tegn på, at han var stolt og syntes at emnet var interessant. ”Fordi de tænker mere oprørsk og har deres egen mening om ting, som ikke kun omhandler deres eget ego, professor,” jeg var blevet irriteret, hvilket både kom bag på mig og vores lærer, mr. Lemon.

Da timen sluttede, indhentede Drew mig: ”Skal vi følges hjem Star?” hans spørgsmål kom ikke bag på mig, men jeg havde stadigvæk ikke helt vænnet mig til mit kælenavn, Star. Det var smukt, men grunden til navnet, havde jeg ikke helt opfattet endnu. En stor del var nok at jeg elskede stjernerne, og jeg følte, at der var et bånd i mellem mig og dem. ”Desværre Drew, jeg skal feje gården,” han kiggede bebrejdende på mig: ”Hvad har du nu lavet?” Jeg kiggede undskyldende på ham, for det var sket tit her på det sidste.Det med at jeg havde talt ”upassende” til en lære. ”Mit sprog igen," svarede jeg blot. Han smilede til mig og tog blidt fat om min kæbe og kiggede mig dybt ind i øjnene: ”Så ses vi vel i morgen, min lille oprørske prinsesse,” så forsvandt han hurtigt i mængden, og fik mig til at stå tilbage med en varm følelse i maven, hvorfor vidste jeg ej.

Dagene gik som de plejede, og før jeg vidste af det, var det allerede den første dag i måneden, hvilket betød mit 4. slag var i dag. Jeg tog min hætte på og kiggede ind i spejlet, mit ansigt var ikke til at kende med den hvide gips maske. I dag skulle vi mod The Golden Sea, som mærkeligt nok var en bakkedal. Den havde fået navnet, pga. de guldminer der havde været under vandet, dengang området blev oversvømmet. Efter et kvarters gåtid var vi der allerede, diversas løb i mod os. Som altid gemte jeg mig, men et højt brøl af smerte afbrød mig. Jeg kiggede mod lyden, og midt i al krigen og grusomheden stod der en smuk ung dreng, som lige var blevet ramt med en klinge. Selvom han ikke var en af os, kastede jeg min boomerang mod mine egne. Min elskede boomerang som jeg altid havde på mig, når vi drog i krig. Det overraskede mig, og også drengen, han kiggede forundret på mig, men hurtigt kiggede han væk igen og forsatte kampen, som om intet var hændt. Den dag døde ingen.

Om aftenen kiggede jeg op på stjernerne, der som altid blinkede til mig. Jeg faldt stille i søvn, men min nat var urolig, jeg drømte om en dreng med brunt skinnende hår. Han smilede det mest fantastiske smil, og hans krystalblå øjne lyste op for mig, som var de lygter. Han var guddommelig smuk, med hans mankerede næseryg og kindben. Det var den bedste nat, jeg havde haft i lang tid….

__________________________________________________________________________

 

I dette kapitel var der lidt mere fra hendes tanker med, var det godt, skal der være mere?

Drew kom også ind i billedet, hvad synes i om ham? Og hvad med ham fra The Golden Sea? Hvem kan i bedst lide? Og var det forventet?

Skriv gerne en kommentar om hvad i synes, og hvad vi skal gøre beder <3<3

Smid og gerne en favorit eller en like :D !! Hvis i har lyst <3 :P

XOXO SLwagner og Blue Sky ^.^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...