Piraten 3: En gang for alle

Det var bare perfekt. Jeg var tilbage hos Erak. Han lod mig knapt nok ude af syne. Han var vel bange for at jeg forsvandt igen. Men ikke længere. Sorte Jill kunne sejle i sin egen sø. Min plads var blevet hos Erak. Ved hans side, og seng, selvfølgeligt. Selvom jeg ville indrømme at jeg ikke fik for meget søvn, de første par nætter. Og nu sad jeg ved morgenbordet, og nød at Erak havde sin arm om mig. Pludseligt kom en skandier farende i et vældigt tempo. "Angreb! Sorte Jill har angrebet."

10Likes
10Kommentarer
1184Visninger
AA

10. Ombord på Sorte Jills skib

Jeg lagde åren på den lille robåd, som jeg sad i, op i båden. Det var for sent at vende om nu. Jeg rejste mig, og trådte op på den rebstige, som hang ned fra rælingen på Sorte Jills skib. Jeg stoppede op på halvvejen, og var virkeligt ved at fortryde, at jeg havde sejlet herud. Jeg var så nervøs, at mine hænder rystede, da jeg fortsatte med at klatre op.

”Velkommen ombord kaptajn, eller skulle jeg sige… Emily?”

Spurgte Sorte Jill, og lo. Hendes mandskab grinede halvhjertet.

”Ja, en grim flok. Det ved jeg godt.”

Sagde hun, og grinede igen. Denne gang grinede hendes mandskab ikke. De var hende nok ikke så loyale, hvis det kom til stykket.

”Men jeg skulle jo udtænke en eller anden særligt djævelsk hævn over dig.”

Sagde hun muntert, og gik hen til mig. Jeg var så klar til at pande hende en, men hun ventede garanteret bare på det, så jeg holdt mig i ro.

”De, er min hævn.”

Sagde Sorte Jill, og grinede så igen, så jeg uforstående så på hende.

”Tror du virkeligt at jeg er så dum, at jeg ikke har lagt mærke til hvor meget du hader mænd?”

Spurgte hun, og grinede igen.

”Med undtagelse af Erak.”

Gav jeg hende igen. Sorte Jill fnøs utilfreds.

”Men du har vel givet ham et eller andet åndet løfte om, at du aldrig vil lade en mand røre dig.”

Gættede hun overraskende rigtigt. Var jeg blevet så let at gennemskue? Det håbede jeg ikke, for så ville min plan mislykkes.

”I hvert fald, så er det her min hævn; Mit mandskab får dig.”

Sagde hun muntert, og strøg en fedtet hårlok om bag øret. Jeg ville ikke forstå hvad hun talte om. Det kunne hun ikke mene.

”Mit mandskab får dig, så de kan gøre lige præcist med dig, som de lyster. Lige præcist den skæbne, som du overlod mig til, da du smed mig overbord.”

Sagde Sorte Jill hånligt, og klappede fornøjeligt i sine hænder.

”Du er sindssyg.”

Sagde jeg, overbevidst om at hendes tid hos piraterne havde berøvet hendes forstand.

”Måske er jeg.”

Indrømmede hun, og kløede let sin hovedbund.

”Men jeg får lov til at se dig lide, jeg får lov til at høre dig skrige og til sidst, så vil jeg se dig tigge om at få lov til at dø.”

Sagde Sorte Jill muntert.

”Det tror jeg at vi skal være to om at bestemme.”

Sagde jeg hende imod, og gjorde klar til at give Erak det signal, som han ventede på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...