Piraten 3: En gang for alle

Det var bare perfekt. Jeg var tilbage hos Erak. Han lod mig knapt nok ude af syne. Han var vel bange for at jeg forsvandt igen. Men ikke længere. Sorte Jill kunne sejle i sin egen sø. Min plads var blevet hos Erak. Ved hans side, og seng, selvfølgeligt. Selvom jeg ville indrømme at jeg ikke fik for meget søvn, de første par nætter. Og nu sad jeg ved morgenbordet, og nød at Erak havde sin arm om mig. Pludseligt kom en skandier farende i et vældigt tempo. "Angreb! Sorte Jill har angrebet."

10Likes
10Kommentarer
1249Visninger
AA

1. Mon vi skal komme igen imorgen?

”Emily, min Emily.”

Sukkede Erak, og holdt mig tæt. Måske ville han aldrig slippe mig igen. Han virkede i hvert fald sådan. Han slap mig dog alligevel, men kun for at kysse mig. Jeg kyssede ham igen, og der stod vi længe og inderligt.

Halt rømmede sig for at afbryde, men blev lige som Will komplet ignoreret.

”Mon vi skulle komme igen i morgen?”

Spurgte Gilan undrende, og så lidt halvforvirret ud. Jeg fnes som en fjollet ung pige, og kyssede Erak igen. Han sukkede lettet op igen.

”Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.”

Sagde Erak, og lignede en der kunne finde på at græde.

”Jeg giver køkkenet besked på at der skal laves en ordentlig omgang mad. Det her skal fejres!”

Erklærede Svengal, og gik så sin vej. Halt rystede let på hovedet.

”Alt skal da også fejres for det mindste.”

Mumlede han, og rystede igen på hovedet.

”Og denne gang springer jeg vist den mørke øl over.”

Tilføjede jeg. Erak begyndte straks at grine, så det rungede.

”Nåh, så den springer du over.”

Sagde han drillende, og huskede godt at det var den grund til at han var havnet i min seng i første omgang. Og efterfølgende, så virkede det til at det var meget svært at slippe ud af min seng, når han lå der med armen om mig.

Jeg nikkede, og rakte armene op, så jeg kunne ligge dem om hans skuldre.

”Ja, jeg behøver skam ikke en undskyldning for at havne i din seng.”

Sagde jeg med et grin.

”Måske skulle vi virkeligt til at gå.”

Mumlede Will i baggrunden.

”Nåh nåh. Jeg skal måske bare spørge pænt?”

Spurgte Erak drillende.

”Jeg syntes altså at vi skal gå nu.”

Tilføjede Gilan i baggrunden.

”Det er lige før, at du ikke behøver det hellere.”

Svarede jeg, og kyssede ham igen.

”Jeg tror at vi smutter.”

Overgav Halt sig, og vendte sig for at gå.

”Gå du bare, men du og drengene stiller til festen i aften. Ellers får jeg sendt Svengal og en økse efter jer.”

Bad jeg dem, knap så venligt. Men Eraks blik, og de fortsatte kærlige kys, sagde mig at jeg nok snart havnede i hans seng igen. Hvis vi da kom så langt, og ikke bare havnede på bordet i værelset, hvor vi stod.

”Ja, ja.”

Vrissede Halt utilfreds, og skyndte sig at gå med drengene i hælene. Og jeg fik da ret, næsten. For Erak og jeg kom ikke meget længere end hen til bordet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...