Piraten 3: En gang for alle

Det var bare perfekt. Jeg var tilbage hos Erak. Han lod mig knapt nok ude af syne. Han var vel bange for at jeg forsvandt igen. Men ikke længere. Sorte Jill kunne sejle i sin egen sø. Min plads var blevet hos Erak. Ved hans side, og seng, selvfølgeligt. Selvom jeg ville indrømme at jeg ikke fik for meget søvn, de første par nætter. Og nu sad jeg ved morgenbordet, og nød at Erak havde sin arm om mig. Pludseligt kom en skandier farende i et vældigt tempo. "Angreb! Sorte Jill har angrebet."

10Likes
10Kommentarer
1195Visninger
AA

4. Hvad skal der foregå?

Jeg strøg forsigtigt rællingen på Eraks skib. Men selvom jeg savnede mit eget, så var min tid som pirat overstået. Et lukket kapitel. Jeg så ingen grund til at vende tilbage til det liv.

”Savner du det?”

Spurgte Erak, og lagde armene omkring mig. Jeg nikkede let.

”Havet har været mit hjem i mange år.”

Svarede jeg med en stemme fyldt med savn. Erak kyssede mig trøstende på halsen. Han forstod det godt.

”Men nu er mit hjem her.”

Erklærede jeg, og vendte rundt i hans arme, så jeg kunne blive kysset på læberne i stedet. Han sukkede lettet, og krammede mig ind til sig.

”Halløj turtelduer!”

Råbte Svengal, og afbrød os. Hvor irriterende. Erak udstødte en brummende lys, han var vist helt enig med mig.

”Hvad nu?”

Spurgte Erak utilfreds, og havde håbet at han kunne vise mig de forbedringer, som der var blevet lavet, efter at skibet var kommet tilbage i hav.

”Bare lidt bøvl med den sædvanlige.”

Svarede Svengal, og pegede over skulderen med sin tommelfinger.

”Men jeg kan da godt underholde Emily imens.”

Forsikrede han Erak, ikke at jeg blev sluppet.

”Nej, så heldig er du ikke, Svengal.”

Sagde Erak, og gav mig endnu et kys på læberne, før at han løsnede sit greb en smule.

”Hun skal med mig. Folk må vænne sig til, at hun er ved min side.”

Sagde Erak bestemt. Jeg kunne ikke andet end at smile. Det så ud til at vores forhold efterhånden blev mere og mere seriøst. Måske havde Halt ikke været helt ved siden af, da han spurgte hvornår vi skulle giftes. Man kunne jo aldrig vide.

Måske var det ikke så slemt, at være gift. Var der egentligt den store forskel fra det, som Erak og jeg havde nu? Heller ikke, kun at det var mere officielt på den måde.

Jeg var bare ikke lige så sikker på den skandiske måde, at afholde et bryllup, specielt for en Oberjarl som Erak. Og hvad skulle jeg være iklædt? Hvordan skulle det foregå? Men en ting var sikker. Det ville som sædvanligt, som ved hver en skandisk fejring, involvere en masse øl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...