Piraten 3: En gang for alle

Det var bare perfekt. Jeg var tilbage hos Erak. Han lod mig knapt nok ude af syne. Han var vel bange for at jeg forsvandt igen. Men ikke længere. Sorte Jill kunne sejle i sin egen sø. Min plads var blevet hos Erak. Ved hans side, og seng, selvfølgeligt. Selvom jeg ville indrømme at jeg ikke fik for meget søvn, de første par nætter. Og nu sad jeg ved morgenbordet, og nød at Erak havde sin arm om mig. Pludseligt kom en skandier farende i et vældigt tempo. "Angreb! Sorte Jill har angrebet."

10Likes
10Kommentarer
1182Visninger
AA

2. Bry... bryllup?

”Ved Gorlogs skæg, kvinde! Du har været savnet!”

Erklærede Svengal muntert, og skålede for min ære. Han, og de mange andre skandier i salen, var godt på vej til at blive fulde alle sammen. Rigtig fulde. Erak var dog mere behersket, og nøjes med en enkelt slurk en gang imellem. Noget sagde mig, at han ikke var helt færdig med mig endnu.

”Jamen, det er jo festligt. Nogen speciel grund til at du ikke er fuld endnu?”

Spurgte Halt undrende, og begrænsede sig lige som Erak. Will og Gilan hyggede sig dog væsentligt mere, men var stadigt ikke fulde nok. For de reagerede stadigt med de uhyggelige reflekser, når der var en, som var ved at falde ned over dem eller var ved at ramme dem med et ølkrus.

”Ja, det er der skam. Jeg er ikke helt færdig med Emily endnu.”

Noget i hans tonefald afslørede ham. Hans ikke-færdig med mig endnu, betød noget helt andet, og involverede bestemt ikke en seng. Det lød nok nærmere, som om at han ville give sig til at skælde mig ud. Det håbede jeg ikke. Nu var jeg lige så glad.

Erak opdagede at jeg havde hørt ham, og gav mig et betryggende klem.

”Rolig nu. Vi skal bare lige have en lille snak om din veninde. Det er det hele.”

Beroligede han mig. Det var kun om Sorte Jill. Jeg håbede at hun var druknet. Jeg nikkede let som svar, og tog en slurk øl i munden.

”Så hvornår er brylluppet?”

Spurgte Halt. Jeg spyttede øllet ud i hovedet på en skandier, som åbenbart syntes at det var så sjovt, at han gik omkuld på gulvet af grin. Han grinte lidt, men udstødte så en snorkende lyd.

”Bare lad ham ligge. Han vågner om en time eller to, og så er han klar igen.”

Sagde Erak med et skævt grin.

”Bry… bryllup?”

Stammede jeg forvirret, og så på Halt. Han nikkede, og så let på Erak, som bare grinede for sig selv.

”Sagde du ikke selv, at du ikke var en sengevarmer?”

Kommenterede Halt, og tog sig en slurk øl. Jeg sendte ham et ondt blik.

”Den tager vi på et senere tidspunkt.”

Sagde Erak, og krammede mig let ind til sig. Han lod ikke som om at han havde travlt. Det passede mig fint. For jeg havde ikke lige regnet med at jeg skulle giftes indenfor det næste stykke tid.

”Noget siger mig, at Elisabeth ikke just bliver brudepige, når vi når så langt.”

Sagde Will, og grinede så let. Han huskede vist godt det lille slagsmål, som jeg havde haft med hans kone. Jeg udstødte en utilfreds lyd, og gav ham ret. Hvis vi kom til det, så blev Elisabeth ikke brudepige. Ikke at jeg overhovedet kunne se mig selv i en brudekjole.

”Hun kan få en støvle, og blive sparket i vandet, kan hun.”

Kommenterede jeg ned i mit ølkrus. Erak grinede bare, sikkert for at overdøve kommentaren, så Halt ikke hørte det. Det var jo hans datter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...