I mørket

Anastasia er en pige på 15 år, som ikke har det så godt med hendes nye familie. Hun er et skilsmissebarn og bor hos hendes far og hendes nye papmor Sofia. Sofia har en søn, der hedder Simon, 12 år, og en datter, der hedder Mia, 16 år. Anastasia er en meget lukket person, og der er ikke nogen der ved hvad hendes indre tanker er! Hun har én bedsteveninde, der hedder Sascha, 15 år. Hun er nok den eneste der ved lidt om, hvad der foregår i Anastasias hoved. Har hun et crush på en kendt? Hvem er det hun ser i mørket, og er der en heldig fyr? Læs den for at finde svaret, så er i søde<3

1Likes
0Kommentarer
315Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Hold da op! Jeg var bare lige gået ind i min drømmefyr! <3 Gud! Vores øjne mødtes, og derefter kiggede jeg ned i gulvet.

"Er du okay?" Sagde han med en blød stemme!

"Ja, og undskyld" Sagde jeg med en rystende stemme, og vendte mig om.

Jeg gik hen til Sascha der ikke havde lagt mærke til at jeg var sakket bagud, så derfor snakkede hun stadig til "mig".

"Jeg gik lige ind i Niall!" Sagde jeg med en rystende stemme.

Ja, Niall gik på min skole, og jeg havde været forelsket i ham siden.. Ja.. 3 klasse, og vi går nu i 9 klasse. Sascha, der før gav alt sin opmærksomhed til maden i kantinin, stoppede nu med alt hvad hun lavede, og vendte sig hurtigt om, så hun så min ansigt. Først så hun lidt overresket ud, men bagefter havde hun travt med at spørge med en nysgerig og glad stemme:

"Hvad skete der så?"

"Tjo, jeg gik baglæns, og så gik jeg ind i noget. Jeg vendte mig om, og vores øjene mødtes. Så kiggede jeg ned i gulvedt, og han spurgte om jeg var okay. jeg sagde ja,og sagde undskyld, og vendte mig om, og gik over til dig, som stadig stod og snakkede til mig" Sagde jeg med en ligegyldig stemme, men alle vidste jo godt, at jeg var ved at dø! <3 Jeg var lige gået ind i Niall Horan! <3

Nå, men vi fik vores mad, og satte os ved et bord, da en gruppe af de populære kom over til os. Altså ikke noget der sker hver dag vil jeg bare lige sige.

- Hva så Sascha, sagde han og kiggede lige ned i hendes kavalergang.

Jeg hader den slaks personer - dem der kun er ude efter ens krop!

- Hvad vil du vide? sagde hun, og rystede brysterne en smugle og binkede til ham, så hans opmærksomhed kom på hendes ansigt.

- Hvad du skal efter skole? Sagde han og grinede om til hans venner, der stod bag ham.

Han stog med den ene arm på hendes stol, og så kiggede han over på mig. Oh gud, bare han nu ikke siger noget til mig! Han kigger bare på mig på en måde, så jeg ikke kan læse hans øjne. Jeg er faktisk god til det, man han er meget svær at læse!

- Hjem til dig kan jeg høre, sagde hun og sendte ham et frækt smil.

WHAT! Hvad sagde hun lige! Mener hun det?! Ville hun give sig hen til.. Ham? Han så da godt ud, men der er et meget dårligt valg!

- Det skal du nemlig sex - y, sagde han og grinede, mens han gik sin vej.

Jeg fulgte ham med øjnene, og da han var omkring 100 m væk, kiggede jeg på Sascha med et spørgene og undrende blik.

- Forklar venligst? Sagde jeg.

Hun kiggede på mig og kunne ikke holde et grin inde. Hun spruttede af latter, men jeg forstod ikke en skid? Hvorfor grinede hun?

- Jeg har ikke tænkt mig at komme, men der har Tanja derovre, sagde hun mens hun pegede på Tanja i den anden ende af kantinen. Hun smågrinede, mens hun så på klokken. Da hun var hold op med at grine, lagde hun telefonen ned i lommen, og sagde så:

- Vi må hellere til at gå, der er 2 minutter til vi skal have fysik og kemi med Hr. Hermansen.

Hun havde ret. Jeg havde ikke spist noget, så jeg tog bare mit æble fra kantinen, samt en juice. Vi smed maden på bakkerne i skraldespandene, og satte pladerne på plads.

Sascha kiggede lige forbi mig, og da jeg ville vende hovedet for at se, hvad hun så på, tog hun fat i min arm, og smilede til mig.

- Niall kigger på dig, og der har han gjordt siden du rejste dig! hviskede hun ind i mit øre.

HVAD???? Det kunne ikke passe! Jeg ville se om det var rigtigt, men jeg stoppede mig selv. Han skal ikke tro, at jeg er en eller anden stalker, så jeg svinger bare med håret, og går videre.

 

----

 

Jeg havde glem en vigtig ting.. Niall havde fysik og kemi sammen med os.. Nå, men vi skulle jo ikke side sammen.

Da klokken ringede, kom de sidste ind i klassen. Hr. Hermansen sagde at vi skulle deles op i grupper, og han ville bestemme dem.

Børge og Mille... Bla bla bla... Hey, hvad sagde han lige der? Sascha og Harry? Hvor sødt! Harry havde altid haft et cruch på Sascha, men han havde aldrig fortalt det til andre end mig. Jeg kiggede over på Harry. Jeg kunne tydeligt se, at han ikke ville kigge over på Sascha. Hey hvad var der? Rystede hans hånd en smugle? o.O

- Niall og Anastasia! Råbte Hr. Hermansen, og åndede ud, så dem på de første pladser var ved at besvime.

ARE U KIDDING ME????!!! Jeg skulle lave hjemmeopgave med Niall Horan, hjemme hos en af os. Jeg kiggede over på Niall med et ansigt der kunne få hele klassen til at grine. Han så også på mig.. . For at være mere præcis, så kiggede HELE klassen på mig! Før alle havde set mit ansigt, skiftede jeg det, så der bare var et forviret ansigt. Niall havde så set mit ansigt, og nu kikkede han hurtigt ned i sit skød for derefter at kigge på mig med hans fantastiske, ubeskrivelige smil!

Jeg havde næsten glemt alle de øjne der sad på mig. Vil i have en forklaring? Tjo.. Han var den lækreste dreng på HELE skolen, og jeg var bare en usynlig pige. Nu ikke mere, skal det lige siges!

Jeg satte et hurtigt smil på og så undskyldene på de andre, mens jeg vippede en gang med skuldrene. ... Jeg er så godt som død!... Da alle vendte sig om (troede jeg) fald jeg sammen over bordet, og lukkede et øjeblik øjenene. så kiggede jeg stille over på Niall uden at løfte hovedet. Han kiggede stadig på mig... Fedt tænkte jeg, og sende ham et falsk smil, før jeg dækkede mit ansigt til med armene. Jeg kunne høre, at han havde vendt sig om, så jeg fjernede hænderne, og kiggede lidt op på Hr. Hermansen, og så hans mund bevæge sig. Men jeg kunne ikke høre noget..

Sascha prikkede til mig, så jeg kiggede på hende.

- Er du okay med det her? Glæder du dig? Hvem skal i være hos? Sagde hun, og så nysgerrigt på mig.

Jeg så opgivende på hende, og sagde så: - Det ved jeg ikke Sascha. Jeg ved det ikke. Det var det jeg nåede at sige, inden jeg faldt sammen på bordet igen, og kunne mærke hendes hånd på min ryg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...